Timos fødsel

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408238

    Timo blev født d. 11 febuar efter en hurtig og ukompliceret fødsel. Jeg fik den drømmefødsel, som jeg så inderligt har ønsket. Efter mine to foregående dramatiske fødsler føles det som et stort plaster på såret at opleve en helt almindelig fødsel uden komplikationer. Her er min fødselsberetning :

    Fredag eftermiddag d. 10. var der en del plukveer, og hen under aften blev de lidt mere intense og hyppige. Jeg gik i seng ved 23- tiden stadig uden at være sikker på, om fødslen var ved at gå igang. Da François kom op ved midnattid, var der stadig tiltagende veer, og det begyndte at gå op for mig, at det nok var i nat, det skulle ske. Vi tog det nu stille og roligt, François lagde sig ned ved siden af mig og holdt om maven. Veerne tog langsomt til i styrke, og jeg begyndte at ryste og spænde i kroppen. Det gjorde mig utilpas, for det var somom jeg mistede kontrollen over min krop, og det var næsten umuligt at slappe af. “Vi har god tid” sagde François, “om lidt kan du hoppe en tur i karbad”. Men jeg ville hellere blive i sengen, og efter et stykke tid lykkedes det at slappe af igen. Jeg lå bare og lod veerne komme og prøvede at acceptere smerten, der langsomt tog til i styrke. François faldt i søvn. Ved 2-tiden var min smertetærskel nået, og jeg vækkede François for at sige, at nu ville jeg gerne afsted. Vi tog tid på veerne, som nu kom med 2-4 minutters intervaller. François ringede til fødegangen, og vi fik besked på at komme. Siden gik han i brusebad og forberedte de sidste ting til kufferten. Vi vækkede farmor for at fortælle hende, at det var NU. Veerne var nu så heftige, at jeg ikke kunne stå på benene for bar smerte, så på vej ud i bilen måtte jeg smide mig ned på jorden et par gange.

    Vi ankom til hospitalet kl. halv 3. Jeg nåede lige turen imellem bilen og fødegangen imellem to veer. Vi blev straks ført ind på et fødeværelse, hvor jeg blev undersøgt af en jordmoder. Jeg var 8 cm åben. Det kom som et chok for os, at fødslen allerede var så fremskreden. “Vil du have en epiduralblokade ?” spurgte jordmoderen. “JA” svarede jeg uden tøven. Jeg følte det somom, at jeg var ved omkomme af smerte. “Det er ikke sikkert, at vi har tid til at lægge den, men vi vil preove”. François blev sendt ud for at udfylde nogle administrative papiere, da vi havde glemt mit sygesikringsbevis. Imens var narkoselægen kommet, og jeg fik med besvær lagt epiduralblokaden, da det var næsten umuligt at sidde stille pga. veerne. Virkningen kom i løbet af et kvarter, dog uden at tage smerten helt, men det var en sand lettelse. Jeg takkede guderne for denne opfindelse, for jeg har vitterligt aldrig oplevet noget så smertefuldt som en fødsel. Den var perfekt doseret, så jeg kunne mærke hvad der skete i min krop samt babyens bevægelse ned igennem bækkenet. Men den ulidelige smerte var forsvundet, så jeg igen kunne følge med i hvad der skete omkring mig, se François i øjnene og tale med jordmoderen. Babyens hjerterytme var helt perfekt. François fortalte, at jeg var den eneste fødende den nat, hvilket er en sand luksus på så stort et hospital. Så jordmoderen havde masser af tid til os. Hun tilbød at sætte en føler op på babyens hoved, for at måle iltsaturationene i blodet. Selvom alt så ud til at være i den fineste orden, sagde hun, at hun ville gøre det for os, pga. vores tidligere uheldige fødselsoplevelser. Målingen bekræftigede, at babyen var i fin form. På et tidspunkt sagde hun, at babyen kikkede opad med hovedet (stjernekikker), men at hun trøde at den ville bøje hovedet, når den kom tilstrækkelig langt ned i bækkenet. Hvilket også skete. Til sidst gik det rigtigt stærkt. Jeg kunne ikke rigtigt mærke presseveerne, sikkert pga. epiduralblokaden, så jeg fik besked på at presse. Hvad jeg ikke nåede at opfatte var, at jordmoderen havde tilkaldt den vagthavende læge, da navlestrengen til sidst havde sat sig lidt i klemme, og de var klar til at tage babyen ud med tang, hvis det ikke gik stærkt nok. Men det blev ikke nødvendigt. I løbet af 3 presseveer fødte jeg vores lille søn, som straks udbrød sit første skrig. Ingen klipning, ingen sprækker. Kl. var 4.44 om morgenen. Og minsanten om den vagthavende læge ikke var Dr. Robin, som har fulgt mig igennem mine to sidste graviditeter. Han var en af de første til at ønske mig tillykke, og det gjorde mig ekstra glad.

