må lige dele frustration

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 må lige dele frustration

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1847993
    appesinaappesina
    Medlem

    Jeg har også en rigtig træls mor, så jeg kan virkelig godt følge dig. De mener jo nok det bedste men alligevel er det bare SÅ irreterne at høre på og uanset hvad man sir tilbage så fatter de det bare ikke. Så vil bare sige at du er ikke alene.

    #426687
    Anonym
    Gæst

    Hej piger

    I disse dage synes jeg frustrationer af alle slags og økonomiske bekymringer tårner sig op omkring mig. Så nu trænger jeg lige til at dele én af dem nogen – Så håber jeg at kunne gøre gengæld for nogle af jer en anden dag.

    Det er måske en lille ting, men forholdet mellem min mor og jeg er sådan, at jeg ikke føler, hun respekterer mig. At hun ikke har forstået, at jeg er fyldt 30 år og selv kan tage beslutninger. Det fører for vidt at remse ting op her, men hør lige, hvad hun ringede til mig og spurgte om i formiddags (hun ringer hver eneste formiddag, fordi hun ved, at jeg er arbejdsløs og tror jeg bare går hjemme og dasker).
    (Mor) Nå, du har vel børnene hjemme i dag?
    (Jeg) Nej, hvorfor tror du det? De er da raske.
    (Mor) Jamen i det stormvejr er det da synd.
    (Jeg) Skulle jeg lade børnene blive hjemme fordi det stormer? Det synes du jo også jeg skal, når det regner. De bliver altså ikke syge af at komme ud.
    (Mor) Nåh, det ved jeg nu ikke. Men husk nu at bruge dén der neonvest jeg gav dig, når I cykler. Også om dagen.
    (Jeg) Jeg bruger den ikke midt på dagen. Der er fine oversigtsforhold. Det har vi talt om.

    Nogle gange tror jeg, min mor har en form for tvangstanker eller sygeligt urealistisk forhold til, hvad der er farligt. Min bror har også sagt til mig for nylig, at hun også taler med ham om, hvor farligt det er at cykle på den strækning. Men vi taler altså om en vej, hvor der IKKE kommer lastbiler (de må ikke køre der), og hvor trafikken ikke er slem. Godt nok kører bilerne hurtigt, men der er virkelig gode oversigtsforhold, mange sætter farten ned, og i øvrigt kommer der i myldretiden kun 10-15 biler på en halv time.

    Ih altså!!
    Kirsten
    (der også bøvler med jobcentret, a-kassen, fyret, juletræet og tøjbutikker)

    #1847988
    Anonym
    Gæst

    Hej Kirsten

    Ja, det er “sjovt”, som der kan komme ordspil, roller og dumme “lege” mellem mor og datter…. Og man kan blive SÅ irritabel!

    Det lyder også som, om du har rigtig meget at bøvle med lige for tiden – jeg håber, du finder en løsning på det hele!

    Og så sender jeg dig rigtig mange knus og tanker! Ikke at de hjælper, men jeg kan godt forstå, at du har det hårdt lige nu….

    /Ditte

    #1847989
    ingefdingefd
    Medlem

    Hej Kirsten,

    det lyder ikke helt som om din mor er blevet klar over, at du er voksen og har dit eget liv. Æv, at hun skal blande sig også selv om det er i den bedste mening, så kan det godt blive anstrengende at være i den anden ende af røret.

    Knus

    Inge(bare spørg, hvis du skal vide noget om jobcenter/a-kasse, jeg kender en del til reglerne/frustrationerne – har selv været ledig i flere omgang og arbejder med ledige til hverdag 😉

    #1847991
    Ninna3Ninna3
    Medlem

    Min mor har ivrigt prøvet nogle gange og jeg gør ligesom Ac: skifter emne og / eller lægger røret på med et nødt til at smutte kort tid efter. Engang imellem konfronterer jeg hende dog med det og siger direkte, at jeg selv mener, at jeg gør et godt stykke arbejde med mine børn, er en god og omsorgsfuld mor samt at mine børn klarer sig godt.

    Hilsen
    Ninna

    #1847990
    acinchinaacinchina
    Medlem

    For selv om man bor 6000 km vaek ja saa har jeg ogsaa saadan nogle samtaler med min mor – og det er bare saa oev agtigt.

    Naar den starter saa skifter jeg enme og taler om noget ligegyldigt fx vejret eller hvem jeg kan se paa gaden – naar det er helt galt ja saa afslutter jeg samtalen med et jeg maa loebe hej hej vi snakkes ved og laegger paa meget meget hurtigt efter.

    Jeg gidder ikke hun blander sig i noget hun ikke har forstand paa eller i mine valg unden foerst at vaere spurt og jeg gidder ikke sidde bagefter og vaere frustaeret og ked af det. saa det er altsaa det som jeg goer.

    /AC som kender alt alt for godt til din fornemmelse efter saadan en samtale

    #1847992

    Mon ikke de fleste kan nikke genkendende til sådan nogle mor/datter-snakke i et eller andet omfang?

    Hvis jeg har besøgt min mor afslutter hun altid med noget i retning af “kør nu pænt”. – Altså ja… hvad ellers…?

