Lidt status…..

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #391665
    Anonym
    Gæst

    Hejsa!

    Hvordan går det ude i de små hjem?

    Her er vi igang med at få tænder. Både Elias (071205) som er ved at få sin 3. tand og Josefine (010202) som er ved at få sin 2. 6-års tand. Samtidig har prinsessen fået to rokketænder (fortænderne forneden), så hun er rigtig stolt i øjeblikket. Silas (031203) er vist lidt misundelig på den opmærksomhed hendes mund får, for han går rundt og påstår, at han også har en “okketand gerinde” mens han peger aller bagerst i sin mund.

    Josefine har fået en fiiiiin ny seng – men den er vist højere end morens nattero har godt af. 🙁 Den er næsten to m. høj og har skrivebord under sengen. Og Josefine ÆÆÆÆLSKER sin nye seng. Silas (snart 3 år) har overtaget Josefines gamle seng (som hun arvede efter Nicklas, som nu er 16 år) og han er faktisk rigtig god til at blive i sengen – stik imod morens forventninger. 🙂

    Elias kravler rundt over det hele og er begyndt at rejse sig op af mennesker og sofarygge. Han er kun lige begyndt at spise ‘rigtig’ mad, men ÆÆÆÆLSKER (især) sin havregrød og bananmos.

    I eftermiddag kommer fysioterapeuten og tjekker Silas. Han er et ‘blødt barn’ og har problemer med for svage led og muskler. Forhåbentlig synes hun det går fremad med knægten, for vi har været ret gode til at træne. Og jeg bruger en formue på sko til ham med den rette støtte.

    Silas har lige haft hånd-fod-mund-syge og var MEGET syg af det. Hans mund var nærmest én stor blære og han SKREG hver gang han fik noget ind i munden – selv kold mælk var en pine for ham. 🙁 Desværre har han fået smittet både Elias og Josefine, men de er heldigvis ikke lige så hårdt angrebet som han var.

    Men ellers går det fint. Alle ungerne vokser nogenlunde i det tempo de nu engang ‘bør’ vokse i og moren vokser langsomt men støt nedad i vægt.

    Hilsen Heidi og ungerne

    #1643828
    Anonym
    Gæst

    fra Kastrup.

    Her har der været store omvæltninger de sidste par uger.
    Jeg var jo gravid med termin i april og tak for hilsnen Heidi*S*.
    Det er jeg ikke mere, den korte version er at de fandt en kromosomfejl hos fostret og at hun havde dårlige muligheder for at overleve, derfor fik jeg en abort mandag/tirsdag og blev udskrevet igår aftes. Så nu er der en kort pause før vi forhåbenligt bliver gravide igen.

    Nicolai er tilgengæld i rivende udvikling, han ELSKER at synge og gør det ofte, hittene for tiden er Tinge-linge-later og hjulene på bussen!!!!
    Ellers er han ved at være børnehaveklar, hvilket dog først bliver til marts/april (de er lidt langsomme i Tårnby), men han har det godt i dagplejen sammen med Lucas, hans bedste ven.
    Han har aldrig haft bamser eller lignende og så var han i ZOO med min mor for en månedstid siden og de falder over en lilla slange!?! og den har bare fulgt ham siden når han skal sove. Mormor spørger selvfølgelig hvad slangen hedder og Nicolai svarer: Andi, hvor han har det navn fra aner vi ikke! Ingen i hans omkreds har nævnt det navn for ham, så hvor er det kommet fra…….?

    Nå men han er ca. 99-100 cm og vejer vel 17kg og så har han et temperemant uden lige!

    Nok fra mig
    Og god ide Heidi.
    Mange hilsner
    Nina og Nicolai 291203

    #1643834

    Jamen, har hos os går det forrygende…
    Som nogle af jer måske ved, skilte jeg mig jo af med manden i november 2005. Det var en hård omgang, men jeg klarede den….

    Jonas og jeg flyttede i hus (tjenestebolig) lige ved siden af mit arbejde og Jonas ser sin far hver 2. weekend (fredag-mandag) og det fungere rigtig godt.
    Dog kan han savne sin far en gang imellem, men det er jo også klart!

