Min tur til at ynke…. laaaaangt og selvmedlidende.

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2004 Min tur til at ynke…. laaaaangt og selvmedlidende.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #405716
    aprillaaprilla
    Medlem

    Ja, hva ka jeg sige….. Synes nærmest denne graviditet udvikler sig til en mindre depression over svigt fra min krop.

    Jeg har døjet med kvalme hele graviditeten og får Primperan for det, som da gør at jeg spiser næsten normalt, og kvalmeanfaldende begrænser sig til aftentimerne.
    Jeg har været deltidssygemeldt herfor siden oktober, dvs arbejdet 20 timer om ugen. Og det har været ok.
    Positivt at kunne være en del af verden, men også resulteret i, at jeg er gået lige i brædderne når jeg kom hjem, og kontakten til venner og familie har begrænset sig til et tlf opkald en gang imellem..

    Så kom bøvlet med min iscias, som jeg har været til adskillige behandlinger for hos en fysioterapeut, om som min kære mand tålmodigt har masseret hver eneste aften, og som stadig kan sætte mit højre ben ud af kampen.

    Nu er mit bækken så begyndt at klikke når jeg går, og isciassmerterne tager til (i takt med at vægten stiger?)
    Lægen mener et ledbånd i bækkenet er for udspændt og derved generer knoglen, anviser fysioterapeut igen. – som er på skiferie!! Jeg kan ikke få en tid før onsdag i næste uge. Er dog skrevet op til en afbudstid hos hans makker.

    Øv øv. Har haft den ultimative tudetur. Også tudet i telefonen til lægen, som siger sygemelding indtil fyssen har givet grønt lys.. (Jeg arbejder i en daginstitution, og det er ret fysisk belastende)

    Jeg har bare så svært ved at acceptere, at jeg ingen kontrol har over min krop. Den spænder konstant ben for alt det jeg så gerne vil, og tror jeg stadig kan.
    Jeg er nok i bund og grund lidt af en kontrolfreak, der tror at min arbejdsplads umuligt kan klare sig uden mig…. og kan godt med min sundeste fornuft se, at det er lidt naivt..
    Min kollega sagde også til mig, da jeg ringede sygemeldingen ind, at jeg fandme skulle passe på mig selv nu og stoppe mit superwoman-trip.

    Men der er nemmere sagt end gjort. Jeg svinger mellem dårlig samvittighed over at svigte kollegaer, og svigte mand og barn fordi jeg konstant er ukampdygtig, og mellem had til min krop fordi jeg føler den svigter mig, og så lettelse over bare at kunne være hjemme og ha ondt fremfor at kravle rundt og snørre støvler..
    Og når lillepigen så mosler rundt derinde, så ved jeg jo også, at jeg får en meget stor præmie i den sidste ende, og så får jeg helt dårlig samvittighed over at hade at være gravid.

    Hvorfor kan jeg ikke bare være tjekket gravid? Sådan lige nå en aerobictime inden fødegangen og ellers bare gå rundt og stråle af frugtbarhed, ligne en der har styr på vasketøjet og holde små candle light dinners?

    Der er 3 uger til jeg skal på barsel, så egentlig er det jo et problem der er til at se en ende på.
    Men så skræmmes jeg jo også af tanken om, at det måske virkelig er begyndelsen til bækkenløsning, og jeg ser skrækscenariet for mig, af mig selv lænket til sofaen ude af stand til at komme nogen steder. Så er små 3 måneder virkelig lang tid. Jeg ser med rædsel tilbage på de 7 uger, hvor jeg bare lå på min sofa og ørlede i en blå balje…

    Ja, hvis du er kommet hertil, så vil jeg gerne takke dig fordi du gad lægge øre til. Det hele går jo nok endda. Tricket er jo nok bare at tage en dag af gangen og så ellers slække lidt på forventningerne til mig selv…

    Hmmmm.

    Aprilla 28+5

    #1713091
    Anonym
    Gæst

    Hej Aprilla

    Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan du har det, men det lyder absolut ikke særlig rart.

    Så jeg vil nøjes med at give dig lidt moralsk opbakning og sige:
    DET SKAL NOK GÅ ALT SAMMEN…….

    Held og lykke

    Hilsen
    Christina 28+0

    #1713093
    Anonym
    Gæst

    Kære Aprilla

    Hold da op en smøre….
    Nej, jeg kan godt forstå at du har brug for at komme af med det. Jeg har selv været sygemeldt siden midten af august og har nu et rigtigt godt og personligt forhold til min sofa 🙂
    Så jeg kender dine tanker meget godt. Havde selv den helt store tudetur i morges, da jeg vågnede med ondt i skamben og ryggen og bare ikke selv kunne komme ud af sengen. Jeg ved godt at det er fordi jeg ikke har passet godt nok på. Jeg var til komsammen med Københavnertøsserne i går, så jeg var forberedt på at jeg ville have ondt i dag (har beg. BL).

    Nå, men du kommer jo også selv med svaret på hvordan du kan komme lidt ovenpå igen. Jeg ved godt at det er svært at acceptere at de kan undværre en på arbejdet og at man kan være nødt til at have et socialliv på meget lav blus, men for mig har det virkelig hjulpet at erkende at jeg ikke kan overskue noget som helst og så er det bare en sejr, når jeg så kan lidt alligevel.

    Man slipper nok ikke for tudeturenen eller at blive deprimeret over at man ikke kan noget, men de bliver nok lidt mindre i antal, hvis man kan erkende at man bare må tage det stille og roligt. En god idé er også at melde klart ud overfor venner og familie at man ikke kan klare og overskue så meget. Dels får de forståelse for at man en gang i mellem er lidt kort for hovedet og ikke kan være så deltagende og dels kan de måske hjælpe lidt til derhjemme, hvis man ønsker og har brug for det.

    Det blev da vist også lidt langt, men håber meget at de humør bliver bedre

    Mange knus
    Rikke

    #1713092
    erl4erl4
    Medlem

    dit forløb minder om min søsters da hun ventede den 1. Hun fik lov til, at blive sat igang 3 uger før termin. Mon ikke du også har mulighed for det? Det er jo næsten ikke til at holde ud.

    K.h. Maj

    #1713094
    lykholtlykholt
    Medlem

    Hejsa!
    Jeg føler også helt bestemt med dig jeg håber du snart får det bedre.
    Knus
    Tina
    25+5

    #1713090
    aprillaaprilla
    Medlem

    Det hjælper jo altsammen lidt.
    Har også brugt dagen på mere positive tanker, og arbejder på at nå til en accept at min situation.
    Har bestilt en tid hos frisøren. – det smager da lidt af et helt almindeligt liv :o) så må vi se om jeg tør få klippet de lange lokker af, når først jeg sidder i stolen….
    – Er der egentlig ikke noget om, at kvinder får ny frisure, når de gerne vil ændre på deres liv? *G*

    Knus fra Aprilla

    #1713095
    Anonym
    Gæst

    Du har min medlidenhed! Jeg kender godt til de dage hvor man seriøst overvejer prisen på en adoption og forbander gravidtets-bladenes modesider!

    Men, det få en ende! -og hvilken en!!

    Kærlige klap på ryggen
    Anne Mette

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.