Hvad kalder I det?

Jeg kan faktisk ikke rigtig finde en måde at sige det på, som jeg synes er 100% ok :o)

“Lort” er virkelig, virkelig grimt, – og den der med “at lave lort” havde Luna også med fra vuggestuen :o/ Det tog godtnok lang tid at afmønstre den. – for de brugte den også i børnehaven.

“Pølser” synes jeg også bare er et klamt ord, fordi det er en underlig syg blanding af madvarer og afføring. (ja, hvem sagde sippet)..

I børnehaven plejede jeg at sige til ungerne, at de ikke behøvede informere om, hvad de skulle lave, men bare sige de skulle på wc, og om de havde brug for at blive tørret / ikke brug for at blive tørret.
Der var så engang en pige der sagde til mig, at hun skulle prutte. “Ok, det gør du bare”, sagde jeg så til hende. Og hun kiggede mærkeligt på mig, og sagde det igen. “Jamen det behøver du vel ikke min hjælp til?” spurgte den dumme pædagog, der stadig ikke havde fattet pointen. Så småt gik det jo så op for mig, at det stakkels barn skulle skide :o/ og havde brug for hjælp til at blive tørret.
Så at bruge “prut” – som i min terminologi består af ren gas – om afføring, er da helt hen i vejret? Men det gjorde de altså hjemme hos dem..

Hvis der breder sig en liflig duft i vort lille hjem, så spør jeg Liva, om hun har “lugtemås”. Den bruger hun også selv, når hun har lavet i bleen. – og fortæller gerne ekspedienter, togkontrollører, ventende passagerer i lufthavnen, at hun har “låttemås”. Heldigvis giver det jo så ikke nogen mening for de fleste *GGG*

Nogle gange siger vi også “Har du skidt i bleen?”.
– og gæt lige hvor mærkelig hun så ud i hovedet, da jeg en dag spurgte, om hun havde skidt mellem tæerne *GGGGGG*

Liva har skidt på wc´et et par gange, og der spørger hun: “Hvor er lorten henne?”… og kigger forundret ned i toilettet :o)

Så ja, kært barn har mange navne…. :o) Vi kan vidst kredse det ind til “lugtemås” og “skidt” – og så en helt konkret benævnelse af den lange tingest der forsvandt i dybet “lorten”…
Sjovt nok synes jeg ikke “skidt” er grimt, men når man siger “skide”, så synes jeg bare det lyder overklamt!
– dog ikke mere klamt, end at jeg flittigt bruger det selv. Så flittigt, at min mand er ved at gå ud af sig godt vestjydske skind. For i vestjylland, der skider man jo slet ikke! (????)

Knus, Aprilla

for det har vi brugt siden han var lille og nu hænger det ved :o) selv siger han krudtermås … men han er også begyndt at sige pølser og det må han ha hørt i DP for det siger vi ALDRIG… når han kommer i børnehave bliver det sikkert hurtigt til lort og så må vi jo vænne os til det :o) men pænt er det ikke..

Knus Linda

Det er det mystiske kodeord, vi har fået fremtryllet herhjemme hos os…
Lort, pølser, skide osv er bare alt for grænseoverskridende for mig…
Jeg kan huske jeg blev så rystet første gang pædagogmedhjælperen spurgte Julius om han havde lavet lort…
NEJ, sagde jeg lige så fornærmet, han har lavet bummelum *LOOOL*
Hun gloede vildt mærkeligt på mig… HAHAHA
Nu kalder de det for pølser over for ham og det gør han også selv.. Eller rettere ” pulser”… Og det er ok for mig…
Når han har lavet bummelum på toilettet og råber : seeeeee Moar, en pulse…Så er det sgu da sødt, og på en måde meget uskyldigt..
Men lort, det ville jeg stoppe med det samme… Det er det klammeste ord der findes…..
Knus fra Linda og Julius på besøg fra marts 🙂

Herhjemme har det altid heddet lugtepølser. Hvem der opfandt det husker jeg ikke, men det virker efter hensigten ;). Dog bliver der i børnehaven sagt prut, så det kommer også engang imellem, og så begyndte Beksen at sige lort. Her stod jeg dog af, og spurgte i vuggestuen hvad de kaldte det, og gokken krøb til korset og sagde hun sagde lort, med mindre forældrene ligefrem frabad sig det, så det har jeg så gjort. Hader når børn siger lort, synes det er et afskyeligt ord.

Kh.
Jeanette