    Han fik dog hurtigt en ny “faderfigur”, da jeg ikke nåede at bo alene mere end 1 mdr. før “mr. right” flyttede ind….. Ja, når man mindst venter det *G*

    Så nu er situationen den, at Jonas (der jo fylder 3 år en uge før jul) skal have en lillebror omkring 2 uger efter, han er fyldt 3 år. Nu må vi se, om den lille venter til efter jul, men at komme…. Ja, jeg spilder ikke tiden *G*

    Jonas er en dreng med gang i. Han går i integreret inst. (0-6 år) og går på mellemstuen for de 2-4 årige og nyder at komme afsted hver dag.
    Jeg går sygemeldt hjemme, så heldigvis er jeg så priviligeret at kunne afl. ham ved 9-10 tiden og hente ham ved 14-15 tiden. Så får Jonas og jeg også en masse tid sammen nu, før hans lillebror kommer til verden.

    Jonas har 21 mælketænder og da jeg målte/vejede ham i august, sagde den 93 cm og 16,1 kg. Måske er han vokset lidt siden… Både hans far og jeg er over 1,75 høje, så mon ikke han skyder i vejret en dag!?

    Jonas sover stadig igennem fra kl. 20-7, så det er luxus og jeg får nok et chok, når jeg begynder at skulle op flere gange om natten… Dog er det så småt begyndt allerede nu, da jeg tisser som en sindsyg, syntes jeg *S*

    Så sådan ser situationen ud for os i nordsjælland!

    Mvh. June 30+2 og Jonas (171203)

    #1643832
    maritilarmaritilar
    Medlem

    God idé, Heidi!

    Status fra os:

    Vi er jo flyttet til Korsør for 1½ måned siden, og har nu endelig fået internet igen 🙂
    Vi har en grund hernede som vi jo gerne vil ha? bygget et dejligt hus på, så vi har fået en 4-værelses lejlighed som vi regner med at bo i i 1½-2 år, indtil huset er klar. Så nu har vi hele 87 m2 fordelt på 4 værelser at brede os på, mod 64m2 og 2 værelser før. Skønt 🙂

    Frederikke (161203) er startet i børnehave pr. 15/10, og det går faktisk rigtig godt. Her i Korsør kommer man normalt først i børnehave i den måned man fylder 3, men heldigvis slap hun for at komme i dagpleje i 1½ måned, og fik i stedet plads i ønske-børnehaven der både ligger tæt på Farmor og Farfar, Oldemor samt dér hvor vi skal ha? bygget vores hus. Hun har haft et par gange hvor hun blev lidt ked når jeg skulle gå fra børnehaven, og vil ofte ikke med når vi skal hjemmefra om morgenen, men hun er superglad for at være der og vil ikke med hjem når jeg henter, så jeg tror bare det er reaktion på alt det nye der sker for hende ? og derudover har hun jo været hjemme hos mig og lillesøster i en måned, og er nu udemærket klar over at jeg bare tager hjem igen imens hun er i børnehave…

    Hun er holdt op med at bruge sut, vi har snakket længe med hende om det og startede med at aflevere en enkelt sut til suttefeen. Næste morgen lå der så en lille pakke, og så ville hun da gerne give alle sutterne til suttefeen for at få endnu en pakke ? pånær én sut, som hun så passede grundigt på i en uges tid… Den røg så 2 dage før hun startede i børnehave, en aften hvor vi simpelthen ikke kunne finde den ? Frederikke protesterede højlydt og var meget vred på suttefeen (og vidst også på mig) og ville give pakkerne tilbage så hun kunne få sin sut ? men vi holdt ud, og nu 3 uger efter spørger hun kun sjældent om den.

    Sidst jeg målte hende var hun 100 cm og vejede vist 16,5 kg, og der er sikkert kommet mere på siden da. Stor tøs.

    Hun er en meget temperamentsfuld pige, der virkelig har fundet ud af at hun er i ?trodsalderen?. Så vi tager os nogle ture herhjemme, lige for tiden er Frederikke meget overbevist om at det er hende der skal bestemme ? og helst det hele. ?Du ikke sidde dér, Mor, Vrigge (Frederikke) sidde dér, du gå ind til dig selv, mig bestemme, du ikke bestemme!?

