Øv jeg er ked (LANGT)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe November 2004 Øv jeg er ked (LANGT)

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #441443
    Anonym
    Gæst

    Har lige brug for jeres opbakning / kommentarer / et eller andet:

    Fra Tobias og Anders`vugggestue kommer der meldinger vedr. dem som jeg ikke helt kan forstå/finde ud af. I går da jeg hentede fik jeg at vide, at A har et godt temperament, han bliver sur/hysterisk når der er noget han ikke kan finde ud af, han vil gerne ha`sin vilje og hun (pædagogen) har svært ved at fastholde hans opmærksomhed med mindre de lave noget fysisk. Han har en stærk vilje.
    Han fungere bedst i mindre grupper af børn men kan hurtigt miste interessen og begynder at lave noget andet. Jeg kunne genkende nogle af tingene herhjemmefra men ikke det hele og spurgte om det ikke kunne hænge sammen med at han verbalt ikke er så udviklet ? INGEN respons fra pædagogen. Jeg spurgte ind til redskaber / hvad kan vi gøre ? Og heller ikke det svarede hun på …hmmmm hun hentydede også til at han måske herhjemme får sin vilje for tit : HVilket jeg kunne afkræfte at det GØR han IKKE. Desuden mente hun at han blev hurtig træt da han ikke spiser så meget – herhjemme spiser han altså godt med morgenmad og fint til aften…
    Har nu læst rundt omkring at hans reaktioner er helt naturlige : Selvstændighedsfasen / manglende kommunikation. Hun fik mig til at få en følelse af at han er unormal. Og sammenligningen med T kan hun godt glemme, for det er unfair at skulle sammenlignes konstant bare fordi man er tvilling.

    Men det som har gjort mig meget ked / fustreret:
    Vi har fået besked på at aflevere vores børn inden kl.9 for da er der morgensamling på stuerne eller efter kl.9.30 (når det er slut)
    Men en morgen (jeg var alene med drengene, N var ude at rejse) afleverede jeg kl.8.55 og kl.9 var T&A ikke interesserede i at sidde stille og spise brød drikke mælk; da fik jeg denne kommentar : Du skal nok aflevere dem tidligere så de kan nå at lege lidt inden de skal sidde stille. ØHHH jo tak, det tænkte jeg lidt over og det var det MEN så i dag :

    N og jeg afleverede sammen kl.8.30 så T&A kunne komme inden for og lege lidt inden de skulle på tur kl.9.
    Vi fik givet T&A sutsko på og de løb i køkkenet og sagde go`morgen til køkkendamen. Vi nærmer os stuen og har lidt svært ved at få dem med ind (de vil hellere lege med klapvogne på gangen) kl. er nu 8.40 på stuen er de 4 andre børn blevet iført flyverdragter, huer etc. og skal ud på legepladsen for at øve i at gå to og to – inden de skal på tur om 20 min. Der er kun den ENE pædagog på stuen så vi skal nu tvinge T&A tilbage i garderoben for at iføre dem deres flyverdragter etc. hvilket resulterer i to skrigende/hylende sure drenge. A bliver rolig og går selv ud på legepladsen men T må vi mod hans vilje aflevere til pædagogen mens han skriger og sparker omkring sig.

    Jeg begyndte at græde på vej hjem for hva`fanden er det for nogle tvetydige “regler” som i bund og grund kun går ud over børnene. Det er sgu da ikke som forældre let at gå derfra når der er foregået sådan et “overgreb” på ens barn.

    Jeg bad i går om en samtale med pædagogen – under rolige forhold – uden børn, men hun mente der ville gå et stykke tid før hun havde den mulighed : HVAD, – vi inisterer på at få en samtale om ikke alt for længe for disse ting skal afklares. Alt vi hører om vores drenge er stort set negativt – eller også opfatter vi det negativt da vi ikke kan skelne mellem den måde tingene bliver fortalt på. Det er uhyre sjældent at vi får gode ting at vide.

    Måske ikke så interessandt for jer at læse men nu har jeg det allerede lidt bedre – Tak for din tid.
    Knus Katja

    #1930723
    mamachmamach
    Medlem

    Kan ikke give nogle input ud over det, du selv og Ellen nævner. Anna er nemlig også i dagpleje.

