Dagplejekonceptet stinker….. og jeg er sur……. IGEN

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Dagplejekonceptet stinker….. og jeg er sur……. IGEN

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408229
    aprillaaprilla
    Medlem

    Ja det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig rigtigt har fået armene op over hovedet i.fh.t. dagplejen. Og efterhånden synes jeg irritationen tager til…

    Ingen tvivl om, at vores dp vil børnene det godt, men jeg synes bare jeg laver den ene iagttagelse efter den anden, hvor hun faktisk ikke ser børnenes reelle behov.

    Forleden hentede jeg Liva mens de spiste frokost… de 3 største sidder ved et lille børnebord, og så er der en dreng på et år der sidder i Trip Trap. De 3 er ved at være færdige, og går en efter en fra bordet, mens jeg snakker med dp. Den lille gider heller ikke spise mere, og begynder at småbrokke lidt. Vores dp rejser sig og siger hun har billeder fra en tur jeg skal se. Den lille begynder at græde da hun går, og da hun kommer igen med fotos, klapper hun ham bare på hovedet og siger “Nå nå du” og så begynder hun at vise mig billeder mens han bliver rigtig ulykkelig og hiver i sin hagesmæk med tårer i øjnene. Jeg går hen til ham og siger “Nå, gider du ikke sidde i stolen mere…. Vil du med hen og se billeder?” og så rækker han armene op til mig, og jeg tager ham med hen, og vi ser billeder.
    DET synes jeg var en virkelig underlig prioritering fra dp´s side!!

    Igår, da jeg hentede Liva, var hun alene ude i dp´s have. Dp sagde godtnok, at hun lige var gået ind, og at “Liva ville ikke med”… Jeg sagde som sædvanligt ikke meget andet end “Nå da”, og tænkte, at det skal Liva sgu da ikke selv bestemme før hun bliver 18! Og hvis dp fryser må hun da tage Liva med ind.

    I dag var de så i dagplejehuset, og så vidt jeg kunne se og tælle, var det kun vores dp og en anden der var der med hver deres 4 børn.
    Jeg hentede Liva lige efter frokost, sådan ca 11.50. Da sad vores dp og madede den yngste på 1 år, og den anden dp var ude og skifte et barn. Resten af børnene (5 stk. incl Liva) var alene udenfor :o/
    Jeg spurgte hvor Liva var, og får at vide at hun var ude…… og da jeg kan ikke se hende fra vinduet, går jeg hurtigt derud. Døren udtil står åben = den lille der spiser, sidder i træk…
    En anden dreng fra Livas dp (og fra vores mg) står og smågræder derude, og dp råber til ham, at han da sagtens kan se hende….. (Og jeg tænker DÅÅÅ! det er åbenbart ikke nok for ham lige nu, at han sagtens kan SE dig…) Jeg sætter mig på hug hos ham, og snakker lidt om den bold han står med, og så liver han lidt op. Jeg tager ham i hånden og siger, vi kan finde Liva, og han går med.
    Liva ligger på maven i sandkassen, der er omme på den anden side af huset. Går ud fra hun var træt, men synes ikke lige stedet var egnet til en lur! :o/ så jeg fisker et træt barn med tilsandet kind op.. og vi går hen og vipper lidt på krokodillevippen, sammen med drengen..

    Så kommer vores dp ud, og fortæller lystigt om, hvad Liva har spist (og intet bekymrer mig mindre, end hvad hun spiser, men det går vores dp meget op i, og jeg lytter..) Men med det resultat, at den lille indenfor, der stadig sidder i Trip Trappen jo græder, fordi hun er gået fra ham.
    Hun går ind igen, og vi vipper lidt mere, og går så også ind. 2 piger på vel 2½ år går med hen til døren, der er spærret af med en madras, og råber, at de gerne vil ind.
    De får så at vide, at det kan de ikke komme, og vores dp griner lidt og siger sådan henvendt til mig og lidt til dem at “dagplejen siger børn skal være ude i den friske luft hver dag.”

    Og DA blev jeg nødt til at gå, før jeg sagde mange grimme ting meget hurtigt efter hinanden!!!