    Hvis man spørger hende hvad hun hedder svarer hun enten ?Vrigge? eller også siger hun ?2 år? (?). Hun nævner også gerne at hun har fødselsdag til december 🙂
    Hun har helt styr på vores adresse, selvom det til tider bliver byttet lidt rundt ? det lyder så sjovt, når hun siger: ?jeg bor xxxxx-vej nummer 17 stuen nummer højre?. Hun er heller ikke i tvivl om at Silas er hendes kæreste (Husk det nu, Heidi, så han ikke render og kysser på de små tøser i børnehaven) 😉

    Hendes yndlingslegetøj er nok stadigvæk legemad, det har hun virkelig leget med med siden hun fik de første ting for et år siden. Derudover hitter puslespil (hun er begyndt på dem med 25+ brikker), bøger, DVD-film, togbane, dukker, perler, udelege, tumlelege, køre tog med Farfar osv. osv.

    Hun er stadig meget glad for sin lillesøster, selvom der da er begyndt at komme lidt konflikter over legetøjet, efter at Laura er begyndt at kunne bevæge sig mere omkring. Når børnene i børnehaven kommer hen for at se på Laura, er Frederikke der straks for at fortælle at: ?Det? Laura, MIN lilledøtter, må godt ae, må ikk? slå ?.

    Laura (100106) hygger sig stadig herhjemme hos mig. Vi har netop fået tilbudt en dagplejeplads pr. 1/12 (snøft). Min barsel slutter 31/12, så jeg er så småt gået igang med at søge job hernede, men det er ikke ligefrem fordi her er mangel på pædagoger… Lars pendler iøvrigt til sit “gamle” arbejde i Kbh, så vi har til tider nogle lange dage uden farmand.

    Laura er en meget glad og tilfreds pige, der allerede forguder sin storesøster. Hun har endnu ikke været syg udover lidt forkølelse, spiser næsten alt jeg putter i hende, vejer et eller andet sted over 11 kg og er 77cm lang. Hun sover pænt (pånær det sidste stykke tid pga tænder) og er i det hele taget ret nem.
    Hun er liiiige ved at kunne kravle på alle 4, men kommer indtil videre omkring ved at hive sig frem med hænderne og skubbe fra med den ene fod, nøjagtig samme teknik som Frederikke brugte. Hun følger iøvrigt Frederikkes mønster på mange områder, de første tænder (hun har 4½ nu) kom 4 dage inden hun blev 8 mdr, hvor Frederikkes kom 2 dage før, Frederikke krydskravlede på alle 4 præcis da hun blev 10 mdr, og det kommer Laura nok også til…

    Nu vil jeg pakke Laura ud i bilen og køre over og hente Frederikke i børnehaven 🙂

    Hilsen Marianne, mor til Frederikke 161203 og Laura 100106

    #1643831
    Anonym
    Gæst

    Astrid har det rigtig godt! Hun skal starte i børnehave 1. december, og hun glæder sig som en vanvittig. Vi kører jævnligt hen forbi børnehaven, og hun stirrer længelsfuldt ind af vinduerne. Nu håber jeg bare ikke hun bliver skuffet!

    Astrid blev storesøster til Agnes 15. juni, og det har været ret hårdt for hende. Jeg/vi syntes virkelig vi gjorde meget for at lette overgangen for hende – og det gik også fint de første måneder, men siden har hun vist “tænder”. Hun er kærlig og sød for det meste – men pludselig kan hun give Agnes et dask eller lægge sig på hende. Øv.
    Hun er i dén grad en selvstændig pige – kan og vil ALT selv, så nu og da har vi store konflikter med hende når hun ikke kan/må noget.
    Astrid begyndte at stamme lidt sidste vinter – det forsvandt så igen, men er vendt lidt tilbage, så vi følger det nøje.

    Hun er simpelthen så sjov en pige – hun har en finurlig humor og lukker guldkorn ud hele tiden.

    Hun er en stor pige på 104 cm. og 17 kg. Jeg var rystet da jeg købte vinterstøvler til hende i str. 28!!!

