Alt om Børn › Fora › Mødregrupper › Mødregruppe Juni 2004 › Zzzzzzzz
- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
Matmag.
- ForfatterIndlæg
- 25/11/2006 kl. 15:11 #414746
Matmag
MedlemGodt nok er vejret trist og man har måske mest lyst til at krybe under dynen, men det kan da ikke passe, at der slet ikke har været tid til at kigge inden for hos Netdoktor hele weekenden, eller????
Her er der ikke de store ting i gang. Vi skulle have været til svigermors fødselsdag i aften, men i nat blev der født en lille ny kusine, så fødselaren er rejst til Kbh. for at bese sit nye barnebarn. Gys – nu er Siri ikke det eneste barnebarn i Magnus’ familie længere. Nej, jeg tror egentlig, at det er sundt nok, at få delt opmærksomheden lidt. Og det bliver jo dejligt på længere sigt med en kusine hos farmor og farfar.
I stedet for fødselsdag har vi inviteret et par venner på besøg til dejlig Sej med bacon om og lækre hjemmelavede orangechokolade-Baileys-trøfler, som Magnus er ekspert i. Uhmm. Jeg har lyst til at drikke med lidt lørdagsberuset, men det bliver nok ikke vildt, da den ene af gæsterne er nybagt mor 🙂 Men hyggeligt i hvert tilfælde.Siri er en kamp for tiden, og man skal virkelig vælge sine kampe med omhu, for ALT kan diskuteres! Det må altså også være utrolig hårdt for hende selv, men hun klør nu på i bedste stil 🙂 Lige nu sover hun godt nok, sikkert tiltrængt, da hun ikke har sovet oppe i vuggestuen de sidste par dage. Mon ikke også, at søvnmanglen kan influere på hendes Siri-modsathed?
God weekend til jer alle. Her fik I mine halvkedelig plablerier om en lørdag i november.
K.h. Matilde25/11/2006 kl. 15:11 #1767507chnejadr
MedlemJa sad lige og tænkte det samme. Her er godt nok stille! Jeg var også på i aftes, men havde ikke lige energi til selv at skrive.
Tog til Kbh i går, da min farmor har det rigtig ringe. I tirsdags skulle de (= min farmor, min far og min faster) beslutte om hospitalet skulle forsøge at behandle hende eller bare lade hende være (hun har kæmpe liggesår og spiser og drikker ikke selv. Sover bare, vil ikke kommunikere ret meget osv.). De besluttede så at give hende sonde + forsøge at hele såret. Sonden har de så ikke brugt endnu da de ikke kunne finde ud af om den lå rigtigt, og i nat har hun selv trukket den ud. De ville have revideret såret i går, men da hendes saltbalance er helt i udu tør de ikke lægge hende i narkose, så såret bliver bare større og større.
Jeg tror enden bliver, at hun ikke skal plages mere. Bare skal smertedækkes så godt som muligt og have lov at sove stille ind – det kommer jo så til at gå hurtigt. Det var også derfor jeg skyndte mig derover – jeg ville bare se hende inden hun dør og fortælle hende hvor meget hun betyder for mig. Snøft det var hårdt! Fulgtes heldigvis med mine forældre, ellers havde det været ubærligt.
I dag er mine forældre så kørt med herover for at hilse på barnebarnet. Mathilde er så til gengæld hamrende snottet og har ikke rigtig overskud til at nyde deres besøg. Og sover stadig til middag… De bliver til efter aftensmaden, så forhåbentlig kan de da nå at se hende lidt…
De der trøfler, de lyder bare rigtig lækre. Kan man mon tiltuske sig en opskrift eller er det Magnus’ hemmelighed??? Jeg kan huske at jeg engang lavede irish coffee-trøfler, de var også mums 🙂
I aften skal vi ingenting. Der kommer ikke engang Matador pga MGP nordic. Hva’ gi’r I????? Måske man skulle en tur i Blockbuster?
