Bør man respektere barnets ønske????

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Bør man respektere barnets ønske????

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #426307
    appesinaappesina
    Medlem

    Ja sagen er den at Daniel ikke rigtig gider lege med drengene i børnehaven. Han tuller rundt sammen med pigerne hele dagen og gerne de lidt ældre piger er han glade for. Der er så den her dreng der er helt pjattet med ham(hvad vi kan se)og hver gang vi støder på ham ude foran børnehaven, i børnehaven, eller i supermarkedet så siger drengen altid “hej daniel” med et stort smil på læben og prøver at komme i kontakt med daniel. Men ak nej, mit kære barn stikker i det vildeste hyl hver gang han ser denne dreng. Nå men nu er denne dreng så begyndt at spørge mig, om han ik må komme med Daniel hjem og jeg finder på alle mulige undskylder for at vi ikke har tid. Jeg gør alt for at undgå hans forældre, da jeg er bange for at de vil spørge, om de skal lege sammen efter børnehave. Jeg har flere gange hørt drengen spørge sine forældre om han ik må komme med Daniel hjem men jeg lader bare som om at jeg ik høre det og undgår øjenkontakt med dem. Hvad i alverden gør man i sådan en situation????? Skal jeg respektere at daniel bare ik vil lege med denne dreng, selvom drengen er helt pjattet med Daniel og skal jeg sige til drengens forældre at Daniel ik kan lide ham, hvis de nu spørg?

    #1845443

    Jeg synes helt klart at du skal respektere at Daniel ikke gider denne dreng. Og hvis drengens forældre spørger kan du da bare sige at du tror altså ikke de to drenge er så gode venner som deres søn gør det til.

    Tal evt. med pædagogerne i BH om hvordan du skal gribe det an.
    De må da have oplevet dette før…

    Håber du finder ud af det.
    KH
    Kristine

    #1845444
    SisseAndSisseAnd
    Medlem

    Enig – hvis Daniel ikke gider denne dreng så er det klart han da heller ikke skal ‘belemres’ med ham derhjemme.

    Når drengen fremover spørger må kan du pænt sige at Daniel bare ikke kan lege, og det som Kristine foreslår hvis forældrene skulle finde på at spørge….

    Jeg ville (hvis jeg havde et godt forhold til pæd i bh) spørge dem om de 2 drenge egentlig leger sammen dernede for lige at få lidt føling – hvad siger Daniel selv når du spørger ind til hans mening om denne dreng?

    Knus Christina

    #1845447
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Helt klart – jeg synes ikke man kan/skal bestemme, hvem ens børn skal lege med. Man kan lære dem, at sig nej på en pæn måde, men hvis en forælder ringer her og spørger, om et af mine børn komme og lege – så spørger jeg vedkommende, og hvis der bliver sagt nej, så svarer jeg : nej, det har han/hun ikke lige lyst til. Sådan svarer de andre børn jo så også nogle gange, når vi ringer til dem – så det er helt normalt at sige nej.
    Der kan selvfølgelig være et misforhold, hvis denne dreng/forældre hele tiden spørger – så kan man jo godt uden drengene hører med på det sige, at du har det indtryk, at Daniel ikke har lyst til at lege med deres dreng lige for tiden. At du synes han virker som en sød dreng, og du ikke lige ved hvorfor, men at du respekterer, at han ikke vil.

    Kh Camilla

    #1845448
    TrineJuliTrineJuli
    Medlem

    Jeg synes du skal tage en snak med personalet i BH, og høre dem om drengene leger sammen. Det lyder underligt at drengen er helt vild med Daniel, men at Daniel stikker i et hyl når han ser ham. Det kunne virke som om der er en eller anden relation mellem de to drenge, som ikke er helt på plads. Har du spurgt Daniel om drengen, når i er hjemme og hvad siger Daniel om drengen?

    Hvis der var en forældre i BH, der undgik øjenkontakt med mig ville jeg finde det underligt. Tænker at det er bedst at du melder ud til dem at Daniel ikke er klar til legeaftale med deres dreng for tiden.

    Jeg synes også man skal respektere barnets sigen til og fra. Det er jo bla. på den måde de lærer at det er ok at sige nej til noget, og ja til noget andet, og at det er helt ok.

