Råben og skrigen

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe November 2004 Råben og skrigen

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1937022
    Anonym
    Gæst

    Jamen det er jo min søn du skriver om… Hold fast det er taget til efter han er startet BH:-(

    Fx når han ikke får sin vilje råber “NEJ mor prutskid” og det vil jeg lidt som ikke høre…

    Når deter sagt er det super godt i er konsekvente – at i virkelig bliver hjemme…

    Herhjemme kommer jeg desværre til at sige til Sebastian “jamen så må du blive alene hjemme” og det kan lige som ikke lade sig gøre…

    Øv men jeg tror det er en fase…. – og jeg synes desværre det er kommet lidt tidligt ved lillesøster hun er allerede igang:-(

    KNus og god jul…
    Maria

    #442485
    frulinefruline
    Medlem

    Suk, synes egentlig at vores konflikter med Julie er til at tage og føle på, men hun er virkelig begyndt at skrige igennem.

    Bliver sur over det mindste, går på sit værelse, smækker med døren og sidder så derinde og skriger, skriger, skriger. Skriger Nej, at vi er dumme osv. Skriger så hun bliver helt hæs.

    Synes vi har prøvet flere forskellige ting, prøvet at lade hende i fred og ligesom rase af, men oftest ender det med at vi i frustration råber tilbage af hende at nu skal hun stoppe ellers…. og der er vi rimelig konsekvente. Altså hvis vi siger hun skal tie stille ellers bliver vi hjemme, ja så bliver vi hjemme. Men det er til at få spat af.
    I går var det i badesituationen. Hun fik et flip da hun skulle have vasket hår, noget vi ellers har fået rigtig godt styr på. Men lige pludselig passede det altså ikke den unge dame. Hun skreg og skreg og jeg fortalte – først – stille og roligt at det ville jeg ikke høre på, hun blev ved og jeg sagde hun kunne få lov at blive siddende til hun stoppede og gik så ud og lukkede døren let til. Jeg tror der måske gik et kvarter, hvor jeg indimellem prøvede at få hende til at stoppe og endte selvfølgelig med selv at råbe tilbage til hende. Til sidst er hun så hæs og træt af at skrige så jeg kunne gøre håret færdig og få hende ud af badet, hvorefter vi blev gode venner igen og lige fik en snak om at høre efter.
    Men det er bare så opslidende.
    Kan mærke at Jesper ligesom “sparer op”, dvs. bliver mere vred end egentlig godt, i stedet for ligesom at stoppe og slå en streg over hver episode, men omvendt er hun sgu også streng, virkelig streng.

    Men aner altså ikke hvordan vi skal vænne hende af med skrigeriet. Jeg ku´ tude over det lige nu.

    Og hold fest hun er trodsig og uartig. Hører bare slet ikke efter og svarer igen hvis man be´r hende opføre sig ordentligt.

    Altså et stort suk herfra, men alligevel med ønsket om at I alle må få en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

    Line

    #1937021
    kattwomankattwoman
    Medlem

    Hej.

    Jeg har også mine ture med Maimona, men hun skriger ikke, men andre ting, hvor hun vil have sin vilje.
    Jeg syntes at det skal have en konsekvens hvis hun skriger i så lang tid – det ville jeg slet ikke kunne holde til. Forklar hende at hvis hun bliver ved med at skrige, så tager du et eller andet fra hende – et eller andet hun er glad for. F.eks. gider Maimona nogen gange ikke børste tænder. Jeg siger så MEGET bestemt til hende – og jeg mener det – at hvis hun ikke børster så får hun ALDRIG kage mere, og at jeg går med det samme ud og smider det ud. Nogen gange tror hun mig ikke – men så snart hun ikke går i gang går jeg ud i køkkenet for at smide ud – og SÅ børster hun.
    MEN det er vigtigt at du mener det.
    Held og lykke….knus Kat

    #1937023
    frulinefruline
    Medlem

    – det har vi ikke overvejet – at tage ting fra hende….

    Hmmmm, kan egentligt godt huske et børneopdragelsesudsendelsesprogram engang, hvor børnenes legetøj blev taget fra dem i takt med de ikke opførte sig ordentligt.

    Kan godt være det måske er det vi skal ud i, når andet ikke virker.

    Men jeg er lige nødt til at læse op på og tænke over metoden inden vi springer ud i den slags.