Knus,
Christina25/11/2006 kl. 18:11 #1767511badlands
MedlemJeg har lige været på Teater til premiere på Tørklædemonologerne…det er fannernedme noget der rykker godt og grundigt op i ALLE fordomme, både kristne, muslimske, ateistiske og ignorante! Når jeg lige får tagt mig sammen, skriver jeg om det i dagbogen, hvis ellers jeg mener jeg kan gøre det på en ordentlig måde. Men i store træk handler det om, hvor lidt vi egentlig forstår af hinandens syn på tilværelsen.
Lone
25/11/2006 kl. 19:11 #1767497Anonym
GæstManden og jeg har ligget med omgangssyge i de sidste par dage – heldigvis med en dag imellem, så der var frit på tolitettet, da det blev min tur. Jonas ser ud til at være sluppet fro en omgang, så det er jo skønt.
I dag købte vi ny seng til ham, og han har ikke lavet andet hele eftermiddagen end at kravle op og ned af den og fortælle os: “Jonas meget glad! Jonas meget glad!”….Han lyser som en lille sol. Men nu er hans far ved at putte ham og jeg kan høre, at de snakker lidt om hvor den gamle seng nu er henne, så måske går det ikke helt så glat.
Når knægten sover, skal vi se et par afsnit af Klovn og prøve om mavserne kan tåle lidt god chokolade. I morgen står den på bollebagning,vasketøj og en tur til havnen eller parken for at fodre ænder. – Mette25/11/2006 kl. 23:11 #1767508Anonym
GæstJeg har kun haft delvist tid. Besøg og en tur i zoo bla. Vuggestuen holdt lukkedag igår. Og så har der ikke rigtigt været nogle indlæg herinde hvor jeg ligesom har kunne bidrage med nogle gyldne ord… hmmm …. og så har Mila været den sure baby hele dagen. Rumle derimod er bare en sveskemus – han er sgu så sød og omgængelig!
26/11/2006 kl. 20:11 #1767498Anonym
GæstLige nu har fiskehanderen en ny gratis bog med mange lækre opskrifter i – mums de ser gode ud, men jeg har ikke selv fået lavet andet end fiskedeller på det sidste…mette
26/11/2006 kl. 20:11 #1767510Anonym
GæstJeg havde Kaya hjemme i torsdags, da dp var syg, og fredag kørte vi til Kbh for at besøge nogle venner og Thomas’ storebror. Vi var i Tivoli, og Kaya var helt vild – hun er bange for de små automater, der står på gågader og i indkøbscentre (dem hvor man putter en femmer i, sætter sig ind og så bevæger de sig lidt), men her ville hun prøve ALT. Godt der er højdebegrænsning på det meste:-)
Desuden var vi i IKEA iTåstrup for at købe en juniorstol (sådan en som Lone har til sine børn), men den var udsolgt! Rigtig træls, at det er den eneste IKEA, man kan få den i! Så hun må leve med sin trip-trap lidt endnu.
Matilde – jeg vil gerne bede om opskriften på sej med bacon. Det lyder godt, og jeg har ikke ret mange fiskeopskrifter, og vi er ikke så gode til at spise fisk (fordi jeg ikke har de rigtige opskrifter, tror jeg). Jeg håber, du vil dele den:-)
Kh Marianne
26/11/2006 kl. 20:11 #1767509jhm2806
MedlemJa, så er weekenden allerede slut, men jeg har nu 12 arbejdsdage tilbage, hvoraf de 3 er kursus.
