Bange

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #408163
    aprillaaprilla
    Medlem

    Lige i tiden nærmer det sig et mareridt at putte Liva om aftenen.

    Ritualet har ellers været det samme læææænge.
    Nattøj på – børste tænder – læse bog – op i seng med sut og æsel, og falde i søvn alene.
    Nogle gange har hun brokket sig, men det har altid været nok bare lige at gå ind og putte hende ned og trække musikæslet op igen.

    Men det er bestemt ikke nok længere – og Liva har virkelig fundet ud af, hvilke knapper der får mor og far op af stolen.

    Knap 1: Band! (vand)

    Knap 2: Libba bang´ (Liva er bange)

    Så nu ligger hun derinde og trykker skiftevis på knap 1 og knap 2. Knap 1 bruger hun så ikke så meget længere, efter vi har tilføjet et glas vand til putteritualet, og hun får klart at vide, at det er det sidste vand hun får.
    Men knap 2 bruger hun flittigt. Og faktisk så flittigt, at hun får pisket en stemning op med sig selv, der ender ud i at hun sidder op i sengen og skriger at hun er bange.

    Taktikken har været at lægge hende ned og sige “Jeg passer på dig” og “Far passer på dig” og “Du skal sove, og jeg sidder inde i stuen”. – Hendes værelse støder op til stuen. Hidtil har man kunnet se hendes seng fra sofaen = hun har kunnet se os, hvilket jeg håbede gav en tryghed. Not. Det er bare blevet værre og værre med hendes råberi.
    Vi har forsøgt med en svagtlysende lyskæde, for at hun ikke skulle ligge alene i mørket – heller ingen effekt. – udover at “Libba bang´” nu suppleres med “Biiin lys” (fint lys) engang imellem….

    Jeg mener selvfølgelig at vi skal tage alvorligt, hvis hun rent faktisk er bange for at ligge alene derinde. Der foregår jo rigtig mange ting oppe i de små hoveder, og sproget kan jo ikke altid helt følge med. Men jeg gider heller ikke, at hver aften er der én af os der skal rende i fast rutefart derinde.
    Men jeg har slet ikke lyst til at hun skal skrige sig i søvn!!

    Hun sover også meget uroligt om natten, klynker og roterer, og det ender næsten altid med, at min mand lægger sig på en madras på gulvet på hendes værelse. – ny taktik der har erstattet at hun røg med ind i vores 140 cm seng og spolerede nattesøvn for alle, for heller ikke i vores seng sover hun roligt.

    Jeg kan faktisk ikke helt huske hvornår vi sidst har fået en hel nattesøvn, og det begynder jo efterhånden at sætte sine spor. Da hun var spæd holdt vi os jo oppe på, at det “bare var en periode af vores liv vi skulle igennem”……. men nu synes jeg bare denne periode har varet længe nok.

    Og det er ikke engang mig det går værst udover, for jeg kan jo sådan set bare rulle rundt og sove videre, når min mand lægger sig hos hende. Men jeg synes nu det ville være mere befordrende for ægteskabet, hvis det var ham og jeg der sov sammen.

    Om dagen er der INTET at mærke. Liva er i superhumør og spiser fint. Sover et par timer omkring middag i sin barnevogn, og der falder hun fint i søvn selv.

    What to do?? Nogle guldkorn derude i det danske land??

    Knus fra Aprilla

    #1727310

    jeg kan desværreikke hjælpemen jeg har hørt at i denne alder begynder børn at mærkederesdrømme og huske dem,men at det er en periode til de bliver vandt til dem. et barn åbner øjnene flere gange om natten også er der jo mørkt og hun er alene, når de sover om dagen i barnevogn er det jo lyst og der er lyd… derfor er det tænkelig at de bliver mere skræmte om natten…håber du kan bruge det til lidt men kan ikke sige andet end giv hende masser af tryghed

