Min fødselsberetning – bedre sent end aldrig…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2005 Min fødselsberetning – bedre sent end aldrig…

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #464298
    Anonym
    Gæst

    Hej alle.

    Her kommer så endelig min fødselsberetning – har ikke haft tid eller overskud til det før nu, men det er vel bedre sent end aldrig.

    Mandag den 22. august kl. 6.04 fødte jeg en dejlig “lille” pige på 4320 g og 54 cm. Jeg var efterhånden begyndt at tro, at det aldrig ville ske, da jeg havde termin 6. august.
    Som jeg tidligere har nævnt, rejste min søster og hendes kæreste ½ år til Australien d. 22. august og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at der ville blive problemer med at føde inden. Men sådan skulle det altså ikke være.

    Fredag d. 19. august var vi på sygehuset i Herning (vi bor selv i Tarm) for at få lavet en overtidsvurdering, da jeg er gået 14 dage over tiden. Lægen scanner og undersøger mig, og han siger at alt ser fint ud, og at det i hvert fald ikke er på grund af barnet, hvis fødslen skal sættes igang. Men hvis vi gerne vil have sat det igang, vil de gerne gøre det. Med henblik på søsters rejse vil jeg gerne have sat fødslen igang, men vi får så at vide, at der er for travlt på fødegangen til at de vil sætte det igang nu, men vi kan prøve at ringe derop igen lørdag morgen og høre, hvordan situationen ser ud. Det gør vi så og fødslen bliver sat igang lørdag formiddag – men der sker intet, ud over at jeg får ufattelig ondt i maven. Det er desværre en konstant smerte og har intet med veer at gøre, men det er jo meget normalt, når man er sat igang med stikpiller. Dette betyder også, at det ikke bliver til megen søvn om natten. Søndag formiddag er vi igen i Herning og får sat en ny stikpille op – og kører igen hjem og afventer.
    Jeg har det stadig dårligt pga. pillen søndag eftermiddag, men ved spisetid er det heldigvis gået over i rigtige veer. Søster og kæresten er på besøg for at sige farvel søndag aften – jeg kæmper med veerne hele aftenen, og lige inden de kører hjem ringer jeg til Herning, hvor de siger, at vi bare skal komme så snart vi kan blive færdige til det.
    Godt midnat er vi endelig nået til Herning – meget lang køretur i en gammel bil, når man har veer – jeg bliver undersøgt, men er kun 2 cm åben, dog er livmoderhalsen helt udslettet. Og så må jordemoderen da også lige fortælle os, at vi skal køre til Holstebro i stedet for. Det var jeg ikke lige så glad for at få at vide på det tidspunkt – og da slet ikke, da hun sagde, at det skulle vi have haft at vide i telefonen, så vi bare kunne være kørt direkte til Holstebro! (til dem der ikke ved det, så er der lige langt fra Tarm til Herning som fra Tarm til Holstebro – men fra Herning til Holstebro er der ca. 40 km ekstra, hvilket føles endnu længere i vores gamle bil)
    Nå, men vi kører til Holstebro – er der ca. 01.15, og bliver glædeligt overrasket, da vi endelig finder den rigtige indgang. På barselsafsnittet er der dæmpet belysning og stearinlys over det hele – fødestuen er tre gang så stor og 10 gange så lækker som den i Herning, men jeg er stadig kun 2 cm åben. Da jeg er gået 16 dage over tid, observerer de mig grundigt – de synes, tøsens puls er meget høj (svinger mellem 150-180 hele natten), så jeg er lænket til sengen. Veerne hjælper ikke og det gør bare mere og mere ondt, og de snakker om at prikke hul på vandet for at sætte det lidt i gang. Kl. 04.30 undersøger jordemoderen mig igen inden hun vil prøve at prikke hul på vandet. Jeg er nu 3 cm åben, men hun synes hun kan mærke noget i den ene side, der ligger foran livmodermunden. Hun tilkalder en læge for at få en anden vurdering, og lægen kan mærke det samme. De er bange for, at det er en del af moderkagen, så derfor scanner de mig både indvendig og udvendig, men de kan ikke finde ud af, hvad det er for noget. En anden jordemoder tilkaldes og hun kan også mærke det – men heller ikke hun ved, hvad det er. Efterhånden er jeg godt brugt af både veerne, ingen søvn i to nætter og folk, der hele tiden undersøger mig indvendigt (det gør rimelig ondt, når de roder rundt i ens livmoder 5 minutter af gangen – kun afbrudt af veerne).
    De bliver enige om, at de ikke tør prikke hul på vandet, da de ikke ved, hvad de prikker i – det kan bare være vandet, kan være moderkagen eller noget helt tredje, men de vil ikke risikere noget. Vi snakker så om, at jeg kan få noget smertestillende, men udsigten til at nå de 10 cm er uendelig med den fart, det har taget indtil videre og lægen er ikke glad for, at tøsens puls er så høj hele tiden. Og som hun siger, hvis det viser sig, at det er en del af moderkagen, de kan mærke, kan jeg alligevel ikke føde normalt. Det hele ender altså med et kejsersnit – hvor de også har problemer med at få hende ud. Det tager vist lidt længere tid end det skal, og da hun kommer ud, er der ingen liv i hende – hun hænger bare blå og helt slap. Dette opfatter jeg intet af – og det gør min kæreste egentlig heller ikke – men hun retter sig heldigvis hurtigt og efter 5 minutter får hun fuld point. Så er det imidlertid mig, der får det dårligt. Da jeg skal se hende første gang, kan jeg slet ikke overskue det, jeg ryster og fryser, har ondt i brystet og skal kaste op. Dette varer heldigvis kun et kvarters tid, og da jeg er kommet over på opvågningen, får jeg hende over til mig med det samme. Hvilken skøn fornemmelse – jeg har aldrig følt noget så blødt, som tøsen var, da hun kom over på min mave.
    Efter et par timer kommer jeg op på barselsgangen, hvor vi har fået en enestue – og den får vi lov at beholde resten af ugen (vi tog først hjem lørdag). Dette resulterede i, at Thomas kunne få lov at bo oppe ved mig hele ugen, og vi kunne være sammen om det hele fra starten af, hvilket bare har været så skønt. Og det ville aldrig have kunnet lade sig gøre i Herning.
    Så alt i alt er vi glade for, at vi blev sendt til Holstebro – og det er helt sikkert der, vi føder næste gang. Alle har været så venlige og søde mod os – både i forbindelse med fødslen, der ikke gik helt som planlagt og efterfølgende, da de hurtigt fandt ud af, at tøsen havde for lavt blodsukker og ikke fik noget at spise, så der hurtigt kunne rettes op på sagerne.
    Men alle har det godt og er hjemme og nyder det hele – så godt som man nu kan, når man er træt og mangler en del timers søvn.