    Nu skal jeg så lige høre……. inden jeg på en pæn måde flår vores dp i morgen, og kontakter vores dp pædagog med stærk kritik af hele dagplejekonceptet…. Er jeg så ude på et overdrev? Er jeg en miljøskadet pædagog, der væmmes ved mangel på faglighed? Er det min manglende tillid der gør, at jeg ikke synes de kan gøre noget godt nok? Eller har jeg noget reelt at ha min frustration i??
    Eller er det måske lidt af det hele??

    Hvordan ville I tacle situationen?

    Knus, Aprilla

    #1727621
    SweetieSSweetieS
    Medlem

    Hej Aprilla,

    Jeg kan godt forstå du er frustreret – og med god ret.

    Jeg kan levende forestille mig hvor besværligt – for ikke at sige umuligt – det må være for én kvinde at opfylde 4-5 børns forskellige behov. Lige netop derfor vil jeg altid vælge vuggestue fremfor dagpleje.

    Håber I finder en løsning I alle kan leve med.

    Kh. Karina og Selma.

    #1727623
    Anonym
    Gæst

    Nu kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det må være at være alene med så mange børn. Jeg har kun været alene en hel dag med tre børn på en vuggestue-stue nogle gange og så Alfred og Marius (sidstnævnte fylder for et par stykker) herhjemme…men nøgleordene for mig i såvel professionelle som private situationer har været 1. struktur/orden/overblik 2. Trøst/nærvær 3. Fysiske behov.

    ad 1. Når man er alene med flere børn, skal man sørge for at strukturere dagen ordentligt. Når man er ude, går alle ud, og man går samlet ind. Man spiser samlet, men børnene skal ikke pines ved at sidde for længe (de skal selvfølgelig lige sidde LIDT ved bordet). Straks børnene er færdige skal man have en aktivitet lige ved siden af bordet (eksempelvis et tæppe og en bog pr. barn), som hvert barn går i gang med, mens der spises færdig i fred og ro. Det er vigtigt at holde øje med de børn, der stadig spiser, så alle skal være i samme rum.

    2. Børn, der er kede af det…eller udtrykker andre behov..skal selvfølgelig ses og trøstes med det samme. Har man ikke tid/lyst til at gøre det, skal man forklare barnet, at man er der om fx 1 min…og så holde, hvad man lover. Små børn skal kun vente meget, meget kort tid på trøst.

    3. Fysiske behov skal opfyldes, og børn skal i følge mig RIGTIG mange gange i løbet af en dag tilbydes vand, og de skal også sidde med ved bordet i et eller andet tidsrum med en tallerken med lækker mad foran sig. Så spiser de, hvis de er sultne. Mængden synes jeg er underordnet, medmindre et barn pludselig spiser ekstremt meget mere eller ekstremt meget mindre, end det plejer. Et andet fysisk behov, som børn SKAL have opfyldt, er selvfølgelig behovet for varme om vinteren (skygge om sommeren). Børn skal ikke sidde i træk, og de skal ikke være alt for længe ude i frostvejr/blæsevejr, når det drejer sig om små børn.

    Aprilla, jeg er helt enig i, at det er kritisabelt, det du har observeret…men det springende punkt er, hvordan dp-moren er, når du IKKE er der. Har du indtryk af, at dp-moren er ekstra sød mod børnene, når du er der, for at gøre indtryk på dig?…for så står det da ringe til, når du ikke er der…eller bliver hun opslugt af af at samtale med dig, når du er der, sådan at hun MIDLERTIDIGT forsømmer børnene lidt?

    Jeg synes selv, min omsorg for små børn kan være meget forskelligartet, alt efter om der er nogen…samt hvem det er…der er sammen med mig, mens jeg passer børn. Engang blev jeg observeret af en flok sundhedsplejersker og børnepsykiatere OG videofilmet, mens jeg var sammen med Marius som spæd (en åndssvag læge troede, han var omsorgssvigtet…man vidste jo ikke, han var autist), og aldrig er der blevet skrevet så mange pæne ord om mig, som i den rapport, der blev udarbejdet omkring mit samvær med ham. Det var noget nær en PERFEKT samværssituation, fordi jeg selvfølgelig gerne ville vise, at jeg (naturligvis!!) ikke er en omsorgssvigtende mor i den grad, der var mistanke om….(pyha, det var en hård undersøgelse…).

