Cecilie er bare blevet så dygtig.

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Cecilie er bare blevet så dygtig.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408222
    Anonym
    Gæst

    Hun har lært at smide ting i skraldespanden.
    Når hun får skiftet ble tager hun den selv med ud i køkkenet og smider den ud 🙂
    Der har også været et par smuttere ( nogle hår elastikker og legetøj )

    I weekenden fik hun fat i far´s halskæde og så siger jeg til Cecilie ” kan du gå ud til far med den ” så tripper hun ud til far med kæden.
    Så siger farmand ” kan du hente far´s ur “, så tripper hun ind og henter hans ur.
    Der var ikke er øje tørt.
    Vi har aldrig fortalt hende om hans ur, så jeg er meget overrasket over at hun kunne finde ud af det.
    Ellers er hendes temperement bare udviklet sig til en meget hysterisk lille møgunge. Hun fik lige et anfald i morges og lå og vred sig på gulvet mens hun skreg.
    Der var hun virkelig til salg.

    Hilsen Malene

    #1727573
    Anonym
    Gæst

    Alfred får også anfald…her til morgen gik han helt amok, da han skulle i vuggestue, og han bliver også sur, når der ikke vanker flere ture på den 5-krone-slugende karrusel i vores indkøbscenter. I modsætning til Marius, der bare bliver VED og VED og VED med at flippe, til han får det, han vil have, eller noget andet næsten lige så godt (efter at have kendt ham i 5 år har jeg erkendt, at når han har den slags autisme, som han har, må man enten være meget skarpsindig og foregribe enhver begivenhed eller også må han bare have sin vilje), ja, så opfører Alfred sig noget mere roligt.

    Alfred hidser sig dog voldsomt op, men falder omvendt også rimelig hurtigt ned på jorden igen. Jeg prøver at sætte ord på hans følelser, men hold k*ft, hvor synes jeg bare, jeg lyder nedladende, når jeg siger “åh, jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du ikke må prøve karrusellen mere, det var da også ærgerligt, og nu er du rigtig SUR”
    ….personligt ville jeg gå ENDNU mere amok, hvis folk venligt pointerede, at jeg var sur, hvis nu jeg var tæskesur….men hvordan pokker kan man ellers lære dem noget om deres følelser?

    I det mindste prøver jeg at holde igen med den kvalmende “du må godt være sur, det er ok”, for det er da bare at være ekstremt arrogant, kold og afvisende i forhold til sit barn (INGEN skulle fortælle mig med et smil, at det var ok, jeg var sur, mens de ellers venligt ignorerede mig)…medmindre man siger det på en MEGET empatisk måde. Hm…måske er det ikke så meget ordene, men mere MÅDEN, hvorpå de bliver sagt, der er vigtig…Det er først nu, Marius rigtigt er begyndt at forstå, hvad der snakkes om i vores familie, selv om han har haft sprog længe…så jeg har i mange år sagt rimelig mange mærkelige ting til ham, som han ikke fattede, men hvor jeg lagde vægt på intonation og mimik. Meeen Alfred har jo en normal sprogforståelse, så nu bliver jeg dælme nødt til at tage mig sammen og overveje, hvad pokker det egentlig er, jeg siger til ham…og til Marius.

    Nå, men Alfred er også blevet helt vildt kærlig. Han har givet krammere, siden han første gang så tubbierne (og der var han vist MEGET lille), men han har aldrig krammet ret meget. Nu kommer han mere og mere og giver os rigtig dejlige knusere, og han siger “muor” på en måde, så man smelter og bliver til en vandpyt….Hans omsorg for sine bamser er stor, og han har stort set aldrig slået eller bidt, jubii…

    Knus fra Lotte4

    #1727575
    aprillaaprilla
    Medlem

    Liva elsker også at smide ting i skraldespanden…. og det har taget lidt tid at lære hende, at det ikke er alt der er skrald :o)

    Når vi skal spise, kan hun også sendes ind og hente Luna på værelset, og siger “Luna bise!” Det er SÅ sødt.

    Og når sutten eller æslet er væk, så ved hun også rigtig tit selv, hvor det er blevet af, og så finde hun det og råber “DER var den!”

    Hvor er det er privilegium at få lov at følge den udvikling!! :o)

    Knus, Aprilla

    #1727574
    SweetieSSweetieS
    Medlem

    Hej Malene,

    En anden udvikling jeg synes er ret sjov – og til tider højst overraskende – i øjeblikket er, at Selma efterhånden kan give mig informationer, sladre mv. om ting og episoder, hvor jeg rent faktisk ikke kender svaret.

    Jeg aner ikke om det hun fortæller mig er rigtigt, men kan efterfølgende få bekræftet af pædagogerne i vuggestuen eller andre voksne hun har været sammen med, at det ER rigtigt! For mig føles det som et helt nyt stadie, vi er ved at gå ind i – et stadie, hvor Selma gennem sproget viser sin uafhængighed af mig.

    Eksempler på ovenstående kan være:

    – En mand kommer ind i vuggestuen, jeg kender kan ikke, men Selma lyser op og siger til mig: “Saras far kommer”.
    – Der er tegnet på væggen i vuggestuen og Selma siger: Robin tegnet der, nej må ikke!”.

    Osv…

    Kh. Karina og Selma.

    PS: I øvrigt mindede vs-pædagogen mig (med et smil) om, at vi forældre efterhånden skal passe på, hvad vi siger herhjemme for børnene gengiver det med stor glæde i vuggestuen til pædagogernes store morskab – eller undren.

    Jeg følte mig truffet for Selma er blevet en rigtig lille eftersnakker, der gentager alt hvad vi siger. Hun har bl.a. lært ord som “for fanden”, som hun glad ligger og nynner for sig selv på puslebordet(ups – røde ører!). Men hun er også kvik, da hun blev spurgt om hun var en lille papegøje, sagde hun prompte “NEJ, Dea (=Andrea) papagøj” 🙂

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.