Gave til kommende enke? (totalt OT)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Gave til kommende enke? (totalt OT)

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1857250
    acinchinaacinchina
    Medlem

    Jeg ville give hende en flase god portvin (som hun bag facaden kan drikke) og en TV serie paa DVD.
    House ville jeg nok ikke anbefale men der er mange gode paa markedet!

    /AC

    #1857269
    Anonym
    Inaktiv

    Hmm, tjo, men hvad læser mon en kvinde midt/sidst i 40erne? Jeg ANER ikke hvilken genre hun er til!

    Rikke

    #427918
    Anonym
    Inaktiv

    Vores nabo har en hjernesvulst! Det er næsten et år siden, den blev opdaget, og siden da har han gennemgået operation og 3x kemo- og strålebehandlinger.

    Og nu er der så ikke mere at gøre. Staklen er nu indstalleret på hospice, og det er kun et spørgsmål om tid, før hans liv er slut. Han er 49 år!!! :O/

    Jeg fik lige beskeden i morges fra hans kone, da jeg stod og skrabede is af bilen og hun kom forbi – var på vej på arbejde!

    Vi har ikke så meget med dem at gøre – hilser pænt på hinanden, når vi mødes, og får en snak et par gange om måneden, når vi tilfældig mødes ude på fortovet. Men vi vil gerne vise, at vi tænker på dem (og i særdeleshed hende, for han er så langt væk nu, at han ikke opfatter hvad der sker omkring ham alligevel). Jeg har flere gange sagt, at hun endelig må sige til, hvis der er noget, vi kan hjælpe med – men omvendt, hvad pokker skulle det næsten være? (de har voksne sammenbragte børn, som for længst er flyttet hjemmefra)

    Hun har haft plejeorlov, men efter han er kommet på hospice, er hun begyndt på arbejde igen, for som hun siger så “trænger hun til, at dagen handler om andet end sygdom fra morgen til aften”. Så hun går på arbejde (på nedsat tid), tager hjem til huset et par timer, kører på hospice og er ved ham om aftenen og natten – og så hjem igen næste morgen og på arbejde igen…

    Vi aner ikke, om hun har nogle specielle interesser – så vi er lidt blanke mht. hvad der vil være passende at give i sådan en situation? En blomst (bare så kedeligt og upersonligt, synes jeg?), en kurv med lidt gode sager til hende (lidt vin, chokolade – hvad mere?) – eller hvad?

    Jeg har så ondt af hende. Hun har sit arbejde, men ellers ikke rigtig nogen omgangskreds/familie i nærheden, og jeg fornemmer, at hun er meget alene med det. Men hun er en meget positiv og optimistisk/stærk person, som samtidig holder på facaden og tager det hele rigtig, rigtig pænt – næsten for pænt…

    Rikke

    #1857268
    ingefdingefd
    Medlem

    Hvad med noget godt læsestof til om aftenen, det må være nogle lange aftener på sådan et hospice.

    Knus

    Inge

    #1857267
    Anonym
    Inaktiv
    #1857255
    Annette70Annette70
    Medlem

    Nu må jeg altså lige nedlægge veto.
    Sex and the city og DH de handler jo om kærlighed og sex jagt på samme. Det er altså alt andet end sjovt at blive mindet om når man lige er blevet enke, eller er på vej til at blive det.

    Rikke hvis du kan besøge hende istedet for at give hende noget så tror jeg det ville være bedre? Det skal være uden mand og børn, så der er ro til at i kan tale. Det kan være ret slemt at se på andre ægtepar når man selv er alene.
    Det kommer selvfølgelig an på om du synes du kan tale med hende.
    Især når du siger hun ikke har meget netværk, ang. at besøge hende.

    /Annette

    #1857257
    ariel354ariel354
    Medlem

    Nej hvor trist :(((((
    Min mor døde af hjernesvulst, så jeg er nermest grædefærdig hver eneste gang, jeg læser sådan noget :((((

    Jeg kan ikke anbefale en gave, du skal vide noget om hende for at finde en passende én, men personligt kan jeg god lide den der med portvin.

    Kh
    Danijela

    #1857254
    badlandsbadlands
    Medlem

    Hvad man kan hjælpe med? Invitere ind til en kop kaffe når det er mest trælst for hende, fx. Lade hende få lov at lade munden og tårer løbe…….ind i mellem er det faktisk lettere overfor lidt fjernere bekendtskaber.

    God portvin som AC foreslår, lidt lækkert duftenoget til hende, en Møllehavebog, cd med god musik – kan anbefale Jenny Lewis som Henrik lige har købt. Det lyder lidt som moderne, kvindelig Dylan.