    Omvendt synes jeg ofte, jeg omsorgssvigter mine børn, hvis jeg fx en sjælden gang imellem har en god veninde på besøg. Så snakker og snakker og snakker vi, og jeg finder distræt det ene stykke legetøj frem efter det andet til mine børn i håbet om, at de må holde bare en lille smule kæft, så min veninde og jeg kan få ordnet verdenssituationen. Jeg klapper dem lidt på hovedet, men jeg må nok tilstå, at det er min veninde, jeg er mest nærværende over for, når nu vi ikke ses så meget. Når hun så er gået, bliver jeg en rigtig mor igen og giver mine børn nogle kæmpe knusere, og så ved de igen, hvor de har mig.

    Gad vide, hvordan din dp-mor er, når du ikke er der? Engang imellem kunne det være fedt, hvis de havde tusind web-cams installeret….

    Knus fra Lotte4

    #1727619
    Anonym
    Gæst

    Kære Aprilla

    Jeg har aldrig selv haft børn i DP. Har fra staten ment at en enkelt voksens meninger, vaner og (u-)faglige viden var lidt i underkanten. I en institution regner jeg med at man hele tiden sparer og inspirerer hinanden. Det betyder heller ikke helt så meget hvis en personale er syg eller PMS eller hvad ved jeg… Dertil ville det passe os meget skidt aldrig at være 100% sikker på hvor børnene skulle afleveres om morgenen!
    Så jo jeg synes måske ikke DP-konceptet stinker, men jeg tror heller ikke det er den optimale løsning.

    Når det så er sagt skal man måske slet ikke sammenligne konceptet med instirutionerne, men med gammeldags familieformer med en mor og mange børn, måske også navboens og så bliver billedet et lidt andet.

    Jeg er blevet passet under ovenstående forhold(jeg “naboens”) hvor en mor uden nogen som helst pædagoisk erfaring passede en håndfuld børn. Og jeg må sige at nogle af de ting du beskriver bare forekommer. En voksen kan ikke holde øje med alle børn på en gang. Hun kan ikke både trøste drengen med bolden. Made den lille og børste sandet af Livas kind. Der må prioriteres. Det var måske ikke den smarteste prioritering at vælge at informere dig om Livas mad, men så var det blevet noget andet.
    Hun stod i det valg man/jeg også står i med to eller flere børn i den alder hvor “behovsudsættelse” endnu er en by i Rusland: Hvis tur er det til at vente/græde/lade snottet løbe/spise en indtøret ærte der røg på gulvet i går…. -når der bare ikke er nogen til at give en hånd eller kaste et øje.
    Det er ikke sjovt, men man vender sig til det. Faktisk kan man godt gå hen og blive lidt kynisk, når man kender sine børns behov og reaktioner. Man er simnpelt hen nød til at kunne lade den ene skrige når man godt ved at det man er i gang med med den anden er mere presserende. Eksempel: Louise kan godt vente med at få sin modelervoks til Sally er blevet ammet. Sally må vente på at blive tørret om næsen til Louises lorteble er skiftet… Jeg kunne blive ved.

    Ja sådan er realiteterne altså når man er ene voksen med flere små børn. Jeg ved godt at man heller ikke er en til en i institutionerne, men er der mere end et par hænder og øjne at prioritere med bliver det alligevel lidt lettere.

    Så jo jeg vover det øje at du er en smule miljøskadet som pædagog og mor til kun et lille barn ad gangen. Selvfølgeligt kunne du ønske dig en DP der prioriterede lidt anderledes, men ikke at hun til hver en tid har kapacitet til at se og opfylde alle børnenes behov på en gang. Heller ikke hjemmegående børn kan forvente dette.

    Jeg ville sammenligne med hvad jeg selv kunne tilbudt i samme situation og ellers søge en vuggestueplads, hvis ellers der var nogen at få.

    Kh
    Anne Mette

    #1727616
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er en umulig opgave for en dp at tilgodese alle behov hele tiden. – og tro mig, jeg har set igennem fingrene med meget ;o) og er bevidst om, at det har jeg valgt til da jeg valgte dagpleje……. Havde desværre ikke mulighed for at vælge andet her hvor vi bor :o(

    Men det som du også er inde på, at hendes prioritering bare lidt for tit (efter min mening) er helt ude i hampen, det er jo nok der filmen for alvor knækkede for mig igår.
    For jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor de vælger at sende 5 børn udenfor under 3 år, hvor de ikke har en kinamands chance for at holde øje med dem.
    Hvis de virkelig mener, at børn skal ud og have frisk luft hver dag, så må de da organisere det, så de går ud på et tidspunkt, hvor de kan være ude sammen med børnene – eller så da udnytte at de den dag er mere en én, så en går ud, og en fodrer færdig.

