ÅH, de der KAOS-situationer…..

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2004 ÅH, de der KAOS-situationer…..

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1825093

    Håber du nu efter at have smidt alle unger i seng har åbnet en flaske rødvin og hygger på sofaen med din mand.
    Der er nok at se til med alle de børn, dejligt *griner*

    Fortsat god weekend herfra

    Knus fra Lotte

    #423618
    camillabagcamillabag
    Medlem

    der kan opstå, når man har tre børn!

    Vi er i sommerhus på forlænget weekend. Det er rigtig hyggeligt, og jeg har lige lagt min sjæl i at kreere en lækker frokost med bl.a. ristet toast med røget laks og dild…..
    Det viser sig imidlertid sværere end gennemsnitligt at få bænket hele familien, så vi kan nyde måltidet samlet.

    Sebastian ville ingen morgenmad have og vælger at kaste op i stuen lige da jeg melder, at nu er der frokost. Opkastningen resulterer desuden i næseblødnig, og altimens jeg forsøger at stoppe det, siger Michael, at noget ude i køkkenet lyder “forkert”. Det er Mathias, som har hældt et helt glas sodavand ned i sin mad og videre ud over bordet og ned på gulvet – i stedet for at kalde på hjælp står han forfjamsket og træder i det. Mens jeg henter noget at tørre op med, og Michael reder op til Sebastian på sofaen er Nanna ved at skvatte ud af den høje stol, men farmand når at gribe hende, iden hun rammer gulvet…..

    Herefter vender alt stille og roligt tilbage til normalen pyyhhhh – hvad skete der lige der tænker man og hælder et ekstra stort glas cola op, og nyder frokosten – alene – Nanna har moset sine leverpostejsfirkanter til ukendelighed for længst. Mathias kan ikke lide madder med sodavand, og Sebastians lerverpostej vil han ikke overtage, for der er rødbeder på 🙁 Michael har givet op, og ser film med Sebastian.

    Ellers blev det faktisk en dejlig dag, og Sebastian, som havde 39 i feber er nu rask og har været med på at kværne en familiestørrelse pigvin-guf til Olsen-banden.
    Konklusion – med 3 børn i huset, ved man aldrig, hvad dagen bringer!

    Kh Camilla

    #1825092
    Ninna3Ninna3
    Medlem

    Det kunne næsten være en beskrivelse herhjemmefra. Det er de mest utrolige ting der kan ske i løbet af meget kort tid, når man har børn…

    Godt alle overlevede uden mén :-))

    Hilsen
    Ninna

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.