Tryllefeen behøver moralsk opbakning og krydsede fingre!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Tryllefeen behøver moralsk opbakning og krydsede fingre!

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408432
    aprillaaprilla
    Medlem

    Under uvejret i sidste uge, kom der vand op af 2 afløb i gulvet i den lade, hvor Tryllefeen har sin lille lade-butik. – og altså ALLE mine varer. – og efterlod 2 halvstore vandpytter :o/
    NOT good. Især NOT good, fordi jeg skulle holde augustsalg igår, og fik noget travlt med at tørre og suge!

    Ejeren slog det hen med, at det ikke var sket før, og at det måtte være fordi det regnede så kraftigt.
    Men jeg har bare ikke haft ro i sindet siden, og udviklede en mindre depression over hele situationen, da jeg gik rundt derude igår.
    Kan også pludselig huske en halvfugtig plet på gulvet derinde, som jeg så, da vi gjorde klar til at rykke ind, og som undrede mig lidt, og som helt sikkert stammer fra sidste gang der kom vand ind.

    Så jeg har haft kæmpetravlt i dag med net-surfing og ringen rundt.

    I eftermiddags var jeg så inde og se et kælderlokale i Århus C
    – tæt på Harald Jensensplads.
    Og det kunne faktisk blive rigtig fint!! Når det klamme tæppe bliver trukket af, og de nicotingule vægge får et tykt lag maling….

    Kontorfolkene var selvfølgelig gået hjem, da jeg ringede for at sige jeg gerne ville have det (Det var en vicevært der viste rundt)….. :o/

    Det er godtnok noget dyrere end laden, og også lidt mindre, men jeg regner med at holde åben derinde en gang om ugen eller 2, og derved opnå det ekstra salg der skal til, for at betale huslejen.

    Så nu må I gerne krydse fingre for, at alt går i orden, og at jeg inden længe kan få mine ting tørskoet i land!!

    Og også gerne råbe i kor, at Århus seriøst mangler en butik som min!! Og at kunderne godt gider gå 50 meter ned af en sidegade, for at handle hos mig, når nu de alligevel går ad de Mezasvej. – og måske endda også gider starte deres lille bil, og komme alligevel, hvis de bor længere væk :o)

    Det gør de da!, – gør de ikk´???!!

    Knus, Aprilla, med sommerfugle i maven, og alarmen sat, så jeg kan ringe så snart kontoret åbner.

    #1728593
    Minnie77Minnie77
    Medlem

    Hej Aprilla.

    Øv, hvor træls med den våde lade.

    Jeg tror på og krydser mine fingre for, at det kommer til at gå over al forventning når du rykker butikken ind til byen:o)

    Knus,
    Iben

    #1728592
    Anonym
    Gæst

    Der er ihvert fald noget større chance for, at jeg tøffer forbi en kælder i midtbyen end snøvler mig til Lars Tyndskids, så jeg tror godt det kan køre.

    Det vigtige er vel, at få banket lidt reklame op her og der, så folk ved det er der.
    Er der et vindue ud til gaden, som kan gøres hyggelig og dermed lokke folk ind?

    Jeg kan regne ud, at det må ligge i nærheden af Ingerslevs Boulevard. Kunne du så ikke tage nogle af de små ting med derhen om søndagen når der er kræmmermarked, og få gjort lidt opmærksom på dig selv???

    Kh Mette

    #1728589
    aprillaaprilla
    Medlem

    Taaaak Iben :o)

    Knus, Aprilla

    #1728587
    aprillaaprilla
    Medlem

    Min plan er, at dele flyers ud på Ingerslev, når der er marked :o) Det er desværre for sent at få stadeplads – de ryger med det samme de åbner for bestilling, og jeg var ikke lige vaks ved havelågen den dag :o(
    Man kunne måske også tegne pile på fortovet hele vejen fra torvet til butikken? *GGGGGGG*

    Det er et kælderlokale (høj kælder), og den ligger på et hjørne, så der er 3 ret store “udstillingsvinduer” med meget brede karme. Bestemt stort potentiale for fine opstillinger :o)
    Og så er der bredt fortov = masser af plads til varer på gaden, når butikken holder åben :o)

    Butikken ligger omme ved Chr. Kiers plads, og der er jo ikke ligefrem et rend af mennesker, og heller ikke tæt trafik. Men jeg satser på, at kunne sætte et A-skilt oppe ved de Mezasvej, når jeg holder åben (hver fredag fra 14-18.30 og den første lørdag i måneden, hvis alt går vel… jo jo, der har været tid til at tænke over tingene i dag :o), og så på den måde lokke nogen ned ad gaden :o)
    Nu kender jeg også hende der har Heavenly i Fr. Allé, og jeg er sikker på, hun er med på at sende folk min vej :o)

    Ellers kommer der jo dagligt en del mennesker forbi, da der jo bor tonsvis i det område. Og med et fint skilt i vinduet, der henviser til tryllefeen.dk´s web-butik, og et andet skilt med butikkens åbningstider, så tror jeg skam nok klaveret skal spille :o)

    Nu kan det bare kun gå for langsomt med at blive i morgen tidlig, så jeg kan ringe til dem igen. Er sikkert dum nok til at ligge vågen den halve nat, fordi situationen ikke er helt under min kontrol.