    Trine

    #1845446
    stiniistinii
    Medlem

    Ja – jeg er ret enig med Trine.

    Men hvad tænker du selv?

    Har DU lyst til at invitere drengen med hjem? Er det en dreng som du gerne vil have at Daniel kunne lege med?

    For så kunne du starte med at snakke med hans forældre? Og evt snakke med drengen om noget andet når forældrene ikke er der, men mens Daniel hører det? FX bare om hvad der er på drengens tøj – kommenter hvad han laver. Så ser Daniel at du ihvertfald godt kan lide drengen og at du godt kan snakke med ham.
    Det samme mener jeg mht forældrene. Som det er nu oplever Daniel jo at det ikke er nogle “man taaler med”?

    Skulle du på et tidspunkt vælge at lave en legeaftale, så gør det på neutral grund. Fx aftal at mødes med ham og hans mor på en legeplads?

    Stine

    #1845445
    Anonym
    Gæst

    En af de store drenge i Mads’ børnehave ville også enormt gerne lege med ham og spurgte ofte og en dag, var der så en seddel fra moderen af, om det var ok, at Mads kom med dem hjem en dag. Men for det første har jeg aldrig set forældrene og heller aldrig set Mads lege med ham. Pædagogerne kunne dog fortælle, at de legede godt sammen, men at det nok mere var Frederik, der pressede på. Vi besluttede så, at han kunne komme med os hjem en times tid en dag, for jeg ville ikke have Mads et fremmed sted. Men det var Frederik ikke interesseret i, så det blev ikke til noget. Og vi har ikke hørt noget siden. Så den kom vi nem om ved :o)

    Men sjovt, at flere nævner det med at spørge børnene. Jeg har det faktisk lidt ambivalent med det. Hvis naboens tøser spørger om Mads kan lege, så lukker jeg dem ind uden at spørge Mads, hvis det altså passer i vores program. Men jeg bliver lidt irrriteret, hvis Mads vil lege og moderen står med næsen i sky og siger, øjeblik, jeg spørger lige om de gider lege med dig og senere, nej, det gider de ikke. Hmmm…. hvor fedt er det for ham? Jeg ved godt, at børnene ikke skal påtvinges at lege med andre, men jeg syntes måske godt, at man kunne tænke lidt over, hvordan det bliver sagt og om man ikke også kunne lære børnene at man altså ikke dør af at tage andre med i legen selvom man ikke umiddelbart gider lege med dem. Det er intet under, at børnene bliver så egoistiske og at man i dagens klasser er så splittede, for det er ok at sige, at dig gider jeg ikke. Vi havde sgu da alle med dengang jeg var barn, for sådan var det bare!

    Nå, men det var lige en anden tanke. Men hvis Daniel er direkte bange for ham, ville jeg nok bare sige, at du syntes han er for lille til at komme hjem og lege.

    Marie

    #1845449
    appesinaappesina
    Medlem

    Så det er der vel nok noget om. Men Daniel er nu også lidt en pivrøv. Det har han nok lært at sin mor. Grin.

    #1845442
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hejsa
    Selvfølgelig KAN det være, at din dreng er sart…meeen der er altså mange børn i dag, som ikke behandler andre børn pænt – nogle er decideret ubehagelige overfor andre – taler desværre af bitter erfaring, da den ene af mine søde små tvillingedrenge var på præcis Daniels alder blev han nærmest udsat for overgreb fra et lidt ældre barn – så jeg vil råde dig til (selvom det formentlig og forhåbentlig er en storm i et glas vand) at tage din drengs klager alvorligt og spørge ind til, hvad det er den dreng gør, som han ikke kan li’. Selv hvis der er tale om helt almindelige drillerier, så er det en rigtig vigtig og god ting at lære sit barn at sige fra over for andre. At sige/vise tydeligt, at det og det kan jeg ikke li’ og bede vedkommende lade være – alteernativt søge pædagogernes hjælp. Det har været en lang proces for os at lære vores ene dreng at sige fra overfor andre – men jeg er glad for at det går i den rigtige retnig – for på meget længere sigt skal de kunne sige fra overfor mange dumme ting (stoffer og andre ulovligheder/dumheder)

    Camilla

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.