    #1727309
    Anonym
    Gæst

    Hej Aprilla,
    Liv havde (har stadig lidt) en overgang, hvor hun kaldte på mig 5 min efter hun blev puttet. NUNU (putteklud) var røget (læs: kastet) på gulvet. Så skulle hun have vand og mere vand.
    Jeg er begyndt at give hende en tår vand lige inden jeg lægger hende ned. Første gang hun kalder, går jeg ind og siger til hende, at nu skal hun sove og mor elsker hende og vi ses imorgen.
    Igår kaldte hun så anden gang og der var jeg bare drøntræt. Jeg sagde til hende inde fra kontoret “Liv du skal sove nu” og så hørte vi ikke mere til hende.
    Jeg tror det er en periode, hvor de tester os af. Liv er ligeledes blevet rigtigt hysterisk, hvis der er noget hun ikke må. Så er det ned på gulvet i hysterigråd (mest uden tårer). Jeg håber det er en periode…. 🙂

    Har I fjernsynet tændt om aftenen, så’en at hun også kan hører det. Nogle gange kan det hjælpe at der er noget “larm”…

    Håber Liva snart sover godt igen og at du og din mand, kan få jeres (samlet) nattesøvn.

    mvh
    Irini 8+0 og Liv 010404

    #1727313
    Anonym
    Gæst

    Jeg har , efter juleferien, hvor Olga var hjemme en hel uge, der delvist blev tilbragt sammen med os på juleferie hos mormor og morfar, fået problemer om aftenen/natten.

    Olga har ellers stort set siden sommerferien faldet i søvn alene i sit eget værelse: Vi kunne bare sige godnat og så lagde hun sig. Men i julen hos mormor og morfar besluttede hun, at det var for nemt:
    Først skulle vi blive indtil hun faldt i søvn og så vågnede hun om natten og ville også have, at vi skulle blive i værelset. Så jeg har der i julen ligget i timevis gravid i 22.uge på et hårdt gulv på mit barndomsværelse!

    Vi besluttede at vente til vi kom hjem med at prøve at ændre på de nye idéer. Hjemme igen startede vi med at sætte ind, når hun vågnede om nattten. Hun blev simpelthen lagt ned, sov videre, tak og så ud af værelset igen. Efter et par nætter med lidt skrål (max 10 min.) holdt hun op med at kræve vores tilstedeværelse midt om nattten.

    Men ved putningen vil hun ikke slippe os igen. Forleden kastede hun op af hulkeri, da vi prøvede at ignorere hende, så nu sidder vi hos hende, til hun falder i søvn. Hun siger decideret til os “sitte der” og peger på lænestolen i hendes værelse, så budskabet er let nok at forstå!

    Men hvordan slipper vi nu ud af det her igen??? Vi var ellers så glade for, at hun selv lagde sig til at sove, da det ville være så praktisk når lillesøster kommer til maj.

    Lige nu hælder jeg til at se tiden lidt an og se om vi ikke kan forkorte tiden, vi sidder i lænestolen over de næste uger. Altsammen i håbet om at det bare er endnu en af de her perioder, som vores børn skal igennem…

    ZZZZZZov godt til jer andre!

    🙂 lotte 23+5

    #1727311
    eneleheneleh
    Medlem

    Her er det også pludselig blevet umuligt at putte!… den første aften det var helt galt skreg han helt vildt…. op og putte lidt hos mor og så begyndte han at tale om legetøjet..
    ned i seng igen… skrige.. skrige… så jeg måtte gå ud og tælle til 10….. mens jeg sad og sundede mig i vores kontor hørte jeg et lille bump og grædelyden kom tættere på…. så var han sku kravlet over tremmerne af bare arrigskab… og så græd han så han rystede over det hele…..

    siden har vi ikke gået længere væk end til sprækken i døren :o) men det har han vist luret……

    han har meget svært ved at falde i søvn… uanset tidspunktet han bliver lagt på, så tager det en time ca…. ( vi har forsøgt os lidt frem)

    Om dagen er der ingen problemer… han kan nemt sove 3 timer men vi vækker ham efter 2…. men det bliver det ikke nemmere af om aftenen!

