- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
.
- Indlæg
Jeg elsker at læse fødselsberetninger, så jeg gik lige ind på november 06 terminen, hvor det næsten gav kuldegysninger.
Hvad jeg lige hurtigt så, så har 2 mødre mistet deres børn kort tid efter fødslen.Jeg bliver helt bange for at det skulle ske for mig!
Jeg ved ikke om jeg ville kunne klare det og håber aldrig at jeg finder ud af det!
Tænk at føde og derefter nyde sit barn et stykke tid, for derefter at sige farvel til det!
Uha, skulle lige af med mine frustrationer!
Jeg begynder jo nærmest at græde når jeg tænker på det!!!!
jeg har ikke læst det … men nej, jeg har det også ekstremt svært ved den slags. Bare tanken om at miste sit barn, uanset alder, gør mig panisk indvendig … føj ….
Nej…jeg har også tænkt mit. Det er statistisk meget usandsynligt tragisk. Nu syntes jeg der i forvejen var så mange der havde givet udtryk for deres deltagelse, så jeg undlod at lægge et indlæg. De tråde må gerne snart glide over på næste side, hvis I forstår. Det er lidt synd for dem der gerne vil dele glæden at det bliver siddende lidt i halsen på dem.
Lone
jeg smuttede også lige derind, mest fordi jeg egentlig kommer til at høre til derinde med mit ks i næste uge, men da jeg først havde læst det så syntes jeg pludselig ikke at det er så sjovt mere. Øv.
Hej
Jeg smutter også jævnligt ind på den side der har termin pt, og jeg læste disse historier allerede i søndags, pyha det er svært bare at læse om, det må være rædselsfuldt for dem. Og så pirker det jo til en angst for at miste som vi nok alle går med. Så knuger man sine egne ekstra godt ind til sig, og takker for det man har.
/Christina
Jeg ved godt at du mener det godt, men lige præcis den vending “at så krammer man lige sine egne” er noget du ALDRIG må sige til een der er i den slags sorg.
Jeg håber du forstår – jeg læste den ene tråd helt til ende, og de fleste siger bare at det gør dem ondt…og andet kan og skal man ikke sige i den situation, når man ikke kender folk bedre.
Jeg var personligt ved at få spat af at høre at de ikke vidste hvad de skulle sige (det vidste jeg da for H… heller ikke) og om hvor uretfærdigt det var – ja, det burde være forbudt ved lov at nogen skal opleve at miste et barn! Intet kan være værre…og jeg ved godt at der er mange andre væmmeligheder til – det ved du jo personligt alt om.
Kh
LoneSå det skriver jeg kun her til jer hvor vi taler om det.
Jeg har kommenteret til de omtalte tråde på nov, og der kunne jeg ikke drømme om at skrive noget så ufølsomt, det er jo som at gnide salt i såret!!
/Christina
lad os lade være med at diskutere hvilke sorger der er værst.
Sorgen er en subjektiv oplevelse og svær at forklare andre, og skal ikke måles og vurderes til at være værre eller mindre værre end andre……
– jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan det er at miste et barn, men har dyb dyb medfølelse for de som har været dette igennem, til gengæld lever jeg med en meget realistisk oplevelse af selv at være tæt på døden, at mine børn skulle leve videre uden mig…..tro mig man kan ikke sætte sig ind i hvor rædselsfuldt dét har været og stadig er.
Bare lige en perspektivering……ikke for at skabe splid eller dårlig debat!
/Christina
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.