Kedelige følelser

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2005 Kedelige følelser

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #464273
    devildedevilde
    Medlem

    Hej piger…

    Ja jeg syns godt nok det er en masse kedelige følelser jeg render rundt med for tiden.
    Føler min kæreste ikke rigtig er lykkelig og gider mig/os længere…
    Han er stadig en vidunderlig kærlig far for Marcus og han siger da også han elsker mig, men han er bare anderledes.
    Han tager ligesom afstand fra Oliver og jeg er ved at være bange for han slet ikke har ønsket denne familie-forøgelse.
    Jeg ved godt han ikke er god til spædbørn og hele det første til halvanden år syns han egentlig ikke de er så underholdende, men bliver alligevel skuffet når han ikke rigtig tager del i noget… Jo han tager jo Marcus en del mere og det er bare sååååå dejligt at se dem sammen, men hver gang jeg beder ham om noget, så kigger han på mig med et ligegyldigt blik og udfører så handlingen…

    Puha jeg føler mig slet ikke elsket… Jeg har prøvet at sige det til hamm et par gange, men han afslår, med et ligeså ligegyldigt blik…

    Måske er det bare svært at blive far, igen…..

    Snøft herfra..

    #2053905
    tulle1976tulle1976
    Medlem

    Hej !

    Jeg tror bestemt han elsker dig og begge drengene…. Men, mon ikke han føler sig lidt tilovers i forhold til Oliver ??? De små pus er joj meget afhængige af moar, og vi har et særligt bånd til dem, nu hvor vi ammer o.lign. samtidig har vi haft dem SÅ tæt i 9 mdr. og de kære fædre skal først nu til at lære dem at kende.

    Her hos os er det daddy der pusler, bader og hygger de fleste gange, og det har virkelig fungeret godt og far og datter har et tæt forhold…. Måske din gode mand skal have æren af at bade og pusle, mens du så hygger med den store ? Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det har virket for os (vi har ikke andre fællesbørn), men evt. Marcus kan “hjælpe” far med Oliver, mens du så hygger for dig selv ?

    Op med humøret…. Det skal nok lykkes det hele ;0)

    Knus Mette & Mia, 3 uger + 2 dage

    #2053903
    Babydoll32Babydoll32
    Medlem

    Jeg kan sagtens følge dig, men hos mig skylder det usikkerhed fra min side fordi livet forandrer sig så meget. Også det at jeg forandrer mig, min krop – og jeg sidder og ammer i tide og utide – baby mellem os i sengen, hvad med sexlivet etc. etc. Så bliver jeg nervøs for han bliver træt af mig og det smitter så af og giver en negativ effekt.

    Jeg har i hvert fald haft et følelsesregister der er strøget op og ned siden jeg fødte (stakkels min mand). Han har nu taget det pænt selvom jeg godt kan se det går ham på nogen gange og så bliver jeg usikker og så har vi balladen igen.

    Jeg aner ikke om du kan bruge det til noget, men du er ikke den eneste der går rundt med kedelige følelser. Mon ikke det går over når man har vænnet sig til det nye liv i hjemmet 🙂

    Mange knus fra Lykke

    #2053904
    Bubs79Bubs79
    Medlem

    Jeg melder mig i samme kategori..!

    Sad så sent som idag og tudede hos SP fordi hun kom til at spørge til, hvordan det gik..
    Min kæreste er af den slags som siger noget, bare for at provokere. Han kan f.eks. sige, når jeg er på vej ud af døren, og han skal passe hende en time eller to, at hvis hun græder lader han hende ligge – så kan hun lære det.. Jeg ved at han aldrig kunne finde på at gøre det, men alligevel siger han det med en sådan alvor at tvivlen alligevel får fat og jeg bliver ked af det. Det er lidt svært at forklare omfanget af, og vi har også snakket om det, at der er nogen ting man ikke skal joke om, men det er som om han glemmer det igen temmelig hurtigt. Hos mig går det dog lige i hjertet, især når det drejer sig om Laura.. Også selvom jeg ved at han aldrig ville gøre det han siger..

    Som Lykke også siger, er du absolut ikke den eneste..

    Knus..
    Sine

    #2053906
    Anonym
    Gæst

    Jeg kender det såmænd også… Og det har været det samme hver gang, vi har stået med en nyfødt… Denne gang ser det dog ud til at gå bedre, – eller også er det fordi, jeg ikke længere forventer så meget af ham?

    Han er dog ‘kommet sig’ og har (i perioder) endda gjort mig til genstand for misundelse pga. hans engagement i familieliv og børn…

    Min mand laver også det ‘nummer’ med at sige ting, bare for at se reaktionen… – Og når jeg er i ‘tyndslidte’ perioder, slår det hårdere.

    Hans sidste ‘nummer’ var at proklamere, at vi skulle gå over til at slå børnene som opdragelsesmiddel, for nu var han træt af alt det pædagogiske snakken. (Vi havde lige set program nr. 117 om børneopdragelse i fjernsynet)…
    Er det humor eller en djævelsk trang til at gøre en anden ked af det eller oprørt?
    (Må vist hellere tilføje, at han i praksis næsten er mere pædagogisk anlagt end mig selv, og læser mine pædagogiske bøger i smug)

    En enkel gang lykkedes det mig at få ham til at tale om sine følelser i forbindelse med det at få børn, og det viste sig, at han tumlede med de samme tanker, som mig selv: Er man god nok, gør man det rigtigt, hvad med friheden, tilsidesættelse af egne behov, at være utilstrækkelig (i forb. med ikke at kunne trøste med brystet og give mad) og alle de andre ting, der dukker op… -Og så at skulle snakke om det ! – Puha…

    Næ, han er mere en ‘handlingens’ mand. Han elsker mig = han tager en større tørn med praktiske gøremål…
    (Og med så meget, han gør, elsker han mig RIGTIG meget)

    Han kigger dog ikke på mig med et ligegyldigt blik, når jeg spørger, om han også elsker mig. – Nærmere et ‘hvorfor spørger hun dog om det’-blik eller ‘Åh, nej, skal vi nu til det igen’-blik. -Med tiden har han dog lært at svare i ord. (Men hvis han så ikke svarer, så jeg tror på det, og jeg spørger igen, får jeg et af blikkene)

    Venlig hilsen
    Krit

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.