    Men insister på et møde med pædagogen og evt. lederen.

    Håber det kommer til at gå godt.

    Kh
    Marianne

    #1930722
    Anonym
    Gæst

    Jeg kan godt forstå, du er ked af det! Øv, hvor er det bare træls!

    Desværre kan jeg ikke komme med nogle gode råd; jeg ved ikke engang, hvordan en vuggestue fungerer – Anders er nemlig i dagpleje. Men set med mine øjne skal du insistere på at få den samtale og spørge hvad både du/I og pædagogerne kan gøre for at få det til at glide lidt nemmere.

    Og jeg gi´r dig ret mht. selvstændighedsfasen – det er også en daglig udfordring hos os :o)

    Jeg håber, du/I får en god snak, så både du, Anders og Tobias er glade for vuggestuen – og selvfølgelig skal de ikke partout sammenlignes bare fordi, de er tvillinger! Næh, det er to børn/søskende, som bare er født den samme dag, ikk´?!

    Knus fra Ellen

    P.S. Du gi´r lige en opdatering på et tidspunkt, ikk´?

    #1930718
    sanchensanchen
    Medlem

    Hej Katja

    Det er sgu da træls, øv!! Her er Phillip også i dp, blandt andet af den grund, at jeg ikke har behov for at have en pædagog, der går og analyserer min dreng. (ja, undskyld hvis det er fordom). Selvfølgelig snakker vi om, hvordan det går i dp’en, men det er nu mest mig, der spørger hende, når jeg synes, han er inde i nogle faser.

    Phillip har også let til at blive sur, når der er noget han ikke kan – men nu hvor sproget er ved at være godt er det nemmere at forklare ham, at han bare skal prøve igen, – det har helt klart hjulpet – og de har sgu da også ret til at være utålmodige – det er der da også mange voksne, der er!! Vi skal vel passe på at skabe et ideal, vores børn skal leve op til og istedet gøre plads til forskellighed – det burde hun da som pædagog gå ind for. Jeg vil da gerne lære Phillip tålmodighed, men der skal da også være plads til at blive lidt hysterisk engang imellem – de er trods alt kun to år…

    Er der ikke en leder, du kan henvende dig til??

    Og så det der med flyverdragterne – træls situation, men prøv at glem den, det var jo et enkeltstående tilfælde. Fremover kan du jo lige stikke hovedet ind og spørge, om de er på vej ud?

    Men en knuser herfra – jeg hader selv de tider, hvor bekymringerne gnaver i en og man stiller spørgsmålstegn ved, om man nu også gøre tingene rigtigt og godt nok…

    Knus Sanne

    #1930720
    holm32holm32
    Medlem

    Få en samtale med lederen, det kan ikke vente til pædagogen har tid, det er dit barn det drejer sig. Anmod om at pædagogen er tilstedet, mon ikke det så lykkes at få tid.

    Jeg tror også som andre at det med flyverdragterne er en engansforstilling, det sker nok ikke igen. Jeg må dog lige sige at med min datters børnehave har vi oplevet at de har sagt til os at om x minutter skal alle ud så de så ingen grund til at hun kom ud af tøjet. Prøv pænt at spørge om de ikke kan gøre det samme, det er jo også til deres fordel så de ikke har et surt barn.

    Håber at I får mulighed for at snakke om det.

    Mette

    #1930721

    Skøre dig. Selvfølgelig er det interessant for os at læse!!!

    Jeg skal lige tænke lidt… Holder selvfølgelig med dig (hehe… det skal man 😉 og skriver så senere, hvis jeg kommer i tanke om noget klogt ikk?

    Knus fra Pia

    #1930719

    Hej du,

    Jeg har gået og haft dig i baghovedet her til aften. Leget Hvad ville JEG gøre-legen. Jeg har taget dine ord og skrevet mine kommentarer til dem i parentes ok?

    Fra Tobias og Anders`vugggestue kommer der meldinger vedr. dem som jeg ikke helt kan forstå/finde ud af.

    (Det skaber da en dum usikkerhed og utryghed hos dig hva?!)

