Erstatning for mælk?

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Erstatning for mælk?

Viewing 2 posts - 16 through 17 (of 17 total)
  • Author
    Posts
  • #1728584

    Hej Aprilla!

    Jeg lurede også lidt på indlægget indtil jeg så datoen. Men faktisk kom jeg til at tænke på dig og din mave forleden, for vi havde jo egentlig ikke hørt om du var blevet ok igen.

    Går ud fra at din læge har talt om mælkesyrebakterier… men hvis han nu ikke har… og I ellers ikke er kommet frem til noget andet, så vil jeg da lige fortælle dig en lille historie fra det virkelige liv (læs:mit) :o)

    Jeg har siden nytår døjet med at min mave rumler og bliver oppustet, og faktisk gør opmærksom på sig selv hele tiden. I starten var det kun om aftenen, men efterhånden begyndte det tidligere og tidligere på dagen, og tilsidst var det der konstant. Jeg kapitulerer så og går til lægen. Han lytter på maven og tager blodprøver, checker mit underliv og konstaterer at der er tale om luft. Recepten lyder: spis noget Cultura, og hvis det ikke hjælper, så prøv med IdoForm i en periode.

    Som sagt, så gjort: dagen efter spiste jeg ½ liter cultura fordelt over 2 gange på dagen. Næsten ingen rumlen i maven. Det gjorde jeg så et par dage og holdt så pause. Rumleriet kom tilbage i mild form. Jeg begyndte så med IdoForm, og siden har der intet været.

    Tænk at det virkelig var så let! Ved nærmere eftertanke var jeg jo også på penicillin mellem jul og nytår, så det er jo derfor mit system er blevet slået ud af kurs.

    Nå, men det var bare lige til orientering – tænk nu hvis det var lige så let for dig – man har da lov at håbe :o)

    Knus Camilla

    #1728582
    aprillaaprilla
    Member

    Hej Camilla

    Næh, vi har faktisk slet ikke talt mælkesyrebakterier! Min læge er ret stor fan af stress, og stort set alt hvad man fejler, som ikke kan vises i en blodprøve, må være stress.

    Og til dels har hun nok også ret, for det er da ikke nogen tur i tivoli at starte som selvstændig, når man selv står med alle de opgaver der følger med, og en økonomi der er knaldrød, men det ændrer jo ikke på, at det er meget opslidende at have konstante mavesmerter, og der er jo lissom ikke rigtig nogle opgaver der kan skæres fra eller uddeligeres.

    Jeg har siden sommer følt mig som verdens største hypokonder, fordi jeg er blevet undersøgt i hoved og r**, uden at smerterne kunne forklares. Så selvom status stadig er den samme, (nogle mavedage er gode, andre rigtig skidtemads, men altid gør den opmærksom på sig selv) så har jeg ikke snakket med lægen meget længe……..fordi jeg ikke rigtig havde fornemmelsen af, at der var mere at stille op. Så måtte jeg nok bare leve med det.

    Men hvis det kan klares med cultura eller idoform, så vil det da ikke være at sige skid til.!! Det vil jeg da helt sikkert prøve. Det er da i hvert fald lettere at tilføje det til kosten, end at undvære en masse.

    Så når vi engang har gravet os ud – vores bil er begravet i en drive, der går op til tagrenden på huset!!!! – så må jeg på indkøb. (eller sende min mand afsted, nu det er ham der har kørekortet *G*)

    Tak for tippet :o)

    Knus, Aprilla
    – der ikke kommer på debatten hver dag længere :o( Busy busy…

Viewing 2 posts - 16 through 17 (of 17 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.