Når man har lyst til at kvæle en god veninde….

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Når man har lyst til at kvæle en god veninde….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #406850
    aprillaaprilla
    Medlem

    Min gode veninde, som jeg har kendt siden 5. klasse, er gravid. Jeg har ellers altid joket med, at hun ville runde de 40 inden hun fik børn, fordi hun er overdrevet kræsen hvad angår mænd, og i det hele taget meget karrierefixeret… men vi er dog kun 32..
    Så skulle man jo tro, at hun med sin gravide mave viste al mulig empati for en nybagt mor…… men nej….

    Igår havde vi en aftale om en shoppetur sammen. Jeg bor et stykke uden for byen, og skulle ha´ barnevognen med toget, og hun ville så hente mig på stationen.

    Så langt så godt.

    Jeg har prøvet mange gange at fortælle hende, hvor meget det stresser mig at skulle nå noget bestemt, da Liva spiser ret ofte. Det her var også min første tur alene med toget, så adrenalinen pumpede godt, da jeg stod af.
    Jeg vidste, at vi nok havde en times tid at løbe på, før Liva igen var sulten, og det fortalte jeg hende.

    Ret hurtigt støder vi på to af hendes bekendte, som hun ikke har set længe. Jeg kender dem kun gennem hende, men deltager høfligt i samtalen, som efterhånden strækker sig til det meste af en halv time (!)
    Liva begynder at rumstere i barnevognen, og jeg kører frem og tilbage med hende, mens vi snakker.
    Da samtalen er slut, siger jeg til min veninde, at vi snart skal se os om efter et sted, hvor jeg kan amme.

    Min veninde siger, at hun lige vil løbe ind i den butik vi står udenfor, og se om de har en bindebluse… Ouuuukaaaaaaayyyy siger jeg, og ind går hun.

    10 min senere er der Orange Babyalarm i barnevognen. Jeg går ind i butikken, (der ligger 2 trin oppe og jeg kan derfor ikke ha barnevognen med) og spørger hende, om hun ikke godt kan skynde sig. (og jeg sveeeeeeeder) Hun står og er ved at prøve 2 bluser (!)… Jo da, siger hun.

    5 min. senere er der Rød Babyalarm i barnevognen, og jeg springer igen ind i butikken og siger at NU går jeg.
    Min kære veninde er ved at bladre tøj på et nyt stativ (!) (- og havde jeg haft en flitsbue, havde hun fået en pil i røven!)

    Jeg spurter gennem gågaden mod Magasin, og prøver desperat at nå elevatoren før den smækker i. Nope.. Vi må vente. Nu skriger Liva-pigen for alvor, og jeg må ta´ hende op.
    Elevatoren kommer igen 7 år senere, og jeg kører op. Lander selvfølgelig i modsatte ende end cafeteriet, og må løbe mellem folk der har for god tid, med skrigende barn, blodskudte øjne, og alt for stor barnevogn, for endelig at nå til et sted, hvor jeg kan kaste barnevognen fra mig og smide mig ned og amme mit stakkels ulykkelige, sulne barn.

    Så ringer min mobil, og min veninde spørger upåvirket, hvor jeg er gået hen… og om hun har tid til at gå tilbage til butikken og betale en bluse.
    Jeg siger til hende, at hun har al tid i verden og bare kan komme når hun er færdig (og ønsker hende hen hvor peberet gror).

    Hun ankommer 15 min senere og sætter sig ned og snakker om hvor dyrt det bliver for dem at sætte badeværelse i stand…

    Liva har så valgt at skide imens, så jeg skal finde et puslerum. Min veninde er så flink at bære pusletasken, mens jeg med én hånd prøver at rulle mit ret store tørklæde sammen og få styr på min jakke og mit barn. Bagefter spø´r hun om hun skal bære det for mig. Jo tak… (har bare lyst til at skubbe hende ned ad rulletrappen).

    Mæt, tilfreds og med tør numse tager Liva situationen med ophøjet ro, så mit raseri smitter da heldigvis ikke.

    Min veninde vil gerne prøve at køre barnevognen, for at se om det er en model hun kan tænke sig. Klart.
    Da vi skal med elevatoren er der en dame med der skal af før os. Jeg vil lige vise min veninde, hvordan man vipper håndtaget op så der bliver mere plads, og hun vælger så at trække det ned og klemme min finger. Jeg skriger op, at hun vælger så at trække lidt mere ned, og klemme min finger lidt mere.
    Jeg får endelig trykket knapperne ind, befriet min blødende finger og lukket den stakkels dame ud af elevatoren. (og det er så her jeg har lyst til at kvæle min gode veninde, der ikke lige synes det er nødvendigt at sige undskyld)

    Min veninde vil hen og kigge på strømper, og det fortæller jeg hende, at det må blive uden mig, jeg vil gerne hjemad. Vi skilles som vi plejer at skilles, med et knus og vi ses. ( og jeg tænker think not!)

    Og så spørger den vågne læser vel, hvorfor siiiiiiger du ikke noget til hende?
    Og jeg ved det virkelig ikke. Nok mest fordi alle de pæne og velovervejede ord var forsvundet fra mit ordforråd, pist væk i den urimelig store mængde af hormoner der pisker rundt i min krop…

    Det værste er næsten, at jeg stadig er pissesur på hende, og flere gange i dag har ønsket, at hun føder et barn med kolik…

    Og stakkels min mand der har glemt Mors Dag har fået det største fur man kan tænke sig. :o(

    ØV

    10 point til dig, hvis du nåede hertil. Det var rart at få luft.

