Skoldkopper

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408652
    aprillaaprilla
    Medlem

    Så blev det Livas tur til at få skoldkopper… De har haft det i børnehaven stort set siden hun startede dernede, så vi har jo ventet spændt – og frygten for at de skulle komme i ferien, og en af os skulle sidde på hotelværelse med kløende barn, er jo blevet større og større, jo tættere vi er kommet derpå.
    Men nu er de her, og vi er så lettede over, at det kan overstås inden vi kører til Frankrig. :o)

    Liva selv fik et mindre sammebrud over det – ved ikke lige, hvad det var hun troede, hun var blevet smittet med *GG* Men sammenbruddet var heldigvis ikke større, end at det kunne ordnes med en skoldkoppe-trøffel :o)
    Sjovt nok, så fandt jeg to mistænksomme blære-agtige knopper allerede i morges, og viste dem frem i børnehaven, fordi jeg ikke kunne huske hvordan skoldkopper in spe ser ud.
    Men de sagde, at det var nu ikke skoldkopper, så Liva kunne sagtens være der. Og hun har også haft en fin dag – men de to knopper er så altså blevet til mange, mens hun var afsted, så nu er jeg ikke så meget i tvivl mere :o)

    Nu håber jeg bare, at hun ikke bliver så plaget af det som Luna var, for HULAN hun havde mange! Über Alles!! :o/

    Knus, Aprilla

    #1729639
    skrotteskrotte
    Medlem

    Hej Aprilla
    Godt at hun får skoldkopperne nu, så må vi håbe, at hun ikke bliver for hårdt ramt.
    I Christians BH har de også haft skoldkopper længe, men jeg er faktisk i tvivl om at Christian har haft det. Han havde 4-5 blærer på det ene ben, med en rød cirkel omkring og var overhovedet ikke påvirket af det og fik også lov til at komme i BH, da alle (incl. lægen) var i tvivl. Det er faktisk irriterende ikke at vide om han har haft det, for det ville være rart at få overstået.
    Nu håber jeg, at Liva hurtig bliver frisk og at I får en god ferie i Frankrig.
    Hilsen Lotte og Christian 090304 og Simon 121205

    #1729644
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jeps, 208 skoldkopper kunne vi mønstre her til morgen, og der er kommet flere i løbet af dagen… Min stakkels lille pige ligner noget der er løgn, og hun er ved at gå ud af sit gode skind af kløe. Hun skriger som en lille gris, når jeg vil duppe med zink….. Men hun siger “Det klør helt ind i musklerne”… så der er ikke rigtig nogen anden udvej :o(

    Så alle regler bliver overtrådt i disse dage: Masser af is og saftevand, lejlighedsvis bestikkelse med skumfiduser, når skoldkopperne skal duppes med zink, sut og sove-æsel i sofaen, kilometervis af tegnefilm og lov til at falde i søvn i mors seng.

    Hvor længe er det egentlig, at bæsterne bliver ved med at klø??

    Mht Christian, så mener jeg, at det kan ses i en blodprøve, om man har haft dem? Så hvis han nogensinde skal have taget sådan en, så kunne I måske ved samme lejlighed for tjekket, om han har haft skoldkopperne. De er i hvert fald ikke sjove at få som voksen, har jeg hørt :o(
    Men lad os da håbe, han har haft dem!!!

    Knus, Aprilla – der godt kan huske hvor FÆLT det var at have skoldkopper. Sommeren 76, hedebølge, not nice! Til gengæld fik jeg så mæslinger 14 dage senere :-O Det var tider…

    #1729641
    eneleheneleh
    Medlem

    208 er mange :o)… jeg havde skoldkopper som teenager ,vågnede om morgenen og troede at jeg havde fået 12 nye bumser i ansigtet …. meen da jeg så fik kigget på kroppen kunne jeg godt regne ud at det ikke var hormoner der var på spil :O)) det kløede af helvede til :o(( vi brugte kartoffelmel til at dulme kløen + en blæser / ventilator eller hvad sådan en dims hedder – du ved sådan en der kan stå på bordet og blæse kold luft.. for hvis man først får det varmt bliver det endnu værre…

    god bedring til Liva – håber at det snart er overstået..

    Knus Linda og Nicholas… som ikke har haft skoldkopper endnu..

    #1729640
    chnejadrchnejadr
    Medlem

    Hej Aprilla

    Hvis det stadig klør rigtig meget så kan antihistaminer måske hjælpe?

