Graviditet og kanin??

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 Graviditet og kanin??

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #424334
    FromageFromage
    Medlem

    Hejsa.

    Er der nogen derude der har haft kanin mens de var gravide? Jeg har en datter på snart 2½, og vil gerne snart ha én mere, men i mellemtiden har vi fået lille Viggo-kaninen, som det er mig der passer. Han er udekanin, og jeg ved ikke om jeg overhovedet må ha noget med ham at gøre når jeg er gravid…grundet risikoen for toxoplasmose o.s.v. Jeg har en sød mand der nok skal tage sig af rengøringen af buret, men må jeg ae Viggo og gå tur med ham som jeg plejer? Håber at nogen derude kan hjælpe! – Det ville jo være frygteligt at påføre sit ufødte barn sygdom grundet en lille kanin!
    Mvh. Maria

    #1830385
    29puttemor29puttemor
    Medlem

    Fandt lidt på nettet til dig.

    http://www.jmbrevkasse.nja.dk/opslag.asp?kat=2&id=87&SPID=35&print=true

    Syg kanin og graviditet

    Hej LK.
    Om du kan blive smittet af din kanins hudlidelse kan jeg ikke svare på, da jeg ikke ved hvad for en hudlidelse det drejer sig om. Jeg synes du skal gå til dyrlægen med kaninen, han må også kunne svare på, om et sådant udslet kan smitte mennesker.
    Med hensyn til toxoplasmose, er der ingen sammenhæng med hudlidelser hos kaniner og risikoen for at blive smittet med toxoplasmose. I forhold til at blive smittet med toxoplasmose via kaniner, kan man blive smittet, hvis man flår kaniner eller spiser kaninkød der ikke er ordentligt tilberedt.
    Øvrige råd der gives til gravide i forhold til at beskytte sig mod toxoplasmose er:
    ∙ undgå kontakt med omstrejfende katte
    ∙ kattebakker bør ikke skiftes og rengøres af gravide
    ∙ indtagelse af råt kød undgås (undgå at smage på fars)
    ∙ vask hænder efter tilberedning af råt kød
    ∙ skyl frugt og grøntsager grundigt og vask hænder efter direkte kontakt med jord
    Dit barn vil ved PKU-blodprøve undersøgelsen, blive undersøgt for medfødt toxoplasmose.
    Venlig hilsen
    Lone

    Marie 15+4

    #1830386
    FromageFromage
    Medlem

    Hej Marie.

    Tak for det. Så lader det jo til at jeg roligt kan passe vores kanin, selvom jeg skulle være så heldig at blive gravid igen! Det er en lettelse for alle parter!

    Mvh Maria

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.