    Hilsen
    Rikke

    #1643835
    Anonym
    Gæst

    Hmm. det er godt nok lææænge siden, jeg har været herinde sidst!!
    Men jeg er med på “en lille status”.
    Noah er en rigtig Dreng! (151203) Han suser rundt, kravler op i alt, og på bordene, skændes med sin søster June (260602) og driller lillesøster Mira (200805) Han er ved at være børnehave klar. Men desværre er der ingen pladser i “vores” børnehave lige nu, og det kommer der heller ikke lige med det første… ØV!! Jeg snakkede med kommunen i dag, og fik at vide at i værste fald kommer han først ind til august…
    Ellers er Noah ca 100 cm høj (det er meget længe siden han er blevet målt og vejet) Han vejer ca 12 kg. Han har nogle rigtig gode håndværker hænder, og hans nye vinterluffer er samme str som Junes 😉
    Han har 20 tænder, og bruger dem flittigt, for han spiser ALT 🙂
    Han elsker at lave puslespil, danse, se tv og høre musik. Han lærer lynhurtigt, hvilket ikke altid er så godt, når søster kun er 1½ år ældre!!
    Livet med 3 små er dejligt, men til tider også meget hårdt’! Jeg startede som selvstændig for lige knap et år siden. Og har lige pt et “hjælpejob” i den gamle butik jeg er udlært i.. Så lige nu har jeg fultid med min klinik, 30 timer i butik (som ligger en times kørsel væk) og 3 små børn. Så her er i hvert fald ikke tid til at kede sig!
    Godt vi har vores unge pige, og bedsteforældre 🙂

    Knuz Helle

    #1643830
    sille73sille73
    Medlem

    Ja, der er jo efterhånden sket en del med de små poder, siden de så dagens lys i vinteren 2003 ;o)

    Lucas fylder 3 år d. 16. december. Han er 92 cm. høj og vejer 13 kg., så han er langt fra en kleppert ;o)

    Han er en sjov og dejlig lille dreng, som elsker sin storebror meget højt og lige for tiden også alt, hvad der har med sørøvere at gøre *GG*.

    Han har smidt sutten, men endnu ikke bleen. Men han kan godt finde ud af at lave både “nr. 1 og 2” på toilettet, når han altså lige har tid og lyst.

    Lucas starter i deltidsbørnehave d.1. december, hvor han så skal gå, indtil der bliver plads til ham i Caspers gamle børnehave. For at få hverdagen til at hænge sammen går jeg så på deltid i den periode, så jeg ser frem til nogle korte dage, hvor vi har lidt mere tid til hinanden.

    Tja, hvad skal jeg ellers skrive…? Jeg synes jo bare, at jeg har verdens dejligste lille dreng, som ikke volder de store bekymringer. Han er bare glad og udvikler sig med lynets hast. Jeg glæder mig til snart at fejre hans tredje fødselsdag – hvor tiden dog flyver :o)

    Sille (mor til Casper på snart 8 år og Lucas på snart 3 år)

    #1643829
    Anonym
    Gæst

    Det er også lang tid siden jeg har været herinde, men status fra os er at Louie flytter børnehave her på næste mandag efter kun 2 måneder i sin første børnehave. Det har været det sværeste valg vi har måtte træffe som forældre indtil nu, og vi er også stadig i tvivl om det er det rigtige. men nu bliver det sådan.

    Louie trives. hans sprog er rigtig godt og han har en imponerende interesse for bogstaver. Så han kan stort set hele alfabetet og elsker at sidde og skrive på computeren og ved hvad ret mange ord starter med (og alle bogstaverne i hans eget navn – dog ikke altid i rette rækkefølge).

    Ude er han stort set altid glad, mens vi hjemme godt kan synes han kan være lidt af en hustyran, der gerne bestemmer ALT. Det giver af og til konflikter.

    Også Louie har bløde led – faktisk ser det nærmest ud som om hans fødder sidder omvendt, men Ortopæd’en har sagt vi skal vente med at gøre noget og håbe på det retter sig. Vi er dog lidt bekymrede på det punkt.

    Vi har i et stykke tid forsøgt at lave barn nummer 2, men de to første inseminationer virkede ikke. Nu prøver vi igen på søndag.

