Sundhedsplejersken på besøg.

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Sundhedsplejersken på besøg.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #406396
    aprillaaprilla
    Medlem

    Den kære lille Liva er en super-syvsover! Hun har praktisk taget sovet, siden vi kom hjem fra hospitalet. Jeg mener, når man sover 6 dage i streg, så er man da temmelig træt…

    Så den nybagte mor har jo været lidt bekymret for sit lille barn… Den eneste måde vi har kunnet vække hende på, er ved at klæde hende af, og klæde hende på igen. Så er hun lysvågen, og vil gerne spise. Når hun så har spist, vil hun da egentlig gerne bare sove igen…
    Så lissom i de gode gamle dage, er babybarnet, efter aftale med sundhedsplejersken, blevet vækket og lagt til brystet hver 4. time.
    Helt nye boller på suppen, da min ældste datter gerne ville spise heeeeeele tiden og nærmes aldrig sov…

    Men i dag var sundhedsplejersken her så på besøg, og sørme om ikke det lille asen er gået fra 3970 til 4150 i kampvægt på sine første 6 dage… Hun har vidst ikke hørt efter dengang de havde om, at babyer taber sig den første uges tid… Men jeg skal også love for, at der står mælk ud i lårfede stråler, når først hun er i gang. AV for katten da. Dolly Parton go home, siger jeg bare!

    Så nu er mor-lil mere rolig. Og vi behøver ikke længere vække hende om natten, hvis hun hellere vil sove. – og hvem vil ikke gerne det :o)

    Onsdag er første lægetjek… spændende hvad hun siger. S.p mente, at Liva´s ene ben måske er en smule længere end det andet, idet hun ser lidt asymetrisk ud når hun ligger på maven. ØV.. Håber lægen kan forklare nærmere.
    Sp sagde godtnok, at der absolut ikke var grund til bekymring. (yeah right… kommentér mit barn negativt i et splitsekund, og jeg bekymrer mig da resten af livet :o) Hun skal bare ligge på maven så tit som muligt, så hun kan styrke sin rygmuskulatur. Så på med gymnastikdragten! (Fås de mon i str 56?? *g*)

    Ja, så langt så godt her i Århus..

    Knus fra Aprilla og Liva Slumreøre, 6 dage.

    #1717406
    lykholtlykholt
    Medlem
    #1717407
    Anonym
    Gæst

    Ih, altså tænk at hun allerede er 6 dage din lille syvsover – for vildt. Godt at hun vokser – sådan bette tøs!! Nattesøvn til Mor :o)

    Kram, Anne, der glæææææder sig som et lille barn 😉 til det blir vores tur – igen…

    #1717409
    Anonym
    Gæst

    Forresten så har min datter ingen problemer i dag, hun går til løbende kontrol, men hendes hofte/ben er lige som vores, altså helt normale!!!

    #1717408
    Anonym
    Gæst

    Ja, de SP’er er gode til at sige nogle så ubetydelige ting, som man så kan gå rundt og spekulere over i flere døgn.
    Da jeg fødte min datter for 1½ år siden var min SP’er også hurtig med: at det ene ben er længere end det andet!
    Det viste sig også at hun har/havde medfødt hofteskred (husk at bede din læge om at tjekke en ekstra gang!), men det blev først “opdaget” af specialisterne da hun var 3 mdr. gammel, selvom min læge og SP’er var rimelige sikre på at det var det hun havde.
    Når men hun blev lagt i skinne i 3mdr, og det ser/ lyder voldsommere end det egenlig er, for bliver det først opdaget når barnet kan gå, ja så skal man ind og operere i hoften, og det er aldrig sjovt.
    Held og lykke med din lille pige, og det kan jo være, at det bare er falsk alarm.
    Knus far Catelat

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.