    Tak for en vinkel på situationen :0)

    Kh
    Line

    #1937028
    kattwomankattwoman
    Medlem

    Det er helt sikkert at metoden virker, men det kræver at du/I gør hvad I siger I vil gøre – dvs. hvis det er at fjerne noget legetøj, så SKAL i gøre det – og ikke true med det.
    Hvis hun ved du mener det, så holder hun op.
    Da jeg var i supermarket den anden dag ville Maimona pludselig ikke aflevere en pose chips til ekspidienten – jeg spurgte hende flere gange – men da hun nægtede sagde jeg til hende:
    Hvis du ikke afleverer med det samme – så kommer Politiet.
    I kan nok tro at hun gave posen videre. Nogen gange må man bruge nogen smarte knep til at få tingene til at glide – og tro mig, det er hårdt at være alene om det hele som jeg er.
    Knus og nyd juleferien…Katrine

    #1937031

    Hehe… menæhm Kat… VILLE du have ringet efter politiet??

    Kh Pia

    #1937025
    sissebymussissebymus
    Medlem

    Jeg har virkelig også nogle ture med Alexander med råben og skrigen. Han bliver også så gal at han skriger sig hæs og det er forfærdelig som forældre at høre på. Både fordi det kræver mega meget overskud at kunne rumme sit barn skrigen i længere tid af gangen, og fordi man er frustreret over følelsen af at man ikke har kontrol over situationen. Jeg tror det er fordi man som voksen hurtigt får den tanke at det er så lille en ting barnet skriger og græder over ( det er da ikke noget at græde for/over), men for barnet fylder det måske rigtig meget og så må det også være frustrerende at forældrene ikke forstår barnet. Jeg tænker at jeg er heldig at have et barn der sætter spørgsmålstegn ved de regler og beskeder jeg udstikker og forsøger at få medindflydelse.
    Men jeg ville ALDRIG straffe ham ved at tage legetøj eller andet fra ham. jeg tror det er helt naturligt og at det er en fase han skal igennem. Husker svagt at den store var ligesådan i den alder. Jeg siger ikke at andre metoder ikke er gode, jeg tror bare ikke det hjælper at straffe barnet. Jeg har ikke en opskrift på hvordan man takler disse situationer, det må være op til den/de enkelte forældre, men indlægget var så relevant for min egen situation at jeg lige måtte lade en kommentar falde.
    Glædelig jul til jer alle
    Kærlig hilsen Christina, Cecilie og Alexander

    #1937029
    Dahl11Dahl11
    Medlem

    Nu har vi en dreng som også kan blive hys, men ikke i så høj grad som andre beskriver. Men da jeg læste det med at tage fx legetøjet fra barnet kunne jeg bare mærke at det var jeg slet ikke enig i. Hvad har yndlingslegetøjet med en konflikt over noget helt andet at gøre? På mig virker det bare som om den voksne vil have magt og vinde konflikten.
    Er heller ikke så vild med det at true med et eller andet. Altså ikke at forveksle med at informere barnet om at “hvis du bliver ved kommer du ind på værelset indtil du kan slappe af igen”, eller “så tager vi ikke afsted” eller sådan noget. Det er for mig at se en konsekvens af barnets handling. Jeg vil gerne at Lukas respekterer mig og de regler der er i vores hus for at vi alle kan være her. Jeg ønsker ikke at respekten skal være for de konsekvenser (fx at få taget legetøjet fra sig) der er af hans handlinger. Ehh, det blev vist lidt knudret, men håber I forstår.

    Kh Ulla 9+0

    #1937033
    chrizztinachrizztina
    Medlem

    Clara har også fundet ud af, at når hun skriger højt, så aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Men; jeg har dog fundet på een ting, som jeg synes bremser skrigeriet, inden det tager overhånd. Og nu skriger Clara faktisk ikke længere. Lige så snart Clara er begyndt at skrige, har jeg rent fysisk stoppet det ved at lægge en hånd over hendes mund. Ikke sådan hårdt eller noget, men bare lyn-hurtigt, som en stopklods. Clara bliver paf, og stopper. Og har altså ikke skreget siden, at jeg brugte metoden et par gange eller tre. Så, måske du skal prøve det – ganske enkelt holde en hånd over munden, mens du ret bestemt beder hende standse skrigeriet. Sådan fik vi i hvertfald stoppet den lille dame her.