    Jeg har fået nyt arbejde som jeg egentlig er ret glad for. Det har i hvert fald et godt potentiale. Alligevel har jeg genoptaget mine overvejelser om at søge PhD, men det må vente lidt endnu da det vil betyde både mere arbejde, færre penge og at jeg må afhænde opgaverne i mit firma. Men det er jo også rart med lidt langsigtede mål og det er jo heller ikke noget der er så let at komme til at lave.

    Skønt at læse om jeres unger.

    KH Trine

    #1643833
    Anonym
    Gæst

    Hej Trine!

    Har I fået Louie tjekket af en fysioterapeut? For det er hos dem jeg har fået en masse gode råd og forslag til aktiviteter/øvelser, som kan styrke Silas. Lægen ville slet ikke henvise til ortopæd’en, for de gør alligevel ikke noget sålænge han ikke er ældre. Hvis det ikke er meget slemt, så begynder de sjældent at ‘gøre noget’ førend omkring skolestart – iflg. min sædvanligvis pålidelige læge.

    Hvis du er interesseret i det vores fys er kommet med af ‘guldkorn’, er du velkommen til at skrive: heidi_3x@yahoo.dk

    Heidi

    #1643838
    happy22happy22
    Medlem

    Luie er endnu ikke startet i børnehave, selvom han ER klar og har været det længe.
    Problemet er at der i vores kommune ikke er plads til ham da de først starter når de er fyldt 3 år, og i kbh kommune ( hvor han går i vuggetue) starter når de er 2,9 år. Vi har defør søgt om at han må gå i sin vuggetue til 31 dec. og blvet godkendt til det.

    Luie smed bleen for 2 måneder siden, og det går over alle forventninger. Han få nogle nætter ble på når han skal sove, men den er somregel tør om morgenen.
    Han siger selv til når han skal tisse/lave stort og de uheld han har haft siden han smed bleen, kan tælles på en hånd.

    Han er nu på sutteafvænning dvs. KUN sut i soveværelset.
    Han var vred over det den første dag vi indførte det, men har nu accepteret det fuldt ud. Han ber nogen gange om at komme ind i værelset sammen med “sut og øf” og det skal han ha lov til, vi vil bare ikke ha den i stuen f.eks.

    Hans sporg er flot, han snakker faktisk helt perfekt og tit kommer han med ord vi ikke anede han kendte, det er skægt. Han har tendens til at lyde lidt “gammelklog” fordi han snakker så godt og bruger mange forskellige “voksne” udtryk.
    Han kan tælle fejlfrit til 10, synge en hav af børnesange ( som han dagligt gør), fortælle hvad alle dyr siger ( rigtig god undeholdning for venner og familie, da han ændrer stemme og laver fagter med arme samtidigt).
    Han tager selv tøj og sko på, og vil gerne selv vælge HVAD han skal ha på, hvilket giver andledning til mange konflikter herhjemme;)
    Han kan så meget så jeg kunne blive ved, det er virkelig gået op for mig hvor stor og selvstændig han er blevet;).
    Han er 95 cm og vejer 13 kilo vil jeg gætte på.

    Der er knald på herhjemme med et 14 månders barn i huset også.
    De leger sammen til tider, men der er meget skrig og skrål, mest fordi Chanel er så vild og bliver tit gal på Luie bare han nærmer sig hende. Det er lidt synd for Luie som rigtig gerne vil hende, og tit har han rifter i ansigtet fordi hun river ham.
    Ellers er de dejligt, og de har glæde af hinanden, selvom det nok også er det hårdste jeg har prøvet samtidigt.

    L og jeg er jo gået fra hinanden for knap 3 månder siden, men vi bor stadig under samme tag til jeg får min lejlighed.
    Det fungerer rigtig godt, men jeg er da spændt på hvordan det bliver når jeg skal til at være enlig.
    Lige pt. og de næste mange måneder er jeg sygemeldt, venter på at blive opereret i begge mine håndled, har nemlig fået konstateret en nervelidelse.

    Mvh Paloma, mor til Luie 12.12 03 og Chanel 27.08 03

    #1643839
    happy22happy22
    Medlem

    Jeg er ked af at høre at graviditetn ikke gik som håbet 🙁
    Jeg håber i klarer jeg bedst muligt igennem det.

