What to do – Godt råd behøves! – A.S.A.P

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe Marts 2004 What to do – Godt råd behøves! – A.S.A.P

Viewing 5 posts - 1 through 5 (of 5 total)
  • Author
    Posts
  • #402339
    aprillaaprilla
    Member

    Jeg arbejder som støttepædagog på en skole, der ligger i et område der på ingen måde er belastet.
    I dag var mange af lærerne på kursus, og jeg var derfor vikar og alene med klassen hele dagen.

    I én af timerne tegnede vi, og hørte musik – bl.a. Sys Bjerres “Malene”, og så kom vi til at snakke om sangen, og det at være vred, og hvordan man kan komme til at gøre noget dumt, når man er meget sur.

    I relation til dette, kom der forskellige kommentarer fra børnene….
    Èn sagde “Min mor blev engang så vred, at hun skubbede min storebror hårdt ind i væggen på badeværelset og bruste ham med koldt vand”..
    Så siger en anden “I Thailand må man slå børn så meget man vil” (Hans mor er fra Thailand) “- og min mor hun giver mig rigtig mange lussinger” – hvortil en anden kommenterer “JA! og hun rykker ham også i ørene!”..
    Så rækker én af pigerne hånden op, og siger “Min far blev engang så sur på min mor, at han smed hende under bruseren og gav hende koldt bad” Jeg spurgte (lettere rystet), om det var for sjov, men pigen sagde “Nej, for han var virkelig virkelig sur! Og han slår og sparker også nogengange min storebror”.

    Jeg må indrømme, at jeg er lettere rystet, og har tænkt på samtalen hele eftermiddagen…
    Jeg kender pigens forældre, og har meget svært ved at forestille mig, at det er rigtigt – men har man ikke altid det?? Jeg synes også jeg kender pigen rigtig godt, og har ikke oplevet, at hun har løjet om noget før.
    Jeg skal have et møde (om noget helt andet) med pigens mor i morgen, og nu er jeg bare i syv sind ifht den udmeldig pigen kom med i dag. Jeg synes jo jeg bør fortælle moren, hvad hun har sagt, men hvis det viser sig, at det er rigtigt, så ved jeg virkelig heller ikke, hvad jeg skal stille op.

    Og mht den Thailandske mor, så har jeg det jo sådan, at hvis det virkelig er sandt, så har jeg jo også som offentlig ansat en særlig forpligtelse til at lave en bekymret underretning…..

    Jeg har forsøgt at ringe til skolens pædagogiske leder, som også er på kursus, og først tilbage på skolen på fredag – men hun svarer ikke på telefonen. Klassens klasselærer er på ferie, så hende kan jeg heller ikke ringe til… Så jeg er bare i syv sind!!

    Er jeg igang med at skyde gråspurve med kanoner, fordi jeg bare ikke kan udholde tanken om, at nogle børn bliver slået??

    Sidder der måske nogen derude bag skærmen, som har en rigtig god idé eller bare en kommentar, så hører jeg den rigtig gerne!

    Knus, Aprilla

    #1693296
    skrotteskrotte
    Member

    Først vil jeg sige: det er IKKE i orden at slå sine børn.
    Når det så er sagt, synes jeg, det er en svær situation.
    Jeg er selv vokset op, dengang det var i orden og lovligt at revse sine børn. Jeg har fået lussinger og endefuld og jeg kan huske hvor ydmygende det var.
    Jeg har svoret, at jeg ikke vil slå mine børn, men kan mærke min “arv”, når det hele kammer over herhjemme og mine 2 drenge er ved at drive mig til vanvid og jeg må trække vejret dybt og tælle til 10 for ikke at falde tilbage og gøre som i min barndom.
    Det jeg vil frem til er, at det var godt at revselsretten blev ophævet, men jeg synes ,at der mangler en hjælpende hånd til de forældre, der overtræder loven og slår i afmagt.
    Selvfølgelig skal vi alle tale børnenes sag og værne om dem, men forældrerne skal også hjælpes til at bryde mønsteret. Man hjælper jo også børnene indirekte ved at hjælpe forældrene, for de elsker jo deres forældre og omvendt og vil ikke splittes som familie.
    I en situation, hvor moren blev vred 1 enkelt gang og skubbede broren ind i væggen og gav ham koldt brusebad, skal man jo huske på, at der var hun nok trængt op i krog og reagerede i raseri (det er ikke ok), men hvis hun ellers aldrig er voldelig overfor børnene, skal det påtales og forklares (af rette vedkommene, hvem det ellers er?) og evt. guides til at søge hjælp, hvis hun kommer i sådan en situation af afmagt igen.
    Faren som slår storebroren, skal også hjælpes og vide, at det ikke er ok.
    MHT den Thailandske mor, er det jo en hel “tradition” hun skal bryde med og hun skal nok også have meget hjælp, for at lære at opdrage uden at slå.
    Det er en rigtig svær situation, men jeg synes ikke, at du skal konfrontere nogen endnu, men vente til du har talt med pædagoger eller hvem der nu skal inddrages, så man kan stå klar med hjælp.
    Husk, selv om du bliver vred på børnenes vegne – så er der også et menneske bag en voksen, med fejl og følelser og som naturligvis burde vide bedre end at slå, men som trænger til hjælp.
    Hilsen Lotte