    Og så fik jeg vores lille Timo op på maven. Han var stor og smuk og varm, og jeg følte et sug af lykke i maven. Endelig fik vi lov at se og hilse på dette nye menneskeliv, der havde bøt i min mave i de sidste 40 uger. François fik lov til at klippe navnestrengen over. Efter et stykke tid tog de Timo ind til undersøgelse og François var med til at give ham sit første bad. I mellemtiden var jordmoderen inde at hente moderkagen ud af livmoderen, hvilket de gør af sikkerhedsmæssige årsager, da jeg havde indre blødninger ved min sidste fødsel. Siden kom de tilbage med Timo igen, som nu var ren og klædt på. Jeg fik at vide, at det var en stor dreng på 3950g og 54 cm, hvilket gjorde mig vildt stolt. Tænk at en lille slank pige som jeg kunne få så stor en baby. Timo kom igen op på min mave. Nu prøvede jeg at lægge ham til mit bryst, og sørme om han ikke med det samme begyndte at sutte somom han aldrig havde bestilt andet. Instinktivt suttede han bare løs, og vi lå sådan i en god times tid imens han bare blev ved og ved. Det var helt fantastisk. Samtidig så det ikke ud til, at jeg blødte mere en normalt, så også den frygt blev jeg befriet for. Alligevel gav de mig noget medecin for at hjælpe livmoderen til at trække sig sammen.

    Et par timer efter fødslen blev vi ført op på barselsgangen. Jeg fik tilbudt et eneværelse, hvilket jeg med glæde tog imod. Det var samme sted, som jeg havde ligget med Nina, samt da jeg havde kvalme og efter mit styrt, så jeg kendte al personalet godt efterhånden. Jeg blev på hospitalet i 4 dage, indtil mælken var løbet til, og jeg havde fået genopfrisket de forskellige rutiner af en nyfødts pleje. Amningen er gået perfekt lige fra starten af.

    François kom og hentede os med hjem onsdag middag. Derefter kørte vi forbi vuggestuen og hentede vores pige Nina på snart 2 år. Det var en fantastisk fornemmelse at sidde der i bilen alle fire, vores lille nye familie. Jeg følte mig i den grad fuldendt og rig. Og det gør jeg stadig.

    Den foerste halvanden uges tid med Timo er gaaet fantastisk godt, men der er en del nye rutiner, som skal koeres ind, specielt nu hvor der er to børn. Han har vendt op og ned paa dag og nat, idet han sover hele dagen og holder os vaagne om natten. Det er foerst de seneste par dage, hvor det gaar bedre. Vi har faaet endnu et roligt barn, og han graeder aldrig. Jo, en gang om dagen efter badet, naar han bliver kold. Saa skriger han til gengaeld i vilden sky, men det er ogsaa rart at vide, at han kan sige til, naar det er noedvendigt. Naar han vil spise, saa grynter han bare lidt, indtil jeg tager ham op. Og han er ret taalmodig, hvis jeg nu ikke lige tager ham op med det samme. Ja, saa det hele koere bare paa skinner her. Nina har ogsaa taget godt imod sin lillebror. Hun er ikke vildt interesseret, men komme og aer ham engang imellem. Hun skal selvfoelgelig vaenne sig til at hendes mor nu er mindre disponibel, men hun klaere det godt indtil videre.

    Knus
    Birthe, Nina 260304 og Timo 110206

    #1727664
    pinamorpinamor
    Medlem

    Kære Birte

    Sikke en smuk fødsel! Dejlig du endelig fik den fødsel du altid har drømt om. Har været inde og se din lille Timo, han er virkelig smuk.

    Held og lykke fremover til jeres lille familie.

    Knus Bettina (10+1)

    #1727663
    lisahalisaha
    Medlem

    Også et stort tillykke fra os..

    Lisa og Marcus, 180304..

    #1727665
    Anonym
    Gæst

    Kære Birthe

    Kæmpe stort til lykke med Timo til jer alle. Hvor var det dejligt at fødslen gik lige som du havde ønsket dig.

    Da jeg fik Sally var jeg også næsten 8 cm åben ved ankomsten til sygehuset. Det var bare så ufatteligt at jeg allerede var så langt og at fødslen var så tæt på.

    Ja, og så den der fuldente følelse af at sidde i en bil med TO børn på bagsædet…

    Og, jo selvfølgeligt havde vi luret dig;-) “Radiotavsheden” efter den 10. har nok lokket nogle stykker ind på din hjemmeside!

    Kærlig hilsen
    Anne Mette

    #1727666
    sarah_79sarah_79
    Medlem

    Nej, hvor lyder det bare som det perfekte fødsel. Det var dig undt, og jeg er glad for at alt bare er godt så godt med lillebror. Rigtig mange gange tillykke med ham.
    VH. Sarah, Silas (220404)

    #1727667
    gravidpigegravidpige
    Medlem
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.