    Han skriger ikke længere, men kalder meget… smågræder… op til mor… osv. osv… og vi putter og putter..

    Jeg håber at det er en fase de skal igennem… det kunne jo lyde sådan når der er flere der nægter??

    Håber for alle at fasen snart er slut….:o)

    Knus Linda og Nicholas….. som en nat kun sov 7 timer ….. gab…. hvor var jeg træt!

    #1727312
    Anonym
    Gæst

    Her er mor og far også skilt fra hinanden for tiden.

    Vi putter Silje og der er ingen problemer.
    Så vågner hun omkring midnat, og insisterer på at komme ind til os. Vi forsøger tit at putte hende i egen seng igen, men det kan vi ikke.

    Så kommer hun ind til os, og vores seng er ej heller bred, så efter mange nætter med dårlig søvn, er vi begyndt at skiftedes til at sove på sofaen. Se, det var jo sådan noget jeg havde fnyst af inden jeg blev mor :-=

    Aner ikke hvad men stiller op. Ingen gode råd herfra. Desværre.

    Måske køber vi motherfucker STOR seng, og så er det problem vel løst, for hun må gerne sove hos os, men der skal jo være plads til det.

    Kh Mette

    #1727315
    Anonym
    Gæst

    DET ER NØJAGTIGT DET SAMME MED SALLY!!

    #1727316
    Anonym
    Gæst

    Eller næsten det samme…. altså historien om det super nemme barn, der løb hen til sin seng hver aften og så lige pludseligt i løbet af julen er vendt om til en tidindstillet vræle-maskine, der starter hver aften 1½ sekund efter den sidste strofe af godnat sangen er slut!

    Hun siger ikke hun er bange eller tørstig eller noget. Bare “Ooooop, ooooop, oooooop”, evt. “Moar” eller “Baar”. Hun lyder i voldsomt ulykkelig, men meget vred og fustret over at vi ikke gør som hun siger. (Det må også være surt når nu man godt ved at man har lært at sige “op” fuldstændigt klokkeklart og umisforståeligt.)

    Vi forsøger lige nu med at holde os meget strikt til ritualet og så “Sørensens modificerede godnat-og-sov-godt-teknik”, hvor hun bliver trøstet (i sengen) lagt ned med sut og tøjhund og så får lov at brokke/kalde/vræle i nøjagtigt 5 minutter. Dertil får hun ikke lov til at sove mere en to timer til middag.

    Nu ser vi hvad der sker. Vi har da oplevet lignede “kriser” før med både Sally og Louise(der er hoppet med på vognen og ikke vil sove om aftenen) men det har aldrig taget mere end et par dage at vende tilbage til rutinen, men denne gang er det noget mere drøjt.

    Kh
    Anne Mette
    -på vej ud og hente Sally i barnevognen.

    #1727314
    Anonym
    Gæst

    Zelia har altid været en perle at putte i seng om aftenen og er det stadig. Her forleden aften hentede hun mig faktisk selv for at følge mig ind i hendes værelse og så pegede hun på sengen. Da jeg spurgte om hun ville putte-sove var svaret et klart ja. Så var det ind og sige godnat til far og så løb hun ellers tilbage til værelset så jeg kunne putte hende. STORT syntes jeg…….

    Men som i andre har vi også haft problemer efter jul og nytår. Hun er stadig en perle at putte om aftenen, vi skal aldrig derind når vi først har lagt hende, men til gengæld vågner hun ALT for tidligt. De sidste 14 dage er hun vågnet et sted mellem kl. 4.45 og 5.30 og så er hun altså bare KLAR…… Før i tiden skulle vi altid vække hende og hvis hun bare fik lov at sove sov hun til et sted mellem kl. 7.00 – 7.30 + plus hun sov et sted mellem 2 & 3 timer til middag.

    Ja jeg forstår ingenting. Vi har intet lavet om – putter hende på nøjagtig samme tidspunkt som vi altid har gjort og hun sover stadig ca. 2 timer til middag, men alligevel vågner hun før en hvis herre får sko på.