Vi skulle til forsinket indflytterfest hos min svoger og svigerinde i går aftes, så vi afleverede Laura til pasning hos farmor og farfar inden middag. På vejen hjem kørte Anders ikke mod plantorama, som jeg havde befalet ham at køre. Vi endte i stedet i biffen, hvor vi så James Bond, som Anders i al hemmelighed havde købt billetter til. Hjemme igen, klædte vi om, og så til fest. I dag sov vi længe, Anders havde lidt ondt i hovedet, men jeg var naturligvis frisk. Hente Laura, hvilket tog lidt længere tid end ventet, da Anders skulle hjælpe med noget trådløst netværk. Laura var dødtræt og sov indtil vi vækkede hende kl. 17.30, nu ligger hun i sengen og snakker og læser bog, men mon ikke hun snart falder død om. Hun kom nemlig først i seng i går aftes sammen med farfar og farmor, så hun er lidt i underskud:-(
Ellers laver jeg lige alt muligt andet end forberedelse, inden jeg skal i seng.Jane
26/11/2006 kl. 21:11 #1767501Anonym
Gæsthvad erder nu galt med Trip-Trap .. jeg har da planer om at ungerne skal sidde i dem til de skal på plejehjem … du ved godt man kan indstille dem til højden ikk? ;o)
26/11/2006 kl. 21:11 #1767503chnejadr
MedlemJa blev bare nysgerrig 🙂
Christina – som godt kan sidde på en tripp trapp i en snæver vending
26/11/2006 kl. 21:11 #1767502badlands
MedlemJeg synes bare at den fylder og er klodset at have med til bords. Vi er ret glade for IKEA-stolene, fordi voksne også KAN sidde på dem. Jeg kan sgu ikke klemme min bag ned i en trip-trap og sidde nogenlunde godt
26/11/2006 kl. 21:11 #1767499Matmag
MedlemOpskriften med sej og bacon er nem. Vi drysser fisken med rosmarin, vikler bacon omkring og steger det et par minutter på grillpanden/panden – mums. Vi er faktisk ret gode til at få lavet meget forskelligt fisk, men vi bor også 300 meter fra havnen, så det er nemt at hente lækkert fisk hos fiskehandleren. Vi får også tit en supernem og lækker fiskeret fra Jamie Oliver med laks, sorte oliven, cherrytomater, grønne bønner og masser af citronsaft i et ovnfast fad. Den kan virkelig anbefales.
Vi har også fået opskriftbogen fra fiskehandleren, men jeg har ikke afprøvet nogen af opskrifterne endnu.
K.h. Matilde26/11/2006 kl. 21:11 #1767504Anonym
Gæsttsk tsk … de ka da skubbes ind under bordet?? Ka sleeeeeeeeeeet ikke genkende det – syns trip trap er guds gave til børnefamilierne :o)
26/11/2006 kl. 21:11 #1767500Matmag
MedlemKære Christina
Hvor er det dog trist med din farmor. Jeg håber ikke, at hun kommer til at ligge for længe.Opskriften på baileys-chokoladetrøffel kommer fra “Brødrene Kocks” opskriftbog (du kender vel den meget fine restaurant på havnen, der hedder Kocks ikke?):
300 gr. mørk chokolade (gerne Valrhona)
30 gr. akaciehonning/ahornsirup
1 dl. fløde 38%
1 dl. baileys
35 gr. usaltet smør
3 spsk. kakaopulverChokoladen smeltes over vandbad. Skålen tages fra varmen. Fløde, baileys, og sirup/honning koges op, røres i chokoladen og smørret tilsættes lidt ad gangen. Massen stavblendes og kommes i et ovnfast fad beklædt med husholdningsfilm og sættes tildækket på køl. Massen vendes efter 2 timer ud af formen og skæres i kvadrater og vendes i kakaopulver. Trøflerne kan med fordel opbevares tildækket på frost og tages ud ved lejlighed. (Magnus fryser det, så snart det er afkølet, så hænger det bedre sammen – det er altså nogen “bomber”, så du skal ikke lave for store kvadrater 🙂 )
God fornøjelse.
K.h. Matilde26/11/2006 kl. 22:11 #1767506Anonym
GæstOg tak for opskriften Matilde og for info Mette – jamen der er jo ingen undskyldning med de fisk så, jeg skal bare få dem spist:-)
Kh Marianne
- ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.