Pia H… eller andre der ved det:-)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe November 2004 Pia H… eller andre der ved det:-)

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #442157
    M-juhlM-juhl
    Medlem

    Vil du ikke fortælle mig lidt mere om WW??? Jeg overvejer at melde mig ind… hvad er din erfaring med de points?? er det til at finde ud af??
    Jeg har nemlig ganske enkelt ikke tid og overskud til at skulle sætte mig ind i et vanskeligt system…

    Hvad med motion?? synes du skrev at man kunne optjene points??
    Og hvad gør du hvis du ikke lige spiser hjemme??

    KNus Maria – som skal af med de sidste 7½ kg (måske 10 kg:-) )

    #1935206
    Dahl11Dahl11
    Medlem

    Jeg var medlem af ww for et par år siden og jeg tabte 13 kg ved det på 3-4 mdr.

    Altså det kræver da lige lidt at sætte sig ind i pointsystemet, men alligevel synes jeg det er nemt og overskueligt at se hvor meget man har spist hver dag. Før jeg startede troede jeg det var nok at droppe alt slik osv, men fandt ud af at jeg spiste for meget og især for fed mad, selvom jeg syntes det var ganske almindelig mad.

    Når man først har været medlem et stykke tid kender man hurtigt de forskellige pointværdier, iær fordi det ofte er det samme man spiser (rugbrød, pålæg osv) hver dag.

    Når man starter regner man ud hvor mange point man må spise for hver dag, og må derefter selv bestemme hvad man bruger de point på. Jeg synes det er fedt at der ikke er noget der er forbudt, for så er det da helt sikkert at man bare har trang til at æde det. Du kan sagtens spise en mars-bar, men så kan du ikke få ret meget andet en gulerødder og æbler den dag.

    Man må gemme op til 4 point hver dag og så samle sammen til hvis man fx skal i byen i weekenden. Det gør at man ofte kan spise (næsten) det samme som de andre gæster hvis man bare tænker sig lidt om. De point man har gemt, skal dog bruges inden en uge, og det er bedst at bruge alle sine point.

    Hvis man dyrker motion kan man optjene ekstra point, som man enten kan spise for eller se som et ekstra vægttab. Man får et skema hvor man kan se hvor mange point det motion man har dyrket giver.

    For mig var det en god løsning at jeg om søndagen lavede madplan til resten af ugen. Evt regnede point ud til hvad aftensmaden kostede og så kunne jeg derefter planlægge resten af mine måltider. Om jeg fx ville bruge resten af points på morgenmad og frokost, eller jeg også ville have fx et stykke franskbrød om aftenen. Det kræver lidt planlægning den dag man laver det, men så er man også fri for det resten af ugen.

    Jeg synes det er en rigtig god måde at tabe sig sundt på og desuden er det en kostomlægning, det vil sige at efter du har tabt dig, vil vide hvordan man skal “leve rigtigt”. Forstået på den måde at man ved mere om hvor meget mad man egentlig behøver om dagen, og jeg fandt ud af om ompriotere min mad. Fx spiser jeg mange flere kostfibre end jeg gjorde før. Nu spiser jeg fx altid havregryn til morgenmad som bevarer mæthedsfornemmelsen i stedet for franskbrød som kun holdt et par timer.

    Jeg synes du skal tage til et møde og høre mere om det. Det første møde er hvis nok gratis. For mig var det GULD at gå til møderne. Det var med til at holde mig fast når jeg var til vejning og give mig skulderklap uanset om jeg havde tabt mig eller ej.

    Håber det var svar nok, ellers spørg igen.

    Kh Ulla, som har tabt 4 kg igen ved ww (dog uden at tælle rigtig point og gå til vejning)

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.