    Idag har vi så været “heldige” for hun vågnede først kl. 5.45. IHH hvor kunne vi altså godt bruge de sidste par timers søvn.

    Og det med at tage hende med ind i sengen er fuldstændig ligegyldigt, for hun sover ikke videre af den grund.

    Så man kan sige at jeg har samme problem som jer andre, blot med omvendt fortegn.

    Hilsen
    Christina & Zelia

    #1727317
    ElizadkElizadk
    Medlem

    Jeg vil også lige blande mig.

    Mine piger har haft flere perioder, hvor de har været svære at putte. Så har de lige nogle dage/uger, hvor de er helt umulige og bare ikke vil sove, og så lige pludselig er de rene engle igen. Sært.

    Men her efter julen har vi også haft sådan en periode, som I fortæller om. Vrææææl og skriiig hver aften. Og nu er de jo efterhånden så gamle, at de holder ud i uendeligheder. Så er det altså meget lidt fedt at have tvillinger ;o)
    Indtil videre har vi simpelt hen holdt fast i den “kolde tyrker” – altså det som vi også gjorde da vi lærte dem at sove selv: gå ind og sig “du skal sove, Godnat” i en munter stemme, læg dem ned og så gå ud igen. Og selvom den ene rejser sig op, når jeg lægger den anden ned igen, så bliver hun ikke lagt igen (har prøvet, og så rejser nr. 2 sig op i mellemtiden…efter 3 min sådan her følte jeg mig liiiidt til grin). 5-10 min efter vi har været derinde, går vi ind igen (hvis de græder), og sådan fortsætter vi med at gå ind med intervaller – vi sætter dog tiden op henad vejen. 2-3. gang vi går ind får de tilbudt vand, som regel drikker de et helt glas og ligger sig så til at sove.
    Det lyder meget barskt, og det er det vel også, men det er også “overlevelse” for os. Jeg fik selv tanken, at de var bange og har sat døren på klem for at de får lidt lys ind. Det har ikke gjort den store forskel i situationen = de er ikke holdt op med at græde, men tænker måske det er fordi de hidser sig selv op.
    Metoden har virket for os, så det kun er i perioder pigerne græder når de skal i seng. For det meste går det helt uden problemer.

    Mht. natten, så sover pigerne også meget uroligt, det er tit de har vendt sig i søvne så de ligger i den anden ende af sengen om morgenen. De klynker også og ligger nogle gange også og siger “nej, nej”. Hvis det bare er klynk venter jeg altid et par sekunder for at se om det kommer igen – tit er det bare et “engangsklynk”. Når de ligger og siger/råber “nej” tager jeg dem som regel op og holder dem lidt – det er faktisk den eneste måde jeg kan få dem til at holde op. Så får de sutten igen, og så ned og sove. For det meste er det ikke et problem at få dem til at sove igen midt om natten. Men om morgenen (for dem, der synes at kl. 5-6 stykker er morgen og ikke nat ;o))kan det godt være et problem. De kommer altid ind til os om morgenen (vi har en 180 cm bred seng, og gudskelov for det), og vil som regel godt sove videre, efter at have sparket og slåsset lidt. Problemet er, at de begge insisterer på at sove op ad mig og ikke far, så det kan godt give lidt pladsproblemer. Må med skam også indrømme at vi i weekenden da Nanna nægtede at sove videre kl. 6.30, tændte for tv’et og så faldt hun i søvn til det. Se, det var sådan noget jeg ville have fnyst af inden jeg fik børn ;o)

    Men det er da sært, at julen åbenbart har lavet uorden i soverytmen på mange af vores børn.

    Knus
    Helle, Frederikke og Nanna

    #1727319
    aprillaaprilla
    Medlem

    Tak for delte erfaringer, tips og gode råd.
    – det er altid rart at tænke på, at man deler skæbne med andre, når man er ved at rive sit hår af i frustration *G*

    Faktisk har vi oplevet små fremskidt.

