Min stakkels farmor! Langt og meget frustreret og rigtig meget OT

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2004 Min stakkels farmor! Langt og meget frustreret og rigtig meget OT

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #414709
    chnejadrchnejadr
    Medlem

    Min farmor (Mathildes eneste tilbageværende olde) faldt og brækkede hoften for 3 uger siden. Og sikken et cirkus, hun har været udsat for siden, den stakkels gamle kone! Hun er blevet totalt forvirret/mere dement end hun plejer. Træt træt træt og deprimeret.

    Først blev hun indlagt på Gentofte. Der lå hun så knap 3 uger – men ikke samme sted, næh de flyttede hende rundt så hun lå på mindst 3 forskellige stuer. De forsøgte at genoptræne hende, men det ville hun ikke ret gerne. Nå, de henviste hende så til et genoptræningscenter som Gladsaxe kommune har. Det er jo fint, men der var selvfølgelig ikke plads. Så i mellemtiden blev hun sendt på et aflastningscenter i Værebro…

    Der var jeg så og besøge hende lørdag (hun var kommet dertil fredag). Og sikken et rædsomt sted. Det lignede en grimmere version af Gellerupparken, og de par personaler jeg nåede at møde talte ned til hende / hen over hovedet på hende. Hun lå på en tosengsstue m. et gardin i midten, og så var der så en anden gammel dame på den anden side, der skulle ind forbi min farmor når hun skulle på wc ol. Hyggeligt.

    Nå, søndag morgen ringer de så til mine forældre. Min farmor er faldet ud af sengen om natten og er blevet fundet liggende på gulvet. Eftersom min farmor ikke engang selv kunne løfte fødderne må de have glemt at slå sengehesten op. Klaphatte!!! Hun bløder fra numsen, så de vælger at indlægge hende, denne gang på Herlev.

    Herlev undersøger hende, kan ikke finde noget galt og udskriver hende så. Det er meningen at hun skulle tilbage på aflastning. Men om aftenen ringer hun til mine forældre og siger “jeg er kommet hjem”. Min far tænker nu rabler det da, og ringer selvfølgelig til aflastningscenteret for at snakke med en spl. om hvordan hun har det. Men dér er hun ikke, for Herlev har bøffet i det og sendt min gamle, kørestolsbundne farmor hjem i hendes egen lejlighed! Heldigvis var falck så kvikke, at de havde ringet til hjemmeplejen og sagt, at de havde afleveret en dame som da bestemt IKKE kunne passe sig selv, og om hjemmesygeplejersken ikke ville tage affære???

    Så hjemmespl kom på besøg og fik kontaktet Herlev, som så fik fat i Falck (igen) der så kunne køre hende til aflastning. Der sov hun så en enkelt nat (denne gang med sengehesten oppe…), men da hun stadigvæk blødte har de nu genindlagt hende på Herlev til obs for mavesår. Der bliver hun så til fredag, minimum.

    Er det ikke bare flot at udsætte en 88-årig og smådement dame m. brækket hofte for så mange flyt??? Jeg er simpelthen rystet og rasende. Dér hvor hun bor til daglig er en privat ældrebolig, de har en plejeafdeling m. aflastningspladser, og der er faktisk plads. Men dér må hun ikke være, for det er jo privat og dermed lidt dyrere for kommunen, så det er kun hvis der ikke er plads andre steder, at de bruger dem. Eftersom hun nok ikke kommer til at gå igen (de har mere eller mindre opgivet genoptræningen da hun ikke samarbejder) vil hun nok havne på plejehjemsafdelingen samme sted, så det ku’ sgu da være smart at sende hende derhen allerede nu, ikke???

    Min farmor og jeg har et særligt bånd, fordi hun har passet mig rigtig meget da jeg var barn. Når mine forældre havde weekendvagt boede hun hos os fra fredag til mandag. Og hun er en stærk, statelig, stolt og intellektuel gammel dame, og det piner mig at hun skal behandles sådan. Det var rædselsfuldt at besøge hende i lørdags, jeg var grædefærdig, havde det lidt somom jeg allerede har mistet hende lidt. Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre den dag hun ikke er mere.

    Hun har altid drømt om at blive 100, men det bli’r hun realistisk set aldrig. Slet ikke efter denne omgang, hvor de første 3 uger af sygdommen allerede har sendt hende på både lykkepiller og mavesårsmedicin.

    Knus,
    Christina – trist!

    #1767221
    MatmagMatmag
    Medlem

    Hvor er den synd for den søde, stakkels dame. Nogen gange virker det fuldstændig umenneskeligt og uhensigtsmæssigt, som de behandler de svageste i vores samfund 🙁
    Øv!