    Mange hilsner

    Nina og tøsen 22 dage (som skal hedde Freja)

    #2054049
    Anonym
    Gæst

    og stort tillykke til jer!

    Jeg siger også ‘bedre sent end aldrig’ med en fødselsberetning… Lad os få nogle flere!

    Det lyder til, at hun har ‘guflet’ godt den sidste tid i maven 🙂 Flot størrelse!

    Selv om man ikke sover igennem med en baby, håber jeg, du har fået indhentet noget af den tabte nattesøvn?

    Hvordan kan det være, I startede på Herning med igangsættelsen, og så blev sendt til Holstebro?

    Jeg er lidt nysgerrig: Fik I at vide, hvad det var, de kunne mærke? -Var det moderkagen?

    (Altså hvis du har tid/lyst til at svare på mine spørgsmål…)

    Venlig hilsen
    Krit
    & Sif 5 u. + 4 dg.

    #2054047
    Anonym
    Gæst

    Hej Nina,

    Tillykke herfra!

    VH / Louise & Amanda 5 u. 3 d

    #2054050
    Anonym
    Gæst

    Også stort tillykke fra os!

    Sikke en stor flot pige – hun har næsten samme størrelse, som Johanne har nu 5 1/2 uge gammel 😉

    Nåede din søster at se hende?

    KH Berit

    #2054048
    Anonym
    Gæst

    Hej igen

    Selvfølgelig gider jeg svare på dine spørgsmål, Krit. Det var meningen, at jeg skulle føde i Herning, så derfor startede igangsættelsen deroppe. Da vi så kom derop og skulle føde, fik vi at vide, at der ikke var plads på barselsgangen til os – der var masser af plads på fødegangen (jeg tror vi var de eneste, der var der), men de mente ikke, vi skulle føde i Herning og så sendes til Holstebro bagefter. Derfor blev vi sendt til Holstebro med det samme, så vi fødte deroppe – og sådan som det gik, er jeg da også kun glad for, at jeg ikke skulle fragtes til Holstebro umiddelbart efter fødslen. Og derudover havde vi et meget bedre ophold på barselsgangen i Holstebro end vi nogensinde kunne have fået i Herning.
    De fandt aldrig ud af, hvad det var, der sad foran livmoderhalsen – lægen, som var med til at beslutte, at det skulle ske ved kejsersnit, var tilfældigvis også den læge, der undersøgte tøsen efter 2 døgn, og hun sagde, at de ikke havde fundet ud af, hvad det var, så det måtte forblive et mysterium. Det kunne være en del af moderkagen, men det kunne også have været en hånd eller noget helt tredje. Men der skulle ikke være noget til hinder for, at jeg ikke kan føde normalt næste gang, så det er da rart nok at vide.
    Ja, jeg glemte jo også helt at fortælle, om søster nåede at se Freja, men det gjorde hun heldigvis. Jeg ringede hjem, da jeg kom op på barselsgangen (ved 10.00-tiden om formiddagen, og de skulle hjemmefra kl. 13.00), og så blev der ellers vild panik derhjemme. Den planlagte farvel-formiddagskaffe for min søster og kæresten med forældre og bedsteforældre blev aflyst og mine forældre endte med at køre dem til Holstebro, så de lige kunne nå at besøge os. De nåede at være ved os ca. ½ time, inden de skulle videre, og det er jeg glad for – og det var min søster også. Men tøsen skulle ikke have ventet flere timer på sig, før det ikke kunne have ladet sig gøre…

    Hilsner fra Nina og Freja – 23 dage

    #2054051
    tulle1976tulle1976
    Medlem

    Hej Nina

    Stort tillykke og velkommen til Freja herfra :o) Det var noget af en drøj omgang, men det er godt i har det godt og trods alt har fået en positiv oplevelse.

    Knus fra Mette & Mia, 1 mdr. i dag

    #2054046
    Anonym
    Gæst

    Ja, da jeg fødte, var der også fuldt belagt på barselsgangen, bortset fra 1 seng… Heldigvis fødte jeg ambulant, men mine tanker gik da på, om der ville blive ‘kamp’ om den plads senere…
    Venlig hilsen
    Krit

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.