    Og som Ulla skriver; jeg er heller ikke tilhænger af den form for straf, der handler om at fjerne legetøj. Jeg tænker også, hvad har den enkelte situation med det at gøre. Og Kat; aj, politi ?

    Men, altså – man kan godt nok blive presset !

    Hov, børnenen kalder – vi skrives ved – knus!

    #1937027
    kattwomankattwoman
    Medlem

    Hejsa…sjovt med kommentarer om Politiet. Ja, hun skal bare vide at når vi er ude og købe ind så giver hun tingene til ekspidenten eller lægger det op på båndet. Og når jeg står i den situation, så har jeg ikke tid til at diskutere med hende. På nogen punkter bliver jeg nødt til at køre den hårde linie – men på andre punkter for hun lov til en masse ting da vi har meget tid sammen derhjemme og der ikke er en mand, der tager min tid om aftenen.
    Det grundlæggende er vel at man gør, det man føler der virker.
    Det med at tage noget fra dem – om det er slik legetøj eller noget de gerne vil – så gør man det KUN når en situation er umulig og de ikke hører efter. F.eks. at sidde og skrige i til de mister stemmen dette er en uacceptable situation. Børn skal vide at det er Mor/Far der bestemmer. Det tror jeg de har det bedst ved.
    Tanker fra en juledag med sygdom – både Maimona og jeg er syge….knus

    #1937030
    auzzieauzzie
    Medlem

    Jeg har prøvet at tale med Emma Sophie om de dumme situationer hvor hun bliver skrup hysterisk. Fx skreg hun hver dag når jeg hentede hende i børnehaven, det var slet ikke til at holde ud. Jeg ved godt hun reagerede på alt det nye samt at hun var vildt træt, men den opførsel vil jeg nu alligevel ikke acceptere.

    Jeg fik et råd fra en mor i min mødregruppe og jeg synes det virker rimelig godt.

    Fx når vi siger godnat, så snakker jeg med ES om at når jeg henter hende i BH i morgen vil jeg godt have at hun er glad så vi i ro og mag kan få tøjet på og pakket tasken og at vi glade går sammen ud til bilen. Om morgenen minder jeg hende om vores aftale fra om aftenen. Og søreme ikke om det har virket, ikke 100% men ofte og vi har skullet gentage snakken ind i mellem når hun faldt i den gamle vane.

    Jeg synes det er en god måde at tale med hende om hvordan jeg gerne vil have det – på en dejlig og positiv måde for os begge, den indeholder ikke noget negativt og hun er med til at aftale det.

    Det kræver selvfølgelig at det er noget af det samme hun gør i ensartede situationer, men mon ikke den også kan bruges mere generelt tænker jeg.

    Knus fra Malene. Med 2 skrigebørn :o)

    #1937034
    serafinaserafina
    Medlem

    Uha, jeg kender godt til, når Bjarkes temperament koger over!

    Straf, tja det bliver vist til, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil være i samme rum som ham når han skriger så højt.
    Ellers tager jeg ham fast i mine arme: Fortæller ham, at jeg godt forstår hans frustrationer (da det ofte er dét der er galt) og taler stille og roligt til ham indtil han falder til ro. Også selvom det er en stærk og stor unge.
    For det virker ikke for mig, at råbe og skrige tilbage. Det giver mig bare hamrende dårlig samvittighed.

