Er jeg den eneste, som har en drypmås?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2004 Er jeg den eneste, som har en drypmås?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #416125
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Helena på 3½ har egentlig været renlig siden sommerferien. Men hun går og småtisser i underbukserne i forbindelse med toiletbesøg.
    Det er ved at drive mig til vanvid, da jeg ikke kan lave andet, end at vaske underbukser.
    Jeg synes, at det er blevet værre på det sidste. Hun har tidligere kunnet gå i flere uger uden uheld, men nu er det efterhånden en del gange om dagen. Der kommer ikke mere end at det kun er underbukserne der bliver våde (som regel).

    Det sker både i bh og herhjemme, og det virker ikke som om det generer hende.

    Nogen forslag?????

    Annette

    #1776752
    MatmagMatmag
    Medlem

    Mon hun har en svag/slap blære?

    Jeg har ingen erfaring med drypperi. Men Siri fik aligevel våde bukser i dag i børnehaven, for hende og bedsteveninden lavede vist igen i dag små ulykker. Eftersigende var det først veninde Nanna, der havde tisset i bukserne, og to minutter efter var Siris bukser også våde af tis. Enten har de leget og aftalt det, eller også er deres blærer ved at være synkroniserede af at lege sammen dag ud og dag ind 😉

    #1776750
    dingse26dingse26
    Medlem

    Hej Annette

    Min pige på 3½ har også været renlig længe.

    Det er normalt at der kan komme tilbagefald, og jeg tror det er det der sker hos os. – Der er også x antal våde underbukser + strømpebukser her hver dag…….

    Her de sidste 14 dage er det dog blevet meget bedre. Det vi har gjort, er at lade være med at fokusere for meget på det overfor Signe Marie.
    Vi har nemlig før brugt meget tid på at sige “husk nu at komme på toilet – med det samme du kan mærke du skal tisse skal du gå på toilet”

    Nu har vi (mor og far) lavet en masse faste tissetider, vi prøver at sætte det i system for hende. Vi blander hende ikke ind i selve planerene. Vi siger bare “kom Signe Marie du skal lige ud og tisse”

    Så hopper hun på toilet, og kan for det meste tisse – og så snakker vi ikke mere om det.

    Nu er der ikke mange uhled mere – der kan gå dage imellem. Og det er altså dejligt!

    Kh Christina

    #1776751
    ida_nilsonida_nilson
    Medlem

    Hej Annette

    Som Christina siger: Fokusér mindst muligt på det !! (og det kan være SÅ! svært).

    Min den ældste (dreng) gjorde det indtil han var 7 år i perioder lidt i perioder meget. Og jeg ‘formanede’ ham igen og igen “husk nu at gå på toilettet” og spurgte i tide og utide. En dag blev jeg enig med mig selv om bare at købe MANGE underbukser (fandt nogle billige pakker med 6 stk) og så bare sige til ham at han bare måtte skifte underbukser uden nødvendigvis at involvere de voksne i det. Det sidste fungerede selvfølgelig kun hjemme og han var så gammel at han selv reagerede på våde bukser…

    Mine råd er:
    1) Indfør faste ’tissetider’ som alene er de voksnes ansvar (“Kom du skal ud og tisse nu” – ingen spørgsmål) og involvér gerne børnehaven i dette.
    2) Køb så mange underbukser og evt strømpebukser at du har NOK og så glem ALT om at det er besværligt/irriterende med ekstra vasketøj.
    3) For en sikkerheds skyld så få lige lægen til at tjekke for blærebetændelse el.lign.

    /Ida – som lige kom forbi

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.