    Ikk´ ? :o)

    Og Liva holder fri i dag, så hendes mor kan tænke igennem, hvordan det bliver sagt på en pæn måde på mandag….. ;o)

    Knus fra Aprilla

    #1727617
    Anonym
    Gæst

    tja….vi har prøvet dagpleje til vores store…skiftede dagpleje to gange før vi fandt en der prioriterede børnene ordenligt….!

    Efterfølgende har vi til vores lillepige har vi valgt integreret institution…og denne her institution er bare helt perfekt…..selvom der er store børn på stuen er der ro og pædagogerne er fantastisk rolige, søde og tager de små op og leger både med store og små børn. Hvis der er en der græder er de der med det samme. Institutionen er også lige blevet kåret som danmarks bedste….:-) forældrene er ihvertfald meget tilfredse.

    Jeg synes jeg efterhånden har set så mange dårlige eksempler på dagpleje at jeg ikke ville turde vælge sådan en til mit barn…..samtidig synes jeg heller ikke at de kan aktivere de store børn ordenligt …speceilt fordi de så typisk har meget små børn samtidig.

    Hvad med en integreret institution til Liva ?

    Annette

    #1727627
    aprillaaprilla
    Medlem

    Desværre har jeg ikke mulighed for at få Liva i inst. her hvor vi bor, før hun fylder 3.
    Der ligger 3 int. inst. men alle kun med 1 vuggestuegruppe – og her er det søskende der kommer ind :o( eller de børn der ikke i forvejen har pasning.
    Min eneste mulighed er, at tage hende helt ud og passe hende selv, så hun kan stå på ventelisten, og det er bestemt med i mine overvejelser!
    Det er i hvert fald besluttet, at hun ikke skal i dagplejehuset mere.

    Mht aktivering, så må jeg også sige, at det virkelig har undret mig, hvilke aktiviteter de vælger til børnene!
    Igår havde Liva spillet billedlotteri! Idéen er da fin, men måske ikke lige alderssvarende? *g* Men i hvert fald har Liva lært at sige BANKO (eller BanTo..)
    Det skal så siges, at vores dp er den i gruppen der interesserer sig mest for børnene af dem alle. Og hun sætter sig gerne på gulvet, eller kravler ind i en papkasse og råber Bøh, og alt sådan noget som små børn synes er festligt og hyggeligt. Så der er bestemt ikke kun dårligt at sige om hende. Og hun krammer og kysser børnene, og man kan se hun holder af dem. Og det er jo også derfor Liva stadigvæk går der.

    Jeg er bare så skadet af den start vi havde, hvor jeg klagede over en af de andre dp´er, som VIRKELIG var styg…. så skræmte livet af vores egen dp, så hun næsten får ticks, når jeg træder ind af døren. Så jeg har bare så svært ved at tage helt elementære ting op med hende, fordi jeg også oplever at hun med det samme går helt i baglås og forsvar, og ikke rigtig hører hvad jeg siger. Også fordi vores kommunikation bare ikke er i top. Hun snakker i øst og jeg i vest…. Og min mand har det ligeså dan. Hun hører ikke rigtig efter hvad man siger, og fortæller de samme ting igen og igen. Og jeg kan åbenbart ikke finde den rigtige måde at nå ind til hende på :o(

    Og jeg ved jo også som pædagog, at institutionslivet heller ikke altid er en dans på roser. At der er fordele og ulemper ved begge dele. Det gør mig bare urolig, når jeg ser, at deres prioritering efter min mening er helt grundlæggende forkert.
    Og jeg er meget utryg ved tanken om, at de lader så små børn uden opsyn så længe af gangen.
    – og det er jo det jeg skal finde ud at at snakke med hende om på mandag, så jeg kan fjerne uroen i min mave :o/

    Knus, Aprilla

    #1727615
    Anonym
    Gæst

    Er det så ikke noget med, at du vælger dine kampe?