    #1693297
    aprillaaprilla
    Member

    Det er lykkes mig at få fat i skolens pædagogiske leder, og vi fik en god snak…
    Hun vil ikke pålægge mig at tage samtalen alene, omkring den udtalelse pigen kom med, og vil stå mig bi hvis jeg får behov for det, men siger samtidig, at en samtale skal finde sted. Så jeg har lidt at tænke over inden i morgen. Vil jeg selv konfrontere moderen, eller vil jeg vente, til den pædagogiske leder også kan deltage :-/
    Jeg hælder nu mest til selv at nævne det til mødet.. Sige, at jeg har en pligt til at reagere, når jeg får en sådan indsigt, og så må vi tage den derfra. Og så håber jeg, at der ikke er grund til at lade det gå videre end det.
    I fht lussingerne, så har den pæd leder taget “sagen” til sig, og det var rigtig rart at få den givet videre. Jeg er selvfølgelig ikke ude af det, men ikke længere alene.
    Den første kommentar med broderen og bruseren er heller ikke den der bekymrer mig mest, for ja, vi oplever jo alle som forældre at komme derud, hvor vi ikke kan bunde, og de bedste mennesker fejler.
    Det er de to andre udtalelser, som har mere karakter af gentagne forseelser, som giver mig særlig grund til bekymring, og som jeg må reagere på.

    Håber jeg ikke skal ligge og spekulere hele natten på hvordan jeg får det sagt på en ordentlig måde..

    Knus, Aprilla
    – der ALDRIG glemmer følelsen af en lussing og en røvfuld!

    #1693295
    juleejulesjuleejules
    Member

    Hej Aprilla,

    Det er godt nok en svær situation, men det lyder som om du har fundet den rigtige løsning. Skolen har jo (forhåbentlig) midlerne og måderne at håndtere sådan en situation på, så det ikke er dig som person der skal være ansvarlig.

    Håber det går godt med samtalen.

    KH Julie – der ALDRIG er blevet slået (men en gang har fået et lods i røveren med min mors 80’er spidse støvler – der havde jeg også været rigtig slem :-))

    #1693298
    aprillaaprilla
    Member

    Jeg besluttede mig for selv at tage snakken med moderen, og samtalen gik bare rigtig godt. Moderen var meget chokeret over udtalelsen, og vi fik en god snak om, hvad det kunne handle om, og fandt frem til nogle ting der måske lå til grund derfor.. Hun var heldigvis glad for, at jeg tog det op (jeg frygtede selvfølgelig at hun ville gå total i forsvar og blive rigtig sur) og endte med at sige, at hun var glad for, at der var folk som mig der turde sige den slags.

    Min mavefornemmelse sagde mig, at hun talte sandt, og den må jeg jo stole på, og jeg er ret stolt af mig selv, at jeg fik det sagt på en ordentlig måde.
    Jeg har sovet godt i nat :o) og er klar til en ny dag, hvor jeg skal snakke med den pæd leder om bemærkningen om lussingerne… Og SÅ er det weekend, wuhuu!!

    Knus, Aprilla

Viewing 5 posts - 1 through 5 (of 5 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.