Lidt moralsk opbakning er ønsket piger!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Lidt moralsk opbakning er ønsket piger!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #426722
    wildonewildone
    Medlem

    Puha, jeg synes godt nok indimellem, at vores kære datter kan være en anelse anstrengende for tiden. Hun prøver os af konstant. Når hun bliver bedt om at komme ud og få nattøj på siger hun ofte: Nej, jeg er ikke træt endnu! Og stikker derefter af…når jeg så fortæller hende, at hvis hun ikke kommer nu, så bliver der ikke læst godnathistorie i dag, så fortsætter balladen. Når jeg så siger: Nu er det slut…der bliver ikke læst, så kommer hun, mens hun siger jeg kommer nu, og så bliver hun totalt hysterisk, når jeg fortæller hende, at det er for sent at ændre på resultatet. Hun skriger og skriger og prøver at fremprovokere opkast…får pludselig ondt i benet…hoster (hvilket selvfølgelig skyldes hendes hysteriske anfald)..og ter sig fuldstændigt ude af proportioner. En dag fortalte jeg hende, at jeg ikke ville se hende inde i stuen, før hun ville have nattøj på. Hun kom alligevel ind bare for at skrige og græde. Jeg forsøgte at give hende nattøj på, men hun skreg bare, at hun ville have en godnathistorie. Jeg bar hende ind på værelset igen og sagde igen, at hun først måtte komme ind i stuen, når hun ville have nattøj på. Det foregik ca. 4 gange, før hun endelig faldt til ro.

    Desuden er vi i den situation, at hun har fået en ‘fobi’ overfor at sove, siden hun afleverede sine sutter til julemanden. Hver gang jeg siger, at nu skal I i seng, begynder et cirkus uden lige. “Jeg kan ikke sove”. Så siger jeg, at det må hun selv bestemme, men hun skal ligge i sin seng…så må hun bare hvile, læse mm. Alligevel ender det ofte i skrig og skrål…suk! Har I oplevet lignende problemer med jeres 3,5 årige…?

    Lisbeth (Isabella 040704)

    #1848319
    VerunkaVerunka
    Medlem

    Hej

    Føler med dig. Vores dreng har også været meget hysterisk og umulig på alle tider af døgnet. Fra dag til dag ændrede det sig, nu er han en sød en. Da vi sendte ham på hans værelse i hans sure dage, kunne han skrige hysterisk i 45 min., hvor vi blev nødt til at trøste ham til sidst, men det ville han heller ikke finde sig i.
    Når vi sender ham på hans værelse nu, kommer han tilbage i løbet at 5 min. og siger: Nu er jeg sød igen. Jeg gør det ikke mere. Undskyld.” Osv.

    Mht. til tøjet/nattøjet har vi også haft et mareridt, men lige for tiden virker det at sige. “Du må ikke tage nattøj på. Eller du må ikke blive den første.” Eller lign. Det virker mirakuløst HVER GANG og næsten på alting.

    Held og lykke.
    Knus Veronika

    #1848323
    SisseAndSisseAnd
    Medlem

    Hej Lisbeth

    Ja altså Oscar er da også udfordrende, og jeg må dagligt hæve stemmen og også huske ham på at han skal gøre hvad jeg siger for ellers ender det med at jeg bliver sur….Dog synes jeg at jeg vælger vores kampe med omhu, for der er meget hvor jeg ikke synes det er det værd at trumfe et eller andet igennem også for at lade ham have sin personlighed og have noget at bestemme.

    Umiddelbart tænker jeg stadig meget i Grethe Kragh Müller baner og bærer over med deres ‘anfald’ fordi der bare er videnskabslige beviser bag at de ikke kan kæde de større sammenhænge endnu, de lærer jo faktisk også af de udfordringer de giver os og ved at se vores reaktioner på dem.

