Nedtur…

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #414722
    LouiseUnaLouiseUna
    Medlem

    Ihh altså, hvor jeg trænger til lidt luft.

    Lærke har bare været en prøvelse idag. Hun vil alting selv og alligevel ingenting. Hun jager med os alle sammen og skriger som en tosset hvis hun ikke får sin vilje. Hun prøver os virkelig af. “Se mor, Lærke putter mælk på Futte” (Futte= min lille meget krølhårede hund)

    Den ene pony, som jeg hang på idag, var total kropumulig. Den nægtede at bevæge sig og det tog over 15 minutter at trække den ind. Der er max 10 meter. Måske er den også i selvstændighedsalderen. Den er ikke så gammel.

    Lucas skriger stadig. Han skal heldigvis til børnelæge på mandag, da de mener der er noget galt med hans tarmsystem. Stakkels lille fyr.

    Jeg er så pisse træt af det hele. Nogen gange har jeg bare lyst til at skride fra det hele.. Jeg tuder over det mindste. I dag brød jeg grædende sammen fordi Claus havde glemt et eller andet ligegyldigt. Jeg kan bare ikke klare flere skrigende unger lige nu. Jeg hader at være der så lidt for Lærke, men jeg har ikke overskudet. Jeg glæder mig til at Lucas kan sove mere end to timer i træk, hvis det nogensinde sker. Nu vågner han igen….

    Skulle som sagt bare have lidt luft.

    Louise

    #1767326
    badlandsbadlands
    Medlem

    Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, jeg føler med dig! Har vist sagt det før, men det lyder som om din familie ikke tager dig helt alvorligt når du siger du ikke kan overkomme mere. Synes din mor er utroligt unfair at komme anstigende med et kæledyr i den størrelse og så arbejdskrævende.

    God bedring med lillemanden.

    Kh
    Lone

    #1767325
    tlatla
    Deltager

    Hej søde.

    Hvor kan jeg bare godt forstå dig…. det er også bare mega hårdt med et barn i selvstædighedsalderen…. og så en lille baby der bare skriger evigt og konstant (sølle lille knægt)… Det er sku helt forståeligt at dit overskud er på nul punket.

    Ikke for at dunke dig i nakken. Vil du så ikke prøve at snakke med din læge om det måske kan være en mild depression… jeg siger ikke det er sådan meeeeen bare for at være sikker inden du går ud af dit gode skind. Håber du forstår min bekymring?

    Knus fra Tanja

    #1767323
    Tinne3Tinne3
    Medlem

    Ved heller ikke hvad jeg kan sige for at hjælpe dig, men du har al mulig sympati og medfølelse herfra også. Jeg læste en god én i dag: En god mor er ikke perfekt. Jeg tror du skal bede om hjælp (til manden, familien, vennerne, lægen osv.) og sige du er ved at knække, inden du gør det. Måske kan det klares med lidt forståelse, lidt mere hjælp i hverdagen og en nats søvn hvor du ikke har ansvaret og hvor du ikke kan høre ungerne.
    Stort kram Cat.

    #1767324
    chnejadrchnejadr
    Medlem

    Kære Louise

    Åh hvor jeg føler med dig. Dit indlæg minder mig om mine første mange måneder med Mathilde – og hun havde ikke ondt i maven, jeg havde ikke to ponyer og en storesøster, jeg også skulle passe! Men jeg kan godt huske de perioder hvor jeg græd, intet overskud havde osv. Og hvor jeg bare tænkte “er der ikke nogen der kan ta’ hende – bare i nogen timer – så jeg kan SOVE!”

    Det er bare så hårdt!

    Du er nødt til at få fortalt dine omgivelser, at din verden bare ikke hænger sammen pt. Det kan være en god ide at tale med din læge, hvis du ellers har et OK forhold til ham/hende. Og få en pause, en fri-nat eller flere. Tag over og sov hos dine forældre, en veninde (uden børn!) eller lignende og lad Claus tage slæbet med ungerne. Det er der ikke nogen af dem, der dør af…

    De dér ponyer… tja jeg ved sgu snart ikke hvad jeg skal sige… Jeg har sagt det før, de har ikke noget at gøre i din husholdning lige nu. Men jeg ved også godt at det er skide svært at gøre noget ved, når de først er ankommet. Kunne du måske få dem opstaldet et andet sted, lade handlen gå tilbage eller… Ja jeg ved ikke. Det virker bare så urimeligt at du hænger på dem også!

    En ting er sikkert, som tingene er lige nu kører det hele op i en spids. Du er alt for træt og udslidt – og det kan jeg godt forstå! – og det smitter desværre af både på børn i selvstændighedsalderen og på spædbørn. De har bare de bedstudviklede forældre-følelses-radarer. Suk! Så derfor bliver du simpelthen nødt til at få en pause.

    Jeg håber alt det bedste for dig, jeg ville ønske jeg kunne give dig et stort kram lige nu!

    Knus,
    Christina

    #1767321
    Anonym
    Gæst

    stakkels stakkels Louise … jeg tror jeg har sagt det før men jeg gør det lige igen; for mig virker det som om at du er meget opsat på at behage alle og gøre alt perfekt. Det skal du ligge fra dig. NU NU NU. Du skal tro på at du er god nok selvom der er nullermænd i hjørnerne og selvom du ikke kan magte en hest til din datter.

    Nu er meget af det jo nok lidt for sent … men det er på tide at du lærer at sige fra!! Uden det får du aldrig overskud .. hvis ikke du lærer at opprioritere dig selv lidt mere.

    Håber det allerbedste for dig.
    Kh og kram
    Ulla

    #1767322
    Anonym
    Gæst

    Hej Louise

    Jeg synes godt nok også, du har lidt meget om ørerne, din stakkel!

    Selvfølgelig kommer der en dag, hvor Lucas sover længere end to timer, men det er jo lige nu, du har brug for det – jeg håber, lægen kan hjælpe dig.

    Altså den pony – kan den ikke sælges igen? Og så kan du på den måde vise din kære mor, at det er dig, der bestemmer? Der er jo ikke nogen, der siger, at Lærke ikke kan få en pony en anden gang. Måske er det også meget for hende både at forholde sig til ny baby og ny pony?

    Kh og tanker Marianne

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.