    Min venindes dreng havde 100 skoldkopper bare i panden =:-O og nej det er ikke sjovt at få som voksen, venindens mand fik dem også og blev alvorligt syg og måtte have medicin for det – noget som man også bruger til AIDS-patienter!!!

    Knus,
    Christina

    #1729642
    aprillaaprilla
    Medlem

    Vi er heldigvis ovre det værste! :o)
    Det er kun et par af dem, der stadig er irriterende – en i næsefløjen, og en mellem mund og næse, og så har hun en klynge mellem øjenbrynene, og så dem omkring tissekonen, der også driller lidt.
    Men her til aften faldt hun i søvn uden at græde, og har sovet roligt i 2 timer nu :o) WUHUU!!

    Igår gav vi hende en kvart køresygetablet (antihistamin) ved sengetid, i håb om, at den sløvende effekt ville forbedre nattesøvnen. Havde læst på nettet, at det var en mulighed. Men det hjalp nu desværre ikke noget særligt. :o(

    Men nu vil jeg hoppe i kassen, og HÅBE på en rolig nat, og glæde mig over, at min tid med skoldkoppebørn snart er helt overstået :oD Forpulede børnesygdom!
    Tænk hvor skrækslagne folk må ha været i gamle gamle dage, når deres børn pludselig blev fyldt med blærer over hele kroppen :-O I dag ved vi da heldigvis hvad det er, og at det går over igen…

    Knus, Aprilla

    #1729643
    Anonym
    Gæst

    Hejsa,

    for præcis ét år siden var vi igennem det samme *SSS*. Hedebølge, og 2 børn med skoldkopper – og manden, som i fodboldkamp rev korsbåndet over på nøjagtig samme tid…. 2 syge børn og en adfærdsvanskelig *SSSSSSSSSSSS*. Men dengang var det sgu’ ikke sjovt, hurra for bedsteforældre!!!

    Godt, at det ikke er så slemt – men derfor er det ubehageligt alligevel. Min den store (var 4, da hun havde skolkopper sidste år) havde også frygtelig mange, mens Anders, der sidste år kun var 2 år, kun havde halvt så mange og stort set ikke var syg (kun vrøvlet og velcrobarn).

    God bedring og god tur til Frankrig (je’ ville også godt med, men frygter lidt varmen – er gravid i 30. uge og har lidt ondt af mig selv pt. over ikke at ha’ ferie endnu!)

    Ulla

    #1729638
    aprillaaprilla
    Medlem

    Lige nu sidder jeg og savler over lækre hoteller, som vi ikke har råd til at overnatte på *G* Men man har vel lov at drømme :o) Og vi har besluttet at tage én overnatning på turen, på dødlækkert hotel….. så nu er det lige med at vælge hvilket. Sikke et luxusdilemma :o)
    Der er jo også 2 uger endnu, før vi har ferie, så det hjælper lidt at drømme. Jeg vil nu til hver en tid helst have ferie sidst på sommeren, for det må da være sindssygt belastende, at vende tilbage til arbejde, for at ønske sine kollegaer god ferie? :o)

    Knus, Aprilla – og Liva der næsten er fit for fight! :o) = vi sov i nat, wuhuu!!!

    #1729637
    Anonym
    Gæst

    Hejsa,

    drømme har man lov til at have – og så kan man ligesågodt drømme stort!!! Det lyder da fedt, selvom det “kun” er overnatning på drømmehotel for en enkelt nat! Hvis man kan leve længe på oplevelsen, er den det hele værd *SS*.

    Da jeg ventede Anders, født 020404, tog jeg turen ned ad isglat trappe. Det er det sandsynligvis ikke nogen, som husker herinde, men jeg er nu i næste grav. så vidt, at det belaster min skadede hofte. Barnet har vendt sig og maven synker nu, og der lader til at være en sammenhæng (øv). Så nu trapper jeg nedad med arbejdstid, med chef’s forståelse (er selv far til 3 børn og 41 år, utrolig sød chef), hvilket har været en fantastisk lettelse for mig. Så nu holder jeg ud indtil ferie om 1 uge og barsel.

    Forhåbentlig er Liva nu endnu mere frisk. En god nattesøvn betyder underværker for både barn OG forældre!!

    kh,
    Ulla (nedtælling, nu 31. uge, termin 21.09.07)

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.