    Knus, Aprilla & Liva 6 uger + 5 dage

    #1720154
    Anonym
    Gæst

    men dit indlæg er ren “Nynnes dagbog”:-)

    Men jeg kan sagtens leve mig ind i situationen! Jeg synes bare du skal glæde dig til din veninde står med lille-bebs og alt for stor barnevogn, mens du har en stor og nem Liva med i en fiks og sporty klapvogn! -og skiv endeligt og fortæl om det:-D

    Kh
    Anne Mette

    #1720155
    mogmsmogms
    Medlem

    TOTAL UNDERHOLDENDE LÆSNING:O):O)…………JA, – JEG VED JO GODT AT DET IKKE VAR SÆRLIG SJOVT FOR DIG, MEN JEG HAR SIDET OG GRINT HØJLYDT MENS JEG LÆSTE:O):O):O)

    #1720157
    Anonym
    Gæst

    Ved godt at det ikke er meningen – men du beskriver det så levende at man skulle tro at man selv havde været der!!

    #1720158
    eneleheneleh
    Medlem

    uha! sikken en “vellykket” shoppetur …. ;o(( så er det at man næste gang siger nej! (tak?)

    Din veninde bliver klogere, men først når hun får egne erfaringer.. mon du har tilgivet hende til den tid?

    du er iøvrigt ikke den eneste der ikke har fået blomster eller andet godt på mors dag…. men min kæreste er tilgivet for jeg fik lidt tid alene i sengen med en pose lakrids og et godt blad :o)

    knus Linda

    #1720161
    Anonym
    Gæst

    Ja man kan da godt fristes til at håbe, at hun får ret mange strækmærker 🙂

    Kh mette + Silje (som blev klemt i Magasins elevator i sidste uge)

    #1720162
    Anonym
    Gæst

    Jeg blev bare mindet så frygtelig meget om en veninde, jeg engang havde, da jeg læste om din shoppetur. Vi var nære veninder, indtil jeg blev gravid med den første. Det fortsatte vi med at være, for jeg er altså virkelig typen, der kan være længe om at sige fra.
    Nå, men min veninde bad mig snakke om noget andet, hvis jeg så meget som nævnte min graviditet. Det blev mere og mere besværligt, for graviditeter påvirker jo enormt mange aspekter af ens liv. Fx måtte jeg ikke engang nævne, at jeg var glad for snart at skulle have dobbelt S.U…det handlede jo om min graviditet!

    Da min store søn M. så kom til verden, gad hun stort set ikke snakke om ham. Han var flaskebarn (desværre), så hun mente, vi skulle ses UDEN ham. Tænk, at jeg fandt mig i det – det ville jeg ALDRIG gøre i dag.

    Da min søn således var 6 uger gammel, sad jeg hjemme hos hende på hendes kollegieværelse, mens vi skulle sludre sammen som dengang vi gik i gymnasiet! Dér sad jeg, endnu efter fødslen, med de smertefulde erfaringer fra en mislykket amning og min elskede baby, der blev passet af sine bedsteforældre…og jeg måtte IKKE snakke om noget af det…det lå meget tydeligt i luften.

    Nå, men jeg er overhovedet ikke veninde med hende mere, og det har jeg det enormt godt med. Der skulle en langvarig depression til, før jeg begyndte at indse, hvilke umulige relationer, jeg indimellem indgår i…

    Knus fra Lotte4

    #1720160
    gyngsegyngse
    Medlem

    Ved godt det er et grimt ord, men kunne ikke lade vær med at grine af din shoppetur, når nu din “veninde” når der her hvor hun er høj gravid og dårlig kan tage 2 skridt uden hun bliver forpustet så sørger du bare for at gå lidt hurtigere, Evt tage Liva med i bæresele og gå op af alle de trapper du overhoved kan finde ( bedst hvis der slet ikke er en elevator som hun kan bruge) . Og så stille gå og grine inde i dig selv.. Det kan været enormt belastede ikke at være sammen med nogen som har barn i forvejen, især fordi der altså er visse hensyn der skal tages, da jeg fik de første i for 6 år siden var jeg kun 18 og i ingen andre i “kredsen ” havde børn, så jeg kender det alt for godt, der røg lige nogen bekendtskaber der, for venner var de bestemt ikke, for så var der taget hensyn til mig og datteren, Idag sidder jeg med nummer 3 i mavsen, og nyder at være sammen med de venner der har holdt, for de tager hensyn, slæber så vel mine indkøbs poser hjem for mig, bare lige for at passe på mig og maven… se det er venner. 🙂

    jeanette 28+3 på besøg fra august terminen

    #1720159
    snubbie1snubbie1
    Medlem

    Kære Aprilla.

    Ligesom de andre indlæg vil jeg tilslutte min det “lettere” hævngerrige ønske for din “veninde” om mange strækmærker…. Som jeg husker det, så led du også af søvnproblemer til slut i graviditeten (ligesom jeg) – skal vi ikke også kaste lidt af dem ind ? Kombineret med hævede ben og hænder;-)

    Totalt morsom indlæg at læse – men for katten da – du må have en engels tålmodighed !
    Jeg var eksploderet allerede ved tøjforretningen !!!!

    Mange tirsdagshilsener

    Snubbie1 og Louise (15 dage)

    #1720156
    kannegaardkannegaard
    Medlem

    Kanon indlæg!
    Kender det nemlig godt,og forstår dig udmærket!!
    Der kommer garanteret til at gå lang tid før du ik er indebrændt på din veninde længere.Hun lyder sku os lidt til at være helt uden hensyn..-Mildt sagt.
    Nå,jeg må op og amme..
    Knus Rebekka og Dina 12 dage..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.