    #1767224
    jhm2806jhm2806
    Medlem

    Ja, det er fuldstændig hul i hovedet, når penge spiller en større rolle end sund fornuft! Stakkels din farmor, det er hårdt at se, når ældre, stolte og forfængelige mennesker, skal have det på den måde. Min mormor lå i næsten et år på plejehjem, uden at vi kunne få kontakt til hende med sonde til mavesækken, så hun kunne få næring. Hun ville have hadet os for at ligge i natkjole et helt år i træk.

    Jane

    #1767222
    Anonym
    Gæst

    øv hvor er det synd, ærgeligt og kedeligt :o(
    Min gamle farmor sagde noget sidst jeg var der … det er så trist når kroppen står af før hjernen. Hun er også bare i forfald men hjernen fejler intet – det er sgu trist, og lidt skræmmende.

    #1767223
    Anonym
    Gæst

    Det lyder godt nok som noget af en omgang.
    Sender varme tanker til din farmor og til dig.

    Kh Marianne

    #1767226
    badlandsbadlands
    Medlem

    Årh hvor jeg synes det er svært…. I dette tilfælde er der slet ingen tvivl om at der ikke er gjort det rette, men det kan ellers være vanskeligt at finde ud af. Det jeg mener er, at man meget let kommer i et skisma om omsorg eller overgreb på den personlige frihed. Det ville være så meget lettere, hvis de gamle ikke blev demente og bare kunne (og ville) sige hvad de gerne ville have vi gjorde for dem.

    At flytte en så dårlig og så gammel kone så meget er det glade vanvid – der må være andre løsninger.

    Kh
    Lone

    #1767225
    Anonym
    Gæst

    Masser af forstående tanker her fra.

    jeg er mere eller mindre vokset op hjemme hos min farmor, så jeg forstår dine følelser.
    Hun døde for 6 år siden af en skide blindtarmsbetændelse, som ikke blev opdaget pga hjemmeplejen og de beskyttede boliger hun boede i, klokkede grundigt i det.. Og man står fuldstændig magtesløs…

    Hun tog smertestillende piller og min teori er at de også har taget smerterne i maven.
    Vi kunne ikke få fat i hende på hjemmenummeret og ringer til kontoret, hvor vi flere gange samme dag får at vide at hun er oppe og hentet af HT og kørt ud på hendes aktivitetssted. Vi ringer og ringer hele dagen og hun tager dne ikke. Hjemmeplejen oplyser at de har været oppe ved hende og alt er ok – hun er ikke hjemme.

    Om aftenen tager vi ud og låser os ind og hun ligger i sengen og er ikke til at komme i kontakt med. Har opkast og aff. i hele seng om har tydeligvis ikke været nogle steder.

    Ringer efter ambulance og tre dage efter er hun død af sprængt blindtarm. Som der KUNNE have være opdaget, hvio hjemmespl. havde låst sig ind i lejligheden og kontrolleret hende, da vi bedte om det i stedet for bare at ringe på…

    Dyb frustration. Og hvor er det en skænsel så respektløst de gamle ofte blever behandlet.

    Tina.

    #1767227
    tlatla
    Deltager

    Uha Christina hvor er jeg ked af at høre at din farmor har været igennem en sådan behandling…. FØJ siger jeg bare. Det er så ufatteligt hvordan de mennesker som er grunden til vi er her i dag skal behandles..

    Min mor blev skubbet af en leder på et plejehjem da de ikke orkede at diskutere med hende, så brækkede min mor hoften… på sygehuset var de ved at slå hende ihjel da de havde glemt at måle iltmætning i blodet inden operationen, heldigvis nåede en sygeplejerske at reagere og det reddede min mors liv.

    Min mor var meget forfængelig, håret skulle sættes inden hun viste sig for andre mennesker, hun havde aldrig nattøj på medmindre hun skulle sove…. så fandme om de ikke proppede min mor med brækket hofte i en køre stol, bart underliv med kateter stikkende ud af underlivet og totalt morgen hår og ingen tænder i munden (brugte delvis gebis… bro eller hvad det nu hedder) med et sølle tyndt tæppe med huller i ned i rygerummet…. Alle kunne glo lige ind på min mors underliv…..

    Hun græd og bad om at komme i hendes seng igen…..

    sådan noget svineri at behandle et menneske sådan….

    Jeg håber din farmor snart kommer et godt sted hen hvor der er respekt for sine medmennesker.

    Kæmpe krammer til dig

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.