Alt om Børn › Fora › Mødregrupper › Mødregruppe November 2004 › Tanker om det at smide bleen
- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
ATA2004.
- ForfatterIndlæg
- 10/09/2007 kl. 20:09 #442174
ATA2004
MedlemJeg har gjort mig en del tanker om, hvilken tilgang til det at smide bleen, der mon er den rigtige. Skal barnet kunne sige til INDEN, eller kan det lære at sige til VED at få bleen af?
Pia og jeg har også talt en del om det. Der er så mange udlægninger af, hvordan man skal gøre. Jeg har spekuleret som en gal på, hvordan det kan være, at der er så mange måder. Og at alle synes at hævde, at DERES metode er den rigtige. Ikke mindst har jeg tænkt på, hvilken der mon var den rigtige for os.
I dag da jeg læste Vygotskys teori om børns intellektuelle udvikling (ham med Zonen for nærmeste udvikling, hvis det siger jer noget), og så faldt alle brikkerne pludselig på plads. Derfor dette indlæg i debatten. Jeg håber, at I har lyst til at komme med jeres tanker – for ingen er jo mere rigtige end andre.
Det som Vygotsky skrev var nemlig, at der er forskellige måder at forstå børns læring og udvikling på:
– nogle mener, at man skal give barnet udfordringer på det, som det ALLEREDE KAN (fx at det kan sige til, når det skal tisse, eller når bleen er våd). Sådan lærer barnet at blive rigtig god til det. Og man kan ikke lære dem det, før de ligesom selv er dér.
– andre mener, at man skal udfordre barnet med noget af det, som det ikke kan helt endnu (fx at sige til når det skal tisse). På denne måde kan barnet lære nyt og rykke sig udviklingsmæssigt.
Sådan som jeg ser det nu, så drejer det hele sig om, hvor man stiller sig i de to lejre. Ingen af dem er mere rigtig end den anden. Det kommer snarere an på, hvordan man tænker om børn og deres udvikling. Og DET kan forklare at sundhedsplejersken siger én ting til mig, mens vuggestuen siger noget andet.
Sundhedsplejersken siger, at børnene først skal kunne sige til, og at drenge i øvrigt først er klar, når de er 3-3½ år. Vuggestuen siger, at hvis vi mener, at han er parat, så skal vi tage bleen fra ham, og så skal de nok hjælpe til.
Vi følger vuggestuen og vores holdning i øvrigt. Jeg mener, at Louis er klar nok. Jeg tror sagtens, at han kan klare det nu uden at føle nederlag. Vi venter til den 21/9, hvor vi har hele fredag-søndag hjemme uden aftaler.
Kh
Ann-Therese10/09/2007 kl. 21:09 #1935330chrizztina
Medlem– lad mig lige tilføje… som Auzzie også skriver: tak fordi du delagtiggør os andre i dine altså kloge betragtninger og overvejelser. Fedt at blive beriget på den måde! Kh. Christina.
10/09/2007 kl. 21:09 #1935328auzzie
MedlemKære AT.
Du gør dig mange tanker og gør os andre så kloge fordi du ved så meget på dette område, det er interessant at følge dine fagligt lærerige indlæg. Så tak for dem ;o)
Jeg er sikker på at vi som mødre (og fædre) kender vores børn bedst, og hvis vi følger vores inderste fornemmelse og overbevisning ud fra det vores børn fortæller/viser os, så kan det aldrig gå helt galt.
Så god fornøjelse med Ble-fri weekenden. Når først Louis har oplevet rigtig mange våde bukser, skal han nok sige til, det gjorde Emma Sophie ihvertfald.
Hilsen Malene.
10/09/2007 kl. 21:09 #1935329chrizztina
MedlemHæ, havde sq da næsten glemt alt om ham, gode gamle Vygotski. Men nu husker jeg – fra min tid som ergoterapeut.
Nå, men nok om ham!
Jeg mener ikke, at man nødvendigvis må stille sig i den ene eller den anden lejr. En form for kombi, hvor man prøver sig frem. Faktisk lidt som jeg læser mig til, at I – ret klogt – har gjort med Louis. I har forsøgt Jer frem – forsøgt at tolke lige præcis Louis’ signaler, og I har lyttet til signalerne undervejs. Og nu gør I netop det igen – lytter til signalerne om, at NU er han ved at være klar, og så forsøger I igen. Og, mon ikke, at du/I sadler om, hvis det viser sig at være fejlvurderet. Det forestiller jeg mig, – fordi du altid er så velovervejet og god til at lytte til Louis.
Blev det noget ævl ???
Jeg mener bare – jeg tror godt, at man kan gå frem og tilbage mellem de to ‘lejre’, indtil barnet bliver helt fri for bleen. Måske er det ikke muligt sådan rent fagligt og – måske vender Vygotski sig i graven nu. Men, det er nu bare sådan jeg lige umiddelbart tænker.
I hvertfald – rigtig meget held og lykke til Jer. Det lyder bare helt fornuftigt, at I venter med opstarten til I har nogle dage hjemme uden aftaler.
Mange kærlige hilsner fra Christina.11/09/2007 kl. 13:09 #1935333Anonym
GæstSikke kloge tanker sådan en mandag… Men tak for dem…
Som du ved har jeg været ret bekymret om vi gjorde det rigtige med Sebastian og det har vist sig at det gjorde vi…
Jeg er sikker på det skal lykkes for jer også…
tak for din fantastisk måde at anskue tingene på og fordi du ikke dømmer hvad der er rigtigt og forkert…
Knus Maria – og Sebastian snart uden ble om natten også (efter 2 knastørrer nattebleer)
11/09/2007 kl. 13:09 #1935327ATA2004
MedlemIiih, bliver da helt forlegen over de fine ord.
Maria: Dit dagbogsindlæg om, at Sebastian havde smidt bleen og klarede det så fint, sammenholdt med det indlæg du skrev fornylig, hvor du spekulerede på, om han mon var klar, har virkelig også givet mig stof til eftertanke. Det var jo næsten Louis du skrev om i det første indlæg.
Jeg tror man skal følge sin egen fornemmelse, holdning og oplevelse af tingene, og så handle på den. Det gør jeg i hvert fald nu – godt bakket op af vuggestuen ;o)
Knus
A-T11/09/2007 kl. 14:09 #1935331Anonym
GæstJeg er da glad for hvis vi har været til inspiration:-)
Jeg var ved at opgive men fik blod på tanden da han lige selv sagde til… dog skal det siges han stadig ikke gør det hver gang og stadig er ret styret af os… men det går fremad kan jeg mærke…Enig det er rigtig vigtigt at VS/DP bakker op og der gør vores DP også..
Jeg er spændt på at følge hvordan det går…
Knus Maria – som bare GLÆDER sig til lørdag…
11/09/2007 kl. 21:09 #1935332auzzie
Medlem… at ES succesrate uden ble også var meget afhængig af vores indsats og husken på toiletbesøg – hele tiden og hver dag i mange uger.
Hun kan stadig pludselig have et uheld, men kan også holde sig længe hvis vi er et sted hun ikke lige kan komme på toilettet.
Hun har fået en ide om at hun vil lave i haven, ikke så lækkert, men har gjort det 2 gange, den første i potten, som så blev tømt ud over det hele! Og igår så midt på græsplænen. Mon hun leger hund?!?! Rimelig træls ;o/
Men dygtig det er hun. Sover dog stadig med ble om natten og det er nødvendigt, den er meget tung om morgenen.
Hilsen Malene.
- ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.