    Kh
    Lone

    #1857251
    BeagleBeagle
    Medlem

    Milde kineser ! Hvor er det trist at læse om hende og manden. Jeg vil anbefale hende der har skrevet de der bøger: kronprinsessen, kongemordet og der er vist lige kommet en ny: kan hverken huske titel eller forfatterens navn, sådan noget har jeg altid været dårlig til.

    Skal det være DVD´ere, så skal det være Sex in the City eller DH. Aftenerne kan være meget lange når man bliver alene ! Det kan min mor skrive under på………

    Knus,
    Beagle.

    #1857262
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Ej, Rikke, hvor mærkeligt – en af vores naboer (som vi har haft lidt mere at gøre med, da mine børn har leget med deres) døde for ca. 1 måned siden af en tumor i hjernen. Han havde været syg i lang tid og gennemgået operationer og kemo. Det ER virkelig SÅ skrækkeligt, især for børnene. Jeg synes også, det er svært at finde ud af, hvad jeg kan gøre. Men jeg kan først og fremmest mærke, at hun (hustruen) bliver gald, når jeg (lidt for sjældent desværre) finder et påskud for at komme forbi (lige spørge om dit eller dat). Jeg kan mærke, at hun har brug for at fortælle historierne om det skete – og det som sker nu. Og hun har nok fortalt det samme til mange andre, men jeg kender det fra mig selv. Hvis man virkelig er i en krise, så har man bare SÅ meget brug for at tale om det. Det undrer mig ikke, hvis I pludselig står der i morgentågen og snakker mens du afiser bilen… Selvom det er svært, hvad man skal sige og sådan – så betyder det faktisk ikke så meget, og hvis vedkommende ikke har lyst til at snakke, kan man jo godt fornemme det, og så liste af igen, men det har jeg faktisk ikke været ude for.
    Så summa summarum – hvis jeg var dig, så ville jeg finde nogle påskud for at ringe på. Hvis I f.eks. har haft gæster og har lidt kage tilovers, så tilbyd hende det… så kan hun jo selv om hun vil invitere dig ind til en kop te, eller bare sige tak og lukke døren. Jeg tror det med at vise, at man er der, og tør/ kan rumme at hun har det svært har langt større værdi end en gave (al respekt for at du måske er for perifert et bekendtskab til at du har lyst til at involvere dig så meget – det skal man jo heller ikke, hvis man ikke i længden ønsker så tæt et forhold til vedkommende…) men altså en gave tror jeg let kan komme til at virke forkert eller sådan medlidende…på den forkerte måde… så ville jeg nok nøjes med en blomst. Jeg købte selv en orkide til min nabo, da hendes mand var død, fordi jeg tænkte, at den ikke så hurtigt visner og bare ser endnu mere trist ud. Forleden da jeg var derinde stod den stadig med flotte blomster.

    Kh Camilla

    #1857264
    Anonym
    Gæst

    Nu ved jeg ikke, om det var Lone eller Annette (har absolut ingen hukommelse for tiden!), der nævnte det, men jeg ville måske også prøve at støtte med mit selskab (ikke for at lyde selvglad, vel). Invitere på kaffe en dag, hvor huset er tomt – måske en lørdag hvor Rune tager på tur til farmor måske med Gustav, og Frederik er hos sin far? Måske har din nabo brug for lidt venlighed, støtte, selskab og én at snakke med?

    Men det kan selvfølgelig også være svært at invitere på kaffe uden at virke for påtrængende eller “nu-vader-jeg-ind-med-træsko-på”?

    Jeg syntes måske heller ikke liiiige, at “Sex in the City” er sagen, men ellers måske en buket blomster, hvorved du lægger et kort, hvor du skriver, at hun er velkommen til en kop kaffe?

    Knus fra Ditte – håber du finder en løsning…

    #1857260
    badlandsbadlands
    Medlem
    #1857265
    badlandsbadlands
    Medlem

    ikke for at fremhæve mig selv og min situation, men pointen er netop at det er let at sige “du kan bare sige til” og lade det være op til hende at tage initiativet. Hvis du stikker hovedet ind over hækken og spørger om hun ikke lige kommer ind til en kop kaffe kan hun let sige ja eller nej som hun lige føler for. For mit eget vedkommende ville jeg ønske at der var lidt flere der på eget initiativ tog kontakt eller kom forbi.

    Lone

    #1857266
    Anonym
    Gæst

    Ja, det må svært at holde sig selv og sin familie oven vande – der er vist ikke overskud til selv at tage initiativ til noget….

    Hvordan går det med dig, Lone?

    Knus fra Ditte

    #1857256
    BeagleBeagle
    Medlem
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.