    Noget der virkelig kan irritere mig, er når min mor (uopfordret!!!) begynder at give mig gode råd, f.eks. om hvordan jeg kunne indrette mine køkkenskabe bedre -indsætte en ekstra hylde her – bytte om på bøtter og gryder der. Jeg går helt i baglås over det. Når hun begynder på den slags, siger jeg det helt som det er (og med ganske neutral stemme), at det kan godt være at hun har ret, men at jeg bliver så irriteret over hendes måde at sige det på, og at jeg alene af den grund ikke har i sinde at efterkomme hendes opfordringer. Så kan hun som regel godt se at det måske er indblanding lige i overkanten, og skifter selv emne.

    Jeg kan sagtens forstå dine frustrationer, og hvis de så er sammenfaldende med frustrationer på alle mulige andre område, så skal der ikke så meget til for at bægeret flyder over. Men feel free – luk bare dampen ud i dette forum, det gør vi andre og det er jo netop det som er så skønt herinde. Der er plads til alt og alle :o)

    Kh. Camilla

    #1847995
    SisseAndSisseAnd
    Medlem

    Jeg har siddet og grundet en del over denne tråd og jeg tror efterhånden der er lykkedes mig i hvert fald nu igennem en længere periode at være immun overfor min mor. Eller også har hun endelig forstået jeg er blevet ‘stor’

    Det smarteste jeg gør, nævner flere andre også. Lad det prelle af, skift emne og afslut!

    Andet kan være at med det samme sige nej uden åbninger til diskussion. Altså når du svarer ‘Nej hvorfor tror du det? de er da raske…’ så har du desværre allerede selv inviteret til modtræk hos hende ved at stille et modspm.

    Bare sig ‘Nej de er afsted de har det så dejligt med at være i bh’

    Hvis hun alligevel fortsætter med at ‘det stormer bla bla bla’ så stop hende igen sig evt ligeud ‘ved du hvad det finder jeg fint nok ud af selv’ eller ‘det er der ingen der blevet syge af og sjovt nok har bh åbent, så det er der mange andre der deler min holdning til…’ eller i hvert fald bare et lukket svar, igen: ingen spm, du åbner for diskussion hver gang du stiller modspm….

    Min svigermor har det med at blande sig. Nu elsker jeg hende højt men erkender da hun har sine irriterende sider*SS* F.eks. kan hun godt sige ‘synes du ikke det ville være smart at gøre sådan og sådan med maden/børnene/ved næste komsammen eller andet?’, noget som i min verden er indblanden hvis det er min familie det drejer sig om eller min komsammen hun vil medbestemme over….Og svaret er og har faktisk altid været: ‘Næ der har jeg nu tænkt mig at gøre sådan….bla bla bla’ eller ‘det har jeg ikke besluttet mig for endnu…..’ – det respekterer hun heldigvis og vi er ikke uvenner af den grund. Jeg synes det er fint nok hun kommer med forslagene for nogengange er der et spm jeg ikke lige havde tænkt over og gerne vil bruge. Men hun er altså også god til at gøre det på en ikke-belærende måde, hun spørger ligesom sit forslag ind og er helt ok med hvis jeg forkaster det!

    Til gengæld har jeg stor respekt for hende og hendes kunnen og spørger hende tit og ofte til råds og deler ting med hende så på den måde er forholdet jo også ligeværdigt selv om jeg siger ret bestemt fra i andre sammenhænge.

    Det jeg egentlig vil sige er nok: sig fra, også selv om det bliver et ‘Mor vær sød at lade mig selv klare tingene!’

    Gav det mening….eller blev det for rodet?

    Håber de andre ting falder på plads for dig snart, det er kedeligt at gå med problemer på mange fronter og så på en gang!!

    Knus Christina – der synes der gik mange år med min egen mor før hun fandt ud af jeg er blevet ‘stor’, og ind i mellem sker det stadig vi går skævt…..

    #1847994
    stiniistinii
    Medlem

    Argh…. Jeg ville gå amok!
    Jeg kan godt høre at jeg absolut ikke skal klage.

    Kan du ikke sige til hende direkte at “det gider jeg ikke snakke om”!?
    Og så kan hun tage det som hun vil?

    Eller hvad hvis du prøver at gøre det samme med hende?
    Spørg om alt muligt dumt ;o)
    Har du nu tjekket om strømmen er sat rigtit til så ikke der går strøm igennem vaskemaskinen osv?

    Kh Stine – helt frustreret på dine – og I andres vegne.

    #1847987
    Anonym
    Gæst

    Det hjalp mig virkelig meget at få respons. Desværre er det nok noget, jeg delvis må lære at leve med. Dvs – jeg kan godt fortælle hende direkte, at hun blander sig for meget, men på grund af en hjerneskade glemmer hun det igen, og kører ud af samme spor en uge senere. Men søde mor gør det i bedste mening, men jeg kan blive så … arg.

    Til gengæld får det mig til at tænke meget over, at mine egne børn en dag selv vil stå i samme situation. Det håber jeg at jeg stadig husker om 15-20-30- år. Det er nok en svær balance. Mange gange bliver jeg jo alligevel glad for hendes hjælp.

    mvh Kirsten

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.