    Charlotte

    #1937024
    RikkeZoktRikkeZokt
    Medlem

    Hej Line
    Jeg ved ikke helt hvad skrigen dækker over, om det er hun bliver rasende og ked af det. Eller hun bare skriger.
    Da mille startede i BH, havde vi store problemer, med at hun blev MEGET vred og ked af det samtidig (nogle ville nok kalde det hysterisk).
    Jeg gjorde det, at jeg lod hende være, men spurgte jævnlig om jeg skulle skulle trøste hende. Derudover sagde jeg også til hende du er meget vred Mille et par gange, så hun ligesom kunne sætte ord på den følelse hun havde.
    Jeg synes især hun blev vred, hvis hun følgte sig magtesløs, og vi har derfor gjort det, at vi giver hende valgmuligheder, f.eks. vil du selv putte din taske ind i bussen, eller skal jeg gøre det?. Det har hjulpet rigtig meget, så føler hun selv, hun er med til at bestemme langt hen af vejen.
    Selvfølgelig skal hun ikke bestemme det hele, men det er jo også mig der sætter kriterierne op i og med jeg giver hende valgene. Mht. hårvaskningen jeg har ikke selv stået i den situation, men måske man kunne lave en aftale med hende, om at det er ok hun ikke vil have vasket hår nu, men så om 10 min. (sæt f.eks. et ur) eller tæl til 10, det gør vi faktisk også en del så skal hun have vasket hår. Man kunne også forberede hende på det inden hun kom i bad.
    Mille er ret god til at indgå aftaler, men skal tit lige have det afvide et stykke tid før, og hvis hun så siger nej, så siger jeg vi har lavet en aftale Mille og så skal man holde den, og den godtager hun.
    Hvis Mille ikke lige hører efter hvad jeg siger sætter jeg mig ned, og siger hun skal kigge på mig, og fortæller det igen, så plejer det at hjælpe.
    I øvrigt synes jeg godt man må være vred, man skal bare lære at styre det.
    Jeg hørte el. læste engang nogle børn der havde udtalt, at de godt kunne tænke sig, at deres forældre var opmærksomme på at børn kunne glemme. Så hvis jeg har sagt det må du ikke Mille, og hun gør det igen 5 min. efter, så tænker jeg bare, nå hun har bare glemt det, det hjælper til ikke at blive vred over, at nu høre hun altså heller ikke efter igen, hvis du forstår.

    Dette er nogle af de ting der har hjulpet rigtig meget her.

    Held og lykke med det, jeg håber, at I finder en løsning, der virker får jer.

    Kram Rikke

    #1937026
    idor2000idor2000
    Medlem

    Hmm, jeg er nu heller ikke tilhænger af den der med straf. Ikke at jeg aldrig har forsøgt det, af og til føler man sig jo magtesløs, men jeg synes det er en dårlig idé. Konsekvens er noget andet. Feks. hvis Jonas slår sine brødre med sværdet, så tager jeg det fra ham. Han får det igen kort tid efter, og slår han så igen, ja så bliver det taget igen. Men jeg tager ikke hans yndlingsbil, fordi han skriger eller skaber sig.

    Den med chipsene i supermarkedet. Jeg tror bare jeg havde taget den fra ham. Sikkert med skrig og skrål til følge, men dene r bare ikke til diksussion.

    Mvh Anette

    #1937032
    frulinefruline
    Medlem

    Jeg håber I forstår at det jo ikke er når hun er normalt sur og tosset – det er bare i de der situationer, hvor man indimellem ikke aner hvordan man skal komme ud af det med respekten i behold.

    Synes altså hun indimellem er ret strid, andre gange har jeg ikke problemer overhovedet med at sætte mig i respekt.

    I dag f.eks., vi skulle i biffen (for første gang) og se Jungledyret Hugo. Hun ville lige lave en scene med tandbørstning, men der stod jeg fast og det endte godt, men det er bare lige som om der er gange som ikke er så enkle.

    I går aftes endte putningen faktisk med at jeg måtte tage hendes ene sovedyr fra hende, fordi hun trods advarsler ikke ville vende sig og få børstet tænder. Jeg gav hende en chance, sagde jeg ville blive glad, at jeg ville tælle til 5 og derefter tage det fra hende. Jeg endte med at tage det, og jeg kunne se hun blot afventede det.

    Hun lagde sig til at sove – grædende – men faldt hurtigt i søvn.

    Ikke spor sjovt, men selv om man ikke skal gå i seng uvenner, er det sagomel´me svært, når det er dér konflikterne ofte opstår – og det hjælper ikke at putte hende tidligere – det er nærmest uladsiggørligt….

    Ved ikke om piger er specielt stride?

    Har en veninde som har fået råd i børnehaven om at sætte “hårdt” ind med opdragelsen allerede nu, ellers vil hun få problemer i teenage-alderen – ved ikke, er jo svært at spå om, ved blot at det er på et helt andet niveau nu end det har været før.
    Og så den trodsighed, ikke bare vil selv, men vil simpelthen ikke parere ordre.

    Åh ja, de kære børn ;0)

    Kh
    Line, som dog havde en skøn bif-tur og et barn som opførte sig som havde hun aldrig bestilt andet end at gå i biffen.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.