Oslo

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #426061
    ingefdingefd
    Medlem

    Hej allesammen,

    svigerfar har besluttet at vi alle skal en tur til Oslo – minicruise til hans 60 års fødselsdag. Men hvad skal man se i Oslo i de timer, man ikke er på båden?? Og hvordan kommer man rundt deroppe?

    Er der noget som ungerne også syntes er sjovt?

    Hvad med på båden, der skulle være noget skattejagt. Men vi kan jo ikke lade Emil rende rundt alene, og han skal ikke være storebrors ansvar, med mindre han selv tilbyder det.

    Inge

    #1843719
    Anonym
    Inaktiv

    Altså, jeg ville helt vildt gerne hjælpe og komme med gode forslag og idéer, men jeg har dem altså ikke ;O)

    Jeg har været på en Oslo-sviptur én gang – hvor vi lå i land i en halv times tid, før båden vendte om og sejlede hjemad igen (men det er mange år siden). Vi gik i land, og 50 meter fra færgen fandt vi en pølsevogn, som vi købte røde pølser ved. Det var et stort hit – vi fik aldrig junkfood, da jeg var barn *GG*

    Men det lyder da fedt med sådan en alt-betalt mini-ferie ;O)

    Smoothie

    #1843721
    sommer06sommer06
    Medlem

    Hej,

    Her er lidt om hvad I kan se. Oslo er vist ikke det mest spændende sted for børn: http://comon.dk/index.php/news/show/id=29828

    Der er masser af aktiviteter for børn på båden inkl. pool, så husk badetøj. Men jeg ville altså ikke lade dem rende rundt alene. Der er for mange fulde folk og teenagere der fræser rundt uden at tage hensyn og de er jo lynhurtigt ude på dækket. Jeg ville alliere mig med nogen af de andre forældre og skiftes til at gå rundt med ungerne. Jeg mener ikke det er forsvarligt at lade storebror passe på Emil uanset om han skulle finde på at tilbyde det.

    Kh
    Dorte

    #1843722
    SisseAndSisseAnd
    Medlem

    Hej

    Vi var afsted i marts. Skattejagten og det andet de tilbyder på båden er stille og roligt, man må gerne løbe rundt sammen med hende piraten, og ellers kan man som forældre sagtens løbe rundt sammen med børnene, desværre er det lidt midt i spisetid, tror det var 19:30, der sad vi altså stadig og spiste….

    De har også hoppeborg, boblekuglebade og der er swimmingpool en lille en ombord. Vi var kede af ikke at have taget svømmetøj med, ville ikke leje noget…

    I Olso er der jo hovedgaden, hedder den ikke Karl Johan gaten. Den minder om enhver anden storby. Vi gik hen og tog ‘metroen’ til Holmenkollen hvor vi gik op og så skihoppet, det er ret stort og sjovt at stå og se ned over, men mere er der altså heller ikke i det. Det var mere for at føle vi fik en tur ud af det og så gik tiden.

    Tilbage i Olso by var vi på MacDonald, jo jo sådan en har de selvfølgelig også;)

    Og så kunne man godt komme tilbage til båden lidt tidligere end 15.

    God tur, vi ville gerne afsted igen, synes det er så hyggeligt at være på sådanne ture.

    Knus Christina – på vej i Zoo til sommerfest med Jens’ arbejde

    #1843723
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Er lige på besøg fra marts 07, men kender meget til Oslo. Afhægig af hvor store børnene er, så er der Holmenkollen, hvor også selve turen der om ned T-banen, som kører meget af vejen overjorden er en god tur. Det er også muligt at tage til en stor park der hedder Vigelandsparken, hvor der er en masse skulpturer og hoved statuen er en stor søjle med mennesker der slynger sig op omkring den. Det er en skøn park, men bedst i solskin. Så er der ude på Bygdøy et “Frilandsmuseum” a la den Gamle by i Århus. I perioder er der levende museum, der vare vildt mange børn da jeg var der sidst. og så er der jo indkøbs centre i centrum, op til flere, samt Karl Johan som fører op til slottet. bagved slottet igennem parken og lidt til højre er der også en handelsgade – Bogstadveien -, hvor alle de dyre butikker ligger, som Peak, B&O Max Mara tror jeg nok osv.

    Rigtig god tur og prøv at kig på visitoslo.com.

    #1843720
    Ninna3Ninna3
    Medlem

    Malthe (min ældste på 10) og jeg skal snart på hyggetur til Oslo helt alene. Vi har tænkt os at tage på Fram og Kontiki museet i Oslo i mellemtimerne. Faktisk har vi tænkt os at tage på bibloteket nogle dage i forvejen og låne bøger om både Fram og Kontiki (spændende historie om indtagelsen af Nordpolen samt interessant læsning om Thor Heierdals eventyr).

    Da jeg sidste år var afsted med min svigerfar og dennes kone, havde de bestilt en guided tur rundt med bus i Oslo. Det passede med, at når turen var slut kunne vi gå om bord på færgen igen.

    Hilsen
    Ninna – med en søn, der glæder sig meget…

    #1843718
    joan2pjoan2p
    Medlem

    Hej inge , det lyder da godt med sådan en lille miniferie:-)
    jeg har hørt at man kan være heldig at der er gode koncerter med gode navne på oslo båden, men det er jo godt nok ikke for børn… men måske mest for forældre;-)

    God tur!

    joan

    #1843725
    ingefdingefd
    Medlem

    Hej alle sammen,

    tak for svar, vi kigger nok på Kontikki museet og går en tur på gågaden, der behøves ikke at ske det helt vilde. Jeg vil da absolut huske at tage badetøjet med – så tak for det.

    Inge

    #1843724

    Jeg er lige på besøg fra juni 07.. Hvor lyder det fedt du skal til OSLO – jeg har boet i Oslo i et år.. – det er den dejligste hovedstad.. – Det lyder som om I har bestemt jer for hvad der skal ske – I har vel heller ikke så lang tid før båden sejler tilbage.. men uuuuh, jeg ville gerne en svip-tur til Olso..
    GOD TUR
    Maria

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.