    Nu er jeg ikke opbakkende til at sende dem på værelset – det er ikke lige en metode jeg ville bruge til så lille et barn som slet ikke forstår sammenhængen. Det kan godt være de hurtigt lærer at de skal sige sådan og sådan for at komme ud f.eks. ‘jeg kan godt være sød nu’ men jeg tror bare overhovedet ikke de forstår hvorfor…..Ok det er bare for at give en anden vinkel lige på den løsning så må man jo vælge hvad man selv vil. Personligt tror jeg at man lægger låg på noget udforskende de har i sig og som er vigtigt at bevare uanset hvor svært det lige er at tackle i en periode nu…..

    Hm og hvad gør vi så her i huset. Tjo altså afledning, afledning og afledning. Det vil sige Oscar kan godt gå i NU-mode – som vi kalder det. Han kan køre helt fast og blive ved med at gentage et eller andet som han bare vil og helst NU. Det kan være ekstremt svært at få ham til at stoppe og tænke på noget andet, og han kan blive ved i over ½ time med at stå og sige ‘Nu mor, nu’ men afledning hjælper til sidst. En anden ting der kan hjælpe er små-deals….Jeg synes det fungerer vildt godt at forhandle med dem. ‘Hvis du skynder dig at komme ind og få nattøjet på nu, så kan vi nå at læse en bog bagefter…..’hvis du selv tager flyverdragten på så giver jeg til gengæld en god rutchetur når vi kommer udenfor’ eller hvad det nu kan være. Bare i det små men for at fremme noget positivt synes jeg godt der må være en gulerod. Jeg understreger dog tit at det ikke altid er sådan at der er og vil være gevinster for dem….og det er der slet heller ikke altid;)

    Ser de sig først skævt på noget i en situation som når Veronica fortæller at deres f.eks. heller ikke vil trøstes efter længere tids uvenskab imellem sig, der bruger vi meget det med at sætte ord på deres følelser: Jeg kan se du blev rigtig ked af det og du synes at mor var rigtig tarvelig….bla bla bla så de føler sig set og hørt. Det tror jeg faktisk også er vigtigt i forhold til det med ikke at kunne sove – det ville måske være rarere at blive mødt med et ‘jeg kan forstå på dig du synes det er svært at sove nu du ikke bruger sut?! men vi holder stadig fast i at du skal i seng og lægge dig og finde ro og ved du hvad? så er jeg sigger på at du nok skal falde i søvn:) – skal vi læse en lille bog for at gøre det hyggeligt?’…..

    Børn er jo meget forskellige og jeg tror måske i støder panderne mod en mur ved at være så konsekvente som i er i første omgang. Nogle børn har et stærkt temperament selv og det er ikke nødvendigvis tilfældet at det skal knækkes….Jeg ville nok moderere den lidt og advare….’du ved at hvis du ikke kommer nu ender det med at jeg går….’ og/eller hvis balladen så fortsætter så lok lidt….’nu er du jo så stor så jeg er sikker på du godt kan finde ud af at skynde dig…- hvis du er sød og skynder dig nu så kan vi synge din yndlingssang/nå at læse en pixibog/noget andet hun godt kan lide….

    Sorry hvis du synes jeg er kontant, men jeg synes faktisk det er synd at sende dem på værelset og lade dem alene med alle de følelser de rumsterer med som de ikke selv kan rumme og så tilføje dem følelsen af at ‘når du er sådan kan vi ikke lide at være sammen med dig kun når du er sød’ (alle rummer både det gode og det sure og vi andre trækker os da ikke væk fordi vi er sure….)

    Så det var et par forslag fra vores verden…..