    Hvad bekymre dig MEST ved det du ser?

    Så siger du alle de søde ting til hende, du lige har skrevet. Og at du udfra det regner med, at hun gerne vil have input på, hvordan hendes dagpleje bliver ENDNU bedre, selvom den allerede er tæt på at være områdets bedste. Og så fremlægger du din bekymring, hvor du understreger, at du godt ved, hun kun har to hænder, men at det gør dig urolig, at børnene er udenfor alene.

    Er det en plan, du kan bruge?

    Med jeres forhistorie tror jeg virkelig, det er vigtigt, at du understreger, at der også er gode ting, ellers kan hun slet ikke høre, hvad du siger, fordi hun går i baglås for at forsvare sig.

    Just my two cents
    Camilla

    #1727622
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jeg tror faktisk du rammer noget der….. Jeg tror faktisk på den der med, at hun midlertidig forsømmer dem. Jeg tror ikke hun gør noget særligt ud af at være søde ved dem, mens jeg er der… Det virker snarere som om hun prøver at være mere sød ved mig, og så glemmer børnene..
    Så jeg er ikke ligefrem bekymret for, at hun ikke viser børnene omsorg, når jeg ikke er der. Jeg tror faktisk hun gør hvad hun nu kan for at tilgodese deres behov… udfra de kompetancer hun nu har :o) Og der slår hun de andre dagplejere med mere end et hestehoved!
    Min bekymring kan nok i virkeligheden afgrænses til at handle om, at de små er uden opsyn lang tid af gangen. Og det gør mig utryg. Og når de er i dagplejehuset, tror jeg desværre ofte de andre dagplejere påvirker hende negativt. Og hun er ikke lige typen der stamper i jorden og siger fandme nej.

    Men det er i hvert fald rart lige at få vendt det hele herinde, så jeg har mere klarhed over, hvad det egentlig er der pisser mig af.

    Knus fra Aprilla

    #1727624
    Anonym
    Gæst

    Kære Aprilla,

    Oscar gik i dagpleje. Fredrik går i dagpleje. Jeg har ingen personlig erfaring med vuggestuekonceptet 🙂

    Oscars dagplejemor var fantastisk – synes jeg og min mand og ikke mindst Oscar. Men jeg kan godt remse mange ting op, som i nogle andres øjne ville diskvalificere hende totalt.

    1. Hun røg – under emhætten. Også når børnene var vågne.
    2. Der var meget disciplin.
    3. Legeværelset var lille.

    Men hun var så kærlig over for børnene og sad på gulvet og legede og sang. Hun havde en papegøje i stuen (løs – det ville sikkert også være et minus for nogen) og voilierer med forskellige fugle i haven. En gang imellem havde hun et pindsvin eller en and i pleje. Når de var ude at gå tur, hoppede de i vandpytter og samlede regnorme op (så Oscar var som regel møgbeskidt, når vi hentede – også en minus for andre måske).

    Når de gik hen til købmanden fik de nogle gange en slikkepind (ja, der er sikkert nogle der vil mene, at børn skal konfirmeres inden de må få slik).

    Hun tog dem nogle gange med ud at køre bus (stor oplevelse synes jeg – en anden mor jeg kender ville ikke sende sin søn med på dagplejeudflugt, fordi han ikke kunne blive spændt fast i bussen).

    Engang var de på museum og se en udstilling om storke – og spiste frokost ved pølsevogen (sikkert ikke en alderssvarende aktivitet, men Oscar snakkede længe om storke – og sikkert ikke sund frokost, men dejlig oplevelse).

    Fredriks dagplejemor er vi blevet glade for. Især fordi han er rigtig, rigtig glad for hende. Hun har hund – og om morgenen og om eftermiddagen er Fredrik sammen med den (det vil sikkert for nogle være farligt med børn og en hund sammen – og der er hundehår på hans tøj, når vi henter). Jeg synes, det er dejligt for ham, at han kan være sammen med dyr til hverdag.

    Hvor jeg vil hen med alt det her? Tjah, helt præcist ved jeg det faktisk ikke – andet end sige, at man kan se på ting på flere måder. Jeg ved ikke om der er større børn i Livas gruppe – men for en på tre er det måske en meget god ide at spille billedlotteri? Og for Liva var det åbenbart sjovt at kigge på billederne og råbe BANKO… Så er det vel fint nok?