    Vi lader nu lyskæden brænde hele natten (før var det kun ved putning), og i nat vågnede Liva kun en enkelt gang.
    Putningen går stadig lidt trægt, men nu tror jeg vi er nede på 3 kvarters penge (- har besluttet mig for ikke at kigge på uret hele tiden, og det hjælper også lidt ;o) hvor vi skiftes til at lægge hende ned.
    Vi giver heller ikke direkte respons på hendes “Libba bang´”…. og antallet af de gange hun gentager det er også dalende :o) Vi går stadig ind til hende med jævne mellemrum og putter hende under dynen, og siger “Go´nat, ka du sove godt”. Igår satte vi stille musik på, men jeg ved endnu ikke om det har gjort nogen forskel… prøver igen i dag.

    Før plejede vi jo også at svare hende inde fra stuen, når hun råbte “Libba bang” med “Og mor passer på dig” eller “Og far passer på dig”. Nu svarer vi ikke hver gang, og igår kunne jeg høre Liva ligge og gentage for sig selv “Libba bang´…. å moar pas pååå daaaaj” Godt hun ikke ku se hvor sjovt jeg synes dét var *G*

    Så alt i alt er vi ved godt mod, og tror på at nå målet inden konfirmationen :oD

    Knus, Aprilla

    #1727321
    Anonym
    Gæst

    De sidste to aftner har Sally været næsten helt almindelig at putte. Godt nok skulle sut og sovehund lige kastes ud af sengen et par gange i går -og der skulle grines længe og højt af det. Nu er der så kun natte-opvågningerne tilbage at slås med. I nat var det vel 1½ time med Uh-uh-uh… og “op” og “naiijjj”…
    Det lyder godt nok mindre og mindre overbevisende og vi kan ind imellem falde i søvn fra det.
    Vi havde også forsøgt med lidt belysning, men det tog Sally som tegn til fest og ballade, så efter en time blev det slukket og så var pigen jo endnu galere/ulykkelig/fornærmet OG overtræt end ellers.
    Men alt i alt tror vi også på en hel nats søvn inden konfirmatioen. Hvis ikke lige det var fordi storesøster nu er plaget af forkølelse og hoste.

    God nat og sov godt!
    Anne Mette

    #1727322
    aprillaaprilla
    Medlem

    Det tog 1 time og 3 kvarter at putte Liva igår, og efter at hun havde vågnet og grædt 9 gange i nat, røg hun med ind i vores seng = ingen søvn til nogen….. Godt jeg har fri i dag!! Glæder mig helt afsindigt til middagsluren :o)

    Knus, Aprilla….. der håber at 2 skridt frem og et tilbage trods alt bringer os tættere på målet…… :o/

    #1727320
    Anonym
    Gæst

    Kald mig bare overtroisk men fra dag 1 har det været sådan herhjemme at hvis en af os har nævnt at ‘nøj, han sover ellers godt her til aften hva?’ så er der gået max 10 min så har han vågnet grædende :o|
    Og så sent som for 14 dage siden var jeg så duuuum at svare på et indlæg om søvn hvor jeg kom til at nævne at vi var inde i en bonusperiode hvor vi bare smed ham i seng og sagde godnat så lagde han sig ned og sov uden en lyd i løbet af 10 min HELE natten på EGET værelse….. så snart jeg havde trykket enter var vi tilbage til græde-græde mor du må ikke gå fra mig, vågne i løbet af natten og vil sove videre sammen med os….

    Mind mig om ALDRIG at sige den slags højt igen!!
    Børn der falder nemt i søvn og sover hele natten skal omtales med den største ydmyghed – næææh, faktisk skal de slet ikke omtales… shhhhhhhhhhh

    Ulla

    #1727318
    Anonym
    Gæst

    -men nu er jeg lige kommet hjem med en sløj og små-febril Sally så det lover ikke godt for natten. Mig og min store mund!

    Anne Mette

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.