    Mvh Paloma

    #1643840
    Anonym
    Gæst

    god idé, Heidi, det er sjovt at læse om, hvor børnene er i deres udvikling.

    Det nyeste hos os er at Karoline lige er startet i børnehave pr 1/11. Den første uge er gået fint, uden at der har været antræk til tåre, men mor og far er lidt bekymrede da Karoline tiltider godt kan tage en facade på, for ikke at blive ked af det, når mor og far kører. Normeringen er kun 2 voksne til 23 børn og det synes vi altså ikke er ret meget, så vi er lidt bange for at Karoline, som jo er den yngste bliver helt væk i den store gruppe, men vi må jo se tiden an og se hvordan det går.

    Herhjemme er hun en dejlig og kærlig pige. Hun leger konstant med sine dukker, de bliver kysset og krammet og madet, hun kopierer nøjagtig, hvad hun ser omkring sig. I går aftes sad hun og madede en fantasidukke, da vi sad og spiste aftensmad, hvilket virkelig blev gjort med omhu.

    Hun er stadig hurtig til at lære nye ord og taler nu i lange sætninger. Kan kende forskel på bogstaver og tal og kender et par enkelte tal og bogstaver.

    Karoline er faktisk renlig, har kontrol over begge dele, men nægter stadig at lave stort på toilettet, det skal fortsat foregå i bleen.

    Karoline er stadig en lille splejs på 93 cm og 12 kg. Appetitten er dog heldigvis blevet bedre det sidste stykke tid.

    Mor og far har nu i næsten 14 mdr prøvet at få en lillesøster eller lillebror, hvilket ikke har lykkes. Vi skal nu til nærmere undersøgelse hos en specialist i næste uge, så vi er meget spændte på udfaldet af dette.

    Vi har haft meget tralvt i et stykke tid pga mange fødselsdage fester og fars og mors skiftende arbejdstider, hvilket har påvirket os alle 3, så nu prøver vi at holde tingene nede på et minimum og prøver at få spist lidt sundere, så der er mere overskud til hverdagen.

    KH Janne

    #1643837
    Anonym
    Gæst

    Tak Paloma, det har været en hård omgang.
    Specielt med alt den snak om aborter i sidste uge, det kom ligesom lidt for tæt på.

    Nina, som lige har fået at vide at kæresten trænger til en 2 måneders pause før han vil prøve igen:-(

    #1643841
    Anonym
    Gæst

    God idé, Heidi!
    her følger så lidt om Thor.

    Han er ikke verdens største dreng ca. 94-95 cm og ca. 15 kg med tøj iflg. vores egen badevægt. Fødderne vokser dog lystigt – vinterstøvlerne er str 27 og kun Rap var brede nok i år, så han ender vel i str 46 mega-bred ligesom farmand.

    han snakker en hel masse, men ikke rent. Bygger lange sætninger, men kludrer lidt rundt i rækkefølge, og alt er stadig “mi” eller “mig/min” – “jeg” indgår ikke rigtig i ordforrådet endnu- Generelt har han dog et fint ordforråd, men mestrer stadig ikke helt nogle konsonant-kombinationer som “st” (fx stor, det bliver til “gor”) eller “sp”, der oftest bliver til “b” (bise i stedet for spise).
    Efter han fik drøn i ørerne i marts har sproget dog taget et tigerspring fremad.

    han er generelt en glad dreng – med et bestemt temperament og en god egen vilje. Han ved, hvad han vil og ikke vil – pt. er det at skulle have flyverdragt og vinterstøvler på en kamp – for han mener, at tøjet er for stort = han føler sig bevægelseshæmmet i det.
    Hans appetit fejler ingenting – men grøntsager er, bortset fra agurker, stadig ikke Thor-egnet føde, efter hans mening. Hofretten er stadig pasta med parmesanost og morgenboller med ost (eller bedstefars honning) i weekenden.

    Mht. legetøjet, så er hans køkken flittigt brugt – og garagen og den kæmpestore skraldebil. Han leger mange rollelege – a la begyndelsen til “far-mor-børn” og fortæller mange fantasihistorier. Vi læser også rigtig mange bøger. En favoritting er også at få lov at tumle vildt og voldsomt i dobbeltsengen, hvor han kaster sig frygtløst rundt og hopper højt. Er meget glad for andre børn og søger gerne kontakt.
    Er glad for dyr, specielt dagplejerens labrador, Sille – og kattene hos min moster og onkel.