    Jeg ved ikke, hvordan legepladsen, hvor børnene var alene ser ud – men jeg ved, at mine børn jævnligt leger alene ude hjemme – mens jeg kigger til dem ofte.

    Jeg ved godt, at mange er stor fan af vuggestuer. Og jeg kan også se mange fordele ved det – men også ulemper.

    Et af argumenterne er, at man altid afleverer til den samme. Nå, siger jeg bare. Oscar er så heldig at gå i en lille børnehave med kun 20 børn. Der er fem voksne. Og vi afleverer sjældent til den samme om morgenen. Mon det er meget anderledes i en vuggestue?

    Jeg mener også at have læst, at børn, der bliver passet i dagpleje gennemsnitligt set har en bedre sprogudvikling end børn i vuggestuer – og at der er mindre sygedage blandt dagplejebørn end vuggestuebørn.

    Jeg er også fan af, at de helt små børn er i et mindre miljø. Nej, dagplejemødre er ikke uddannede pædagoger – men mange af dem har da taget diverse kurser og pædagogiske grunduddannelser og hvad ved jeg.

    Og jeg er da heller ikke uddannet – men jeg passer mine egne drenge alligevel.

    Det er ikke for at genere hverken din eller andre pædagogers faglighed, men jeg tænker, hvor svært kan det være at tage sig af normale små børn med normale behov? I mine øjne drejer det sig allermest om kærlighed og tryghed. Synge nogle sange. Læse nogle små historier. Gå en tur og snakke om det man ser. Bygge tårn med nogle klodser. Tegne lidt med nogle farver. Bygge en hule med tæpper…

    Jeg tror helt ærligt, du skal gøre op med dig selv, om du kan acceptere at din datter bliver passet af en der ikke gør tingene præcis som du (eller en anden pædagog) selv ville have gjort i samme situation.

    Fordi selvom dagplejemoren ikke er uddannet, har hun formentlig også en stolthed omkring sit arbejde og det er ikke sikkert hun synes, det er fedt at blive coachet og superviseret af en, der synes, hun ved meget mere om, hvordan dagplejemoren burde gøre sit arbejde, end dagplejemoren selv gør.

    Med de bedste hilsner fra
    Nanna

    PS. det ultimative argument mod vuggestuer her i kommunen er (synes jeg), at de pladser der er, først og fremmest bliver givet tiil “bekymringsbørn” – så tænker jeg, hvor meget tid er der så til de helt almindelige børn?

    #1727625
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jo, jeg skal bestemt vælge mine kampe – og har også gjort det ;o)

    Desværre tror jeg ikke hun er så interesseret i at høre hvordan hun kan blive bedre. Ikke af modvilje, men fordi hun har været dp i mere end 20 år, og det har gået så fint. Så behøver sådan en snottet pædagog og pyllermor egentlig ikke komme med en masse gode råd.
    Jeg har forsøgt mig med helt overordnede diskusioner med hende…… ikke som en kritik, men sådan mere generelt hvordan tingenes tilstand er både i inst og i dp. Men det er faktisk som om det ryger lige hen over hovedet på hende. Enten fordi hun ikke er intersseret i at debatere noget som helst – heller ikke noget der ikke direkte har noget med hende eller mig at gøre, eller også fordi hun ikke lige er den hurtigste knallert på molen, og bare ikke rigtig formår at se tingene i et større perspetiv (eller et mindre for den sags skyld :o)

    Selv ikke når jeg roser hende for noget hun gør – sidst var det, da jeg så hun tog madrassen fra Livas barnevogn ind i huset om natten, hvilket jeg synes var RIGTIG dejligt, og da jeg sagde det til hende var det også bare som om det prellede af på hendes pande, og ikke rigtig trængte ind.

