Det der med døden…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Det der med døden…

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #428838
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Jeg husker ikke hvorfor, men forleden stillede Nanna nogle ? omkring det med døden og døde mennesker. Blandt andet spurgte hun, om kroppen ikke faldt ned på gulvet, når man dør – altså hvis man sidder på en stol…, og jeg måtte forklare, at man var nødt til at begrave kroppen, fordi den ellers blev dårlig og begyndte at rådne. Så siger Nanna: “ja, og ellers kommer der jo jord i sengen”. – vi har jo tidligere talt om, at kroppen med tiden bliver til jord, som der så kan vokse blomster eller jordbær osv. op fra.
    Synes bare, det var sådan en sjov forestilling – at kroppen pludselig blev til jord, så der kom jord i sengen.

    Ja, i denne ateistiske familie, kan vi jo ikke komme med hyggelige historier om at være i himlen og kigge ned til dem på jorden… lidt ærgerligt egentlig 🙂

    Kh Camilla

    #1863704
    Musse2004Musse2004
    Medlem

    Jeg synes det er sødt, så pragmatisk børn tager det med døden.
    Her taler vi meget om døden for tiden, da Lauras sidste olde døde i januar og hun var med til begravelsen og sidst da hendes 4 årige kusine døde i sidste måned efter over 3 års kamp med en hjernetumor.

    Så Laura er helt klar på at man kommer i en kiste når man er død, og hjertet er stoppet, men helst først når man er blevet gammel, og det gælder jo også mor og far.
    Men selvfølgelig er det også trist og hårdt, når man savner sin kusine, fordi det er gået op for hende, at de aldrig skal lege sammen mere..

    Vh, Linda

    #1863703
    ariel354ariel354
    Medlem

    Vi har det samme holdning, og jeg kan simpelthen ikke komme med nogle historier, som involverer himlen, og er lidt ked af det,fordi det ville måske være nemmere.
    Adam havde er rigtig ‘krise’ sidste sommer, fordi han lige pludselig forstod, at han mangler en bedstemor 🙂
    Min mor døde for næsten fem år siden, hun nåede dog at se børnene og han faktisk sov hele måneden med et billede hvor hun holder ham og Klara.
    Det, som skræmmer ham, er at hvis min mor døde, så vil hans mor også dør en dag, og det er svært at acceptere det, når man kun er fem år 🙁

    Klara er i den forstand meget mere realistisk, hun har accepteret at der sker i fremtiden, når jeg bliver meget meget gammel og funderer overhovedet ikke længere om det 🙂

    Kh
    Danijela

    #1863705
    SanneSsSanneSs
    Medlem

    Ja det er svært. Her er der heller ikke nogen romantiske forestillinger om himlen. Men da jeg jo er vokset op med den samme forklaring om at når livet er slut, dør man og mærker ikke mere. Så har jeg det ok med at give det videre.
    Men efter 3 forskelligge snakke om døden i forskellige situationer, spurgte Line kort tid efter.
    Når I dør. Hvem skal så fortælle mig hvornår jeg skal i seng?

    Pyh. Det var nogle store tanker for sådan en lille pige. Jeg måtte så fortælle hend, at jeg bestemt ikke regnede med at vores liv var slut, før hun var voksen og sagtens selv kunne bestemme det med sengetiden.
    Da jeg om aftenen fortalte Lines far om Lines spørgsmål, mens vi alle spiste, havde Line også tænkt videre.
    For konklusionen var nu:
    At når I dør, er jeg voksen. Og så skal jeg have en bil 🙂

    Se det var jo en helt anden og positiv vinkel.

    knus
    Sanne

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.