    I går da jeg hentede fik jeg at vide, at A har et godt temperament, han bliver sur/hysterisk når der er noget han ikke kan finde ud af, han vil gerne ha`sin vilje og hun (pædagogen) har svært ved at fastholde hans opmærksomhed med mindre de lave noget fysisk. Han har en stærk vilje.

    (Aha? ja sikken en analyse hun der kommer med. Man tænker lidt, Ja måske han er en meget fysisk dreng? og så?)

    Han fungere bedst i mindre grupper af børn men kan hurtigt miste interessen og begynder at lave noget andet. Jeg kunne genkende nogle af tingene herhjemmefra men ikke det hele og spurgte om det ikke kunne hænge sammen med at han verbalt ikke er så udviklet ? INGEN respons fra pædagogen.

    (Det kunne du måske tage fat i til mødet som jeg bestemt sys du må kræve at få sammen med jeres leder + jeres pædagog. At du ikke fik svar? og at det efterlader dig med en kedelig følelse indeni.)

    Jeg spurgte ind til redskaber / hvad kan vi gøre ? Og heller ikke det svarede hun på …hmmmm hun hentydede også til at han måske herhjemme får sin vilje for tit : HVilket jeg kunne afkræfte at det GØR han IKKE.

    (Det må du også bede om svar på. Det er måske let for hende at ?kritisere/analysere, men ikke så let at komme på smarte redskaber? og ja læg evt. op til at I sammen måske kunne finde på noget som tackler Anders? hurtige interesseskift.)

    Desuden mente hun at han blev hurtig træt da han ikke spiser så meget – herhjemme spiser han altså godt med morgenmad og fint til aften…

    (Hehe? ja og hvis han var en lille doven tyksak ville dét måske være fordi han spiste meget! Sikken da noget sjovt noget at sige! Ikke desto mindre? måske hun har ret. Men ja? han bliver hurtigt træt. Og så? ? Nå? måske forstår jeg ikke problemet hun hentyder til?)

    Har nu læst rundt omkring at hans reaktioner er helt naturlige : Selvstændighedsfasen / manglende kommunikation. Hun fik mig til at få en følelse af at han er unormal.

    (Det er bestemt ikke særlig hensigtsmæssigt. Så vidt jeg kender dine drenge er de kvikke og livlige og normale. Altså? man kommer da ingen vegne i en god retning ved at pege fingre og hentyde unormalitet, med mindre man har noget at hænge dét op på. Altså? mener? Hun støder dig jo fra sig ved at give dig den følelse. Du er jo allerede nu lidt ?øv-agtig? på hende fordi hun hentyder at din dreng er mærkelig. Tsss? det gider INGEN da høre på!)

    Og sammenligningen med T kan hun godt glemme, for det er unfair at skulle sammenlignes konstant bare fordi man er tvilling.

    (Enig)

    Men det som har gjort mig meget ked / fustreret: Vi har fået besked på at aflevere vores børn inden kl.9 for da er der morgensamling på stuerne eller efter kl.9.30. når det er slut

    (Det skal vi også oppe hos os! Det er vist normal procedure. Jeg ringer derfor altid hvis vi kommer senere. Så ved de vi har sovet længe og jeg kommer så gerne efter 9.30 for ikke at forstyrre. De sidder jo og de små vælger hvilken sang de skal synge og jeg ved Jeppe elsker den stund. Det vil klart være forstyrrende at der kommer børn ind og bliver afleveret der. Så ja? Kan godt se deres argument for det.)