    Han er generelt en “forsigtig-per” overfor nye ting, fx fik han en motoriseret motorcykel (kan køre 3 km/t) i sommers, men den har han endnu ikke turdet prøve – han vil ikke engang op at sidde på den. Også svømmehal/badeland kræver en times tilvænning hver gang, før han frit leger rundt.
    Det er et af de områder, hvor han meget ligner sin far, og som jeg slet ikke kan kende fra mig selv 🙂

    Vi regner med, at han skal i børnehave til januar, men har endnu intet hørt fra kommunen. han er, så vidt jeg kan vurdere, fint klar..

    Sut er nu begrænset til sovesut – han falder i søvn med den og spytter så ud i søvne – og trøstesut, hvor vi dog forsøger at trøste uden først.
    Bleen bruger han stadig, og selvom vi jævnligt forsøger med potten, så interesserer det ham overhovedet ikke. Hvis man spørger, om han har lavet i bleen, får man som regel også et “nej” – selvom han har. Vi forsøgte flere gange henover sommeren at få ham renlig, men han var bare ikke klar. Jeg forventer, at vi prøver til igen i juleferien.

    Han er lige kommet på maske igen pga. (astmatisk) bronchitis, så det er han nok det meste af vinteren igen i år. Heldigvis forsvinder hans hosten og gener, når han er på medicinen, og han trives fint.
    Feberkramper har vi ikke set noget til andet end den ene gang, hvor han var 11 mdr – forhåbentlig er han ved at være vokset fra det.

    Og så skal Thor være storebror til marts. Han fatter det ikke rigtig – han snakker tit om, at baby sover inde i mors mave, men han har ikke set sammenhængen. Det finder han såmænd også tids nok ud af…
    Thor var jo over 2 år undervejs, så det er lidt underligt, at det denne gang lykkedes på mindre end 1 år – og uden at have prøvet specielt heftigt på “rigtige tidspunkter”. Vi glæder os meget!

    Lisbeth med Thor 201203 og nu 23+0

    #1643836
    Anonym
    Gæst

    Lærke er godt nok ved at være en stor pige, hun smed bleen i sommer omkring juni (også om natten) hun flyttede på eget værelse (og ud af soveværelset) en måned før hun blev storesøster til lille Ida (18 september) hun eelsker sit eget værelse og nyder at bruge tid der inde. Det bedste syntes hun er hendes seng, så det har ingen sag været at flytte hende.

    Hun er en rigtig god storesøster uden store problemer (endnu) hun er meget glad for og stolt af Ida. Hun knuser og nysser og accepterer i det store hele at mor bruger tid på lillesøster.

    Hun snakker som et vandfald og fortæller historier, rigtige som fantasihistorier. Hun er virkelig ved at have sit eget liv og være et selvstændigt individ, som man nu kan være som 2 3/4 årig.

    Hun Glæææder sig til at skulle starte i børnehave til januar, vi forældre er nervøse, bare hun ikke bliver skuffet når hun finder ud af at hun så skal sige farvel til “MIN Elly” dagplejen.
    Hun er sikker på at hun bare lige skal en lille smule i børnehave inden hun så snart skal i skole, “og så falder hendes tænder jo ud, men så får hun bare nogle nye” (hun glæder sig til at skulle i skole og have rokketænder)

    Hun trives og er en glad og dejlig pige. hun har en god humor og driller tit vi andre. hun er rigtig god til at lege og underholde sig selv.
    Lærke mener selv hun kan det meste og har en god tålmodighed, men kan blive noget så hidsig når noget går hende imod.

    Desværre har vi en del putteproblemer om aftenen, som har stået på i riiiigtig lang tid, men vi håber vi vinder en dag.

    Så er hun frygtelig glad for sin sut, som faktist sidder i munden 24 timer i døgnet, og især efter hun er blevet storesøster. Men planen er at julemanden skal have den snart, da hun jo skal i børnehave.

    Maria og Lærke

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 31 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.