    Men der er da ingen tvivl om, at jeg skal ha´ snakket med hende. Og jeg skal ha´ lagt både en plan A og en plan B mht strategien, hvis jeg skal nå det mål, at hun faktisk hører hvad jeg siger.
    Og jeg synes din idé med de to hænder og at jeg bliver urolig er en fin måde at gribe det an på. Udvis forståelse for modparten, og udtryk herefter egne behov ;o) Den er fin :o) Så skal jeg bare lige finde en strategi, hvis hun alligevel går i baglås, og det kan da godt ende med, at jeg siger at jeg bare på ingen måde vil have, at Liva er ude alene, og så er den ikke længere. Kan jeg egentlig ikke godt forlange det?
    I daginstitutionerne her i kommunen er det jo bestyrelsen der fastsætter reglerne for, om børn må være ude uden opsyn, og ifald hvor og hvem og hvor mange. Men jeg aner ikke, om dagplejen har de samme regler? Måske jeg også lige skulle gi dp-pædagogen et kald, inden jeg begynder at kræve noget jeg ikke har ret til ;o)

    Knus, Aprilla

    #1727618
    aprillaaprilla
    Medlem

    Jeg kan da kun gi dig ret :o)

    Jeg er især ret sikker på, at min dp ikke har noget ønske om at blive coachet eller vejledt af en snottet pædagog – og derfor har jeg indtil nu heller ikke rigtig blandet mig i den måde hun gør tingene på.
    Og jeg er gået på kompromis med mange ting, som andre sikket ville være stejlet over… fordi jeg er helt afklaret med, at mit valg af dp fører situationer med sig, som bliver taclet (meget)anderledes, end jeg selv ville vælge at håndtere det.
    Og det vigtigste for mig er, at Liva er glad for at komme der. Og det er hun!
    Men der er en enkelt ting jeg ikke kan gå på kompromis med, og det er sikkerhed (og dermed min egen tryghed). Og den legeplads jeg snakker om, strækker sig på 3 sider af dagplejehuset, og der er kun vinduer på den ene.
    Jeg synes ganske enkelt børnene er for små til selv at være ude på så stort et område, hvor de ikke er under nogen form for opsyn. Jeg bliver faktisk helt hysterisk ved tanken – hvor andre ville tænke PJAT med dig.
    Og når jeg finder mit barn liggende i sandet, på et tidspunkt hvor hun er klar til at skulle sove til middag….. så bliver jeg lidt knotten. – ikke så meget fordi hun ligger der, men fordi ingen har set at hun ligger der. Jeg kan faktisk slet ikke se logikken i, at hun skulle derud, når vores dp vidste jeg ville hente hende så snart de havde spist…

    Så jeg ved nu, efter at have tænkt det hele igennem, og læst alle jeres meget fine og tankevækkende input, at jeg bare ikke kan leve med, at Liva leger ude på den legeplads alene.
    Og hvis ikke jeg kan forlange, at hun ikke kommer derud uden en voksen, så må jeg jo holde hende hjemme. Længere er den ikke :o)

    Knus, Aprilla

    #1727620
    Anonym
    Gæst

    Hej Aprilla,
    godt, du fandt ud af, hvad du ville slå ned på. Man skal ikke æde flere kameler, end man kan sluge 🙂
    Hilsner fra
    Nanna

    #1727626
    Anonym
    Gæst

    …..at få Liva i dagpleje når vi flytter til Horsens – de historier du her fortæller minder alt for meget om ting jeg har oplevet, når jeg har været på legepladsen med unger, både mine egne og på jobbet.

    Jeg synes ikke du er ude på et overdrev……men jeg er jo også selv pædagog!! Jeg synes du er i din gode ret til at kontakte dagplejekontoret, hvis ingen brokker sig bliver kvaliteten af pasningen jo aldrig bedre. Vi vil have nogle flere daginst. i stedet for dagplejer……..altså inst. der ikke glemmer børnene!!!!!

    Knus Charlotte & Liva (der er lykkeligt uvidende om at hun snart skal stoppe i sin elskede vuggedue.)

    #1727628
    Anonym
    Gæst

    Kære Charlotte,
    den kommune, jeg bor i er Horsens – og her er altså gode dagplejemødre. Og dårlige, selvfølgelig 😉

    Nu ved jeg ikke, hvornår I flytter hertil, men hvis det er april-maj er der noget større chance for vuggestueplads, for da rykker nogle af børnehavebørnene – og chancen er selvfølgelig størst juli-august…

    Med venlig hilsen
    Nanna – der har haft to dagplejemødre – og var meget tillfreds med den ene fra starten – og efterhånden er blevet det med den anden…

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.