    Men en morgen (jeg var alene med drengene, N var ude at rejse) afleverede jeg kl.8.55 og kl.9 var T&A ikke interesserede i at sidde stille og spise brød drikke mælk; da fik jeg denne kommentar : Du skal nok aflevere dem tidligere så de kan nå at lege lidt inden de skal sidde stille. ØHHH jo tak, det tænkte jeg lidt over og det var det MEN så i dag. N og jeg afleverede sammen kl.8.30 så T&A kunne komme inden for og lege lidt inden de skulle på tur kl.9. Vi fik givet T&A sutsko på og de løb i køkkenet og sagde go`morgen til køkkendamen. Vi nærmer os stuen og har lidt svært ved at få dem med ind (de vil hellere lege med klapvogne på gangen) kl. er nu 8.40 på stuen er de 4 andre børn blevet iført flyverdragter, huer etc. og skal ud på legepladsen for at øve i at gå to og to – inden de skal på tur om 20 min. Der er kun den ENE pædagog på stuen så vi skal nu tvinge T&A tilbage i garderoben for at iføre dem deres flyverdragter etc. hvilket resulterer i to skrigende/hylende sure drenge. A bliver rolig og går selv ud på legepladsen men T må vi mod hans vilje aflevere til pædagogen mens han skriger og sparker omkring sig.

    (Øv sikken dum situation. Men måske I havde kunnet undgå det ved at kommunikere jer ud af det? Måske havde I kunnet høre om det kunne svare sig at tage tøjet af kl. 8.35, hvis de alligevel skulle gå kl. 9. Jeg har selv oplevet at komme med Jeppe ved 10 tiden, alle var på legepladsen, men jeg ved jo at de spiser kl. 10.30, så jeg spurgte om jeg skulle tage ham indenfor eller om de ville blive ude. Altså? du ved, jeg prøvede at vise dem respekt for deres arbejde og planlægning med børnene og høre hvad der passede dem bedst.)

    Jeg begyndte at græde på vej hjem for hva`fanden er det for nogle tvetydige “regler” som i bund og grund kun går ud over børnene. Det er sgu da ikke som forældre let at gå derfra når der er foregået sådan et “overgreb” på ens barn.

    Jeg bad i går om en samtale med pædagogen – under rolige forhold – uden børn, men hun mente der ville gå et stykke tid før hun havde den mulighed : HVAD, – vi inisterer på at få en samtale om ikke alt for længe for disse ting skal afklares.

    (Nå ja, men det ville jeg nu nok også gerne have, en samtale altså. Men med lederen OG goggen begge to.)

    Alt vi hører om vores drenge er stort set negativt – eller også opfatter vi det negativt da vi ikke kan skelne mellem den måde tingene bliver fortalt på. Det er uhyre sjældent at vi får gode ting at vide.

    (Måske kunne man ved det møde aftale at I fremover skulle høre BÅDE noget negativt og noget positivt, når I fik rapporter fra drengenes dag. Det ville tvinge goggerne til at finde de positive ting frem også. Og I ville ikke føle det så kritiserende.

    Måske ikke så interessandt for jer at læse men nu har jeg det allerede lidt bedre – Tak for din tid.

    (Som sagt? det er jo det vi har dette forum til! Så selvtak)

    Jeg må i seng. Håber I finder frem til noget godt med jeres vuggestue/pædagog!

    Godnat fra Pia

    #1930724
    Anonym
    Gæst

    I går eftermiddag hentede N drengene. Han hev fat i den medhjælper som (som den eneste) har passet drengene i hele det år de har gået der. Hun synes ikke der er nogle problemer – hun synes de begge udvikler sig som de skal, og alle børn er jo forskellige. A`s temperament fandt hun ikke så slemt – for hun havde erfaret at hvis han får lov til at blive trøstet og snakket med så falder han hurtigt til ro. Og deres sprog udvikler sig hele tiden sagde hun.
    Hun var mødt ind kl.9 og var overrasket over at alle børnene var klædt på til tur – da N så fortæller at det var de allerede kl.8.30 blev hun meget overrasket og vil tale med pædagogen.

    Men jeg vil lige så snart jeg møder hende konfrontere hende med at jeg ikke helt kan forstå hendes meldinger og insistere på at få sat en dato for møde – så jeg kan få afklaret hvad som sker. Og bede om råd/vejledning til hvordan vi hjælper vores børn bedst – for hun er sgu da den professionelle eller……?
    Og får jeg ikke noget ud af det er jeg blevet rådet til at bede om hjælp gennem kommunen hvor en psykolog/pædagogisk rådgiver opservere børnene i institutionen og ikke mindst opservere pædagogerne !

    Det var alt for nu – tak for jeres støtte.
    Knus Katja

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.