    Knus Christina med Oscar fra 040704

    #1848320
    appesinaappesina
    Medlem

    Jeg er nød til at give Christina ret. jeg er meget enig med hende på faktisk alle områder. De fleste konflikter er virkelig ikke værd at tage, så her bruger jeg også afledning i lange baner og det virker. Samtidig med så slipper vi også for at høre på alt det skrig og skrål ved at tage de mange konflikter, som tit er unødvendige. Hans far er derimod ikke enig med mig og det er virkelig tydeligt at se hvordan vores søn er mere umulig omkring sin far end omkring mig og når det er hans far der har ham=føre ordet, så har vi simpelhen skrig og skrål i lange baner og det er nu endt med at vores søn laver de vildeste skrige konflikter når det omhandler ting hans far siger at han skal gøre. Det tar mig ca 5 min at få ham i bad, i seng eller tage tøjet på. Når jeg siger at han feks skal have nattøj på, siger han nej hver gang. Så siger jeg ok, så tar du det på om 5 min og det virker hver gang. En sjældent gang imellem sir han nej når de 5 min er gået, men så sir jeg bestemt”så får du lige 2 min mere, så skal du altså have det på”. Det samme gør jeg med de andre ting han skal og jeg tror godt at han kan li at være medbestemmer. Det er ihvertfald stor forskel på hvordan vores søn reagere alt efter hvem af os der gør tingene. Det kan godt tage hans far op imod 30-60min at få ham i seng eller i bad og det er med en hel del larm og et surt barn.

    #1848322
    appesinaappesina
    Medlem

    hov dette indlæg var ikke ment negativt overhovedet, det var bare en erfaring vi har gjort os herhjemme og det er da værd at prøve lidt forskellige taktikker.

    #1848317
    wildonewildone
    Medlem

    hm…jeg forstår udemærket jeres argumenter, men er dog kun delvis enig. Det skal ikke forstås sådan, at vi i tide og utide sender hende på værelset, men når hun gør noget totalt uakceptabelt, så som at kradse lillesøster, starter jeg som oftest med at forsøge at finde ud af, hvad der har udløst konflikten. Har Rebecca taget noget, som hun betragter som hendes eller lignende? Når grunden er fundet (nej, der er ikke altid en grund) taler vi lidt om, hvad man kan gøre i stedet og om, at lillesøster bare gerne vil de samme ting som storesøster, vil lege med hende og kan ikke finde ud af at sige det…mm. De fleste gange løses konflikterne rimeligt simpelt…de er begge gode til at vise empati, og jeg er enig i, at børn skal have en vis medbestemmelse. MEN, selv om jeg i princippet går ind for, at børn skal høres, ses mm. mener jeg også, at det er vigtigt, at alle, både børn og voksne, skal opdrages til at vise hensyn til andre og til tider bør lærer, at alt hvad man gør har en konsekvens af positiv eller negativ art. Det er ikke alt, der er til diskussion! Og tro mig…jeg vælger mine kampe med omhu, og jeg bruger også afledning i visse tilfælde. Det, jeg forsøger at sige, er at jeg godt kan følge jeres pointer til et vist punkt, men jeg mener også det er vigtigt på nogle punkter at tage kampene. Jeg føler ikke, at jeg ødelægger deres evne til at tage beslutninger, men jeg forsøger at lære dem, at de beslutninger, de tager, har konsekvenser. Egentligt har jeg det meget godt med mine beslutninger (okay nogle gange råber jeg lidt for meget), men det frustrerende er nok den tid, det tager, før de lærer det, jeg gerne vil, at de lærer. Synes sommetider de prøver os lidt rigeligt af…

    Lisbeth (Isabella 040704) og (Rebecca 010905)

    #1848318
    ingefdingefd
    Medlem

    Hej Lisbeth,

    jeg har det lige som dig, nogle ting er bare uacceptable, og fører til en tur på værelset. Men man får altid 3 chancer inden. Dvs. Først får de at vide, at det vil vi ikke have. Hvis så de bliver ved, så første gang de gør det, siger vi 1, osv. hvis de så gør det 3 gange efter vi har sagt, at det vil vi ikke ha’, så kommer de ind på værelset. Heldigvis fatter de det hurtigt, og som regel er det nok at sige én meget bestemt

    Heldigvis er Emil meget rolig og det er meget sjældent at vi er nødt til at gå så langt.

    Inge

    #1848321
    olivia02olivia02
    Medlem

    Hej

    Hjemme hos os er Christoffers værelse helligt, dvs ingen straffe på værelset, som skal være et fristed for os og hans små brødre. Vi bruger en time out på 1 min pr år, hvis han ikke forstår at det må man ikke. Inden time outen får han en verbal advarsel. Ellers må jeg på mange områder erklære mig enig med Christina.

    Knus Lena

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.