    Åååååååååååh hvor vil jeg bare gerne have min ting ud af den lade!!

    Knus, Aprilla Despowoman

    #1728586
    aprillaaprilla
    Medlem

    Efter en lortemorgen (jvt indlæg om kaffe med kakao) lykkedes det endelig at få fat på afdelingslederen i boligforeningen, og LOKALET ER MIT MIT MIT MIT!!

    Skal mødes med hende i morgen, og aftale detaljer – fx maler de hele dynen inden overtagelse :o) = lang tid sparet for mig!

    UH det bliver godt at få den kontrakt i hånden, og endnu bedre at få flyttet alle tingene, så de ikke lider mere overlast.

    Nu bliver det så spændende hvad min mand siger til, at han skal passe Liva i morgen formiddag, og altså ikke kan komme på job før senere :-O

    Knus fra en noget mere glad Aprilla

    #1728590
    Anonym
    Gæst

    Dejligt at høre at det flasker sig, Aprilla 🙂

    Håber det bedste for dig og din butik.

    mvh
    Irini 37+2

    #1728585
    sarah_79sarah_79
    Medlem

    Det lyder da bare super godt – dejligt at tingene fllasker sig for dig. Nu må du lige give lyd når din rigtige butik åbner og sige hvor man finder den, for så er jeg vist lige nødt til at kigge forbi!
    Held og lykke med det hele.
    KH. sarah

    #1728588
    Minnie77Minnie77
    Medlem

    Hej Aprilla.

    Nej, hvor er det dejligt at lokalet er dit.
    Og så bliver det ovenikøbet malet inden du overtager, det er jo et ekstra plus:o)

    Pøj Pøj med det hele. Lad os høre hvordan det går, ikk?

    Knus,
    Iben

    #1728591
    Camillamor1Camillamor1
    Medlem

    Åh – det var da dejligt. Du trægte da også til en appelsin i turbanen efter den morgen :o)

    Ja, vi må endelig have adressen når du smækker dørerne op til butikken IRL. Århus er jo ikke ret langt væk, når man som jeg bor i Randers. Det er lige før du må overveje ekstra udvidet åbningstid i starten når nu alle os fra ND kommer rendende? :o)

    Mvh. Camilla

    #1728596
    aprillaaprilla
    Medlem

    Hej Iben
    Jeg mangler bare lige at blive godkendt i afdelingsbestyrelsen, før boligforeningen kan underskrive kontrakten… De skal åbenbart lige være sikker på, at jeg ikke har tænkt mig at drive bordel eller pizzaria eller sådan noget :o)
    En formsag der desværre må vente med at blive afgjort til næste uge…. UHA næste uge ligger langt væk, når man går rundt og venter på den. Også selvom det bare er en formsag…

    Knus, Aprilla

    #1728594
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jeg råber adressen ligeså snart blækket er tørt på kontrakten!! (forhåbentlig onsdag i næste uge).. Og så synes jeg da, du skal tage på en Århustur og kigge forbi :o)

    Knus, Aprilla

    #1728595
    aprillaaprilla
    Medlem

    Hej Sarah

    Du kan tro jeg skal give lyd!! Lige så snart blækket er tørt på kontrakten, så råber jeg det ud over det hele :o)

    Desværre skal min “sag” lige omkring afdelingsbestyrelsen, da det er et boligforeningslokale. De skal godkende anvendelsesformålet… Hvilket ifølge afd.lederen i boligforeningen kun er en formsag, da jeg opfylder de krav der stilles. Men altså en formsag der først afgøres i næste uge.

    Så jeg øøøøøøver mig i at være et tålmodigt menneske – hvilket jeg bare OVERHOVEDET ikke er i situationer som denne!!!

    Men går alt efter planen overtager jeg 1/9, og skal så lige have taget livet af et superklamt gulvtæppe og lagt noget nyt gulv, og SÅ…..
    Og du skal være så hjertelig velkommen til at kigge forbi :o)

    Knus, Aprilla

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.