ekstra gråd – skift til børnehave???

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe November 2003 ekstra gråd – skift til børnehave???

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #385973
    Anonym
    Gæst

    Hej
    Julie startede i børnehave (integreret institution) pr. 1/10. Der var ingen indkøring nødvendig da vi bare afleverede på en anden stue (i øvrigt samme som storebror) end vi plejede. Der var ikke noget med gråd i afleveringssituationen eller noget.
    Men nu synes jeg altså jeg kan se en ret træls reaktion. Hun er meget pirrelig. Sutten er blevet hendes bedste ven når hun kommer hjem og hun græder så snart storebror bare kigger på hende på en forkert måde eller mor beder hende om et eller andet (helt rimeligt).
    Hun er blevet totalt morsyg noget som vi ellers ikke har været plaget af.
    Det eneste der hjælper er kram og knus og at sidde og putte hos mor. Er der nogen af jer andre der har mødt samme reaktion? Er der nogen der er kommet ud på den anden side?
    Der er ikke umiddelbart sket andre omvæltninger i hendes liv så jeg tror det er børnehaven der spøger. I dag har jeg afleveret hende på vuggestuestuen så hun kan besøge hendes venner og måske vende lidt tilbage til den trygge tid i vuggestuen – men er det en god ide på sigt?
    Hilsen Berit

    #1611653
    lene78lene78
    Medlem

    Hej Berit.

    Vi har også haft lidt af den samme reaktion. I starten var der ingenting ved skiftet til børnehaven, men efter noget tid var hun pirrelig, skulle altid ha sutten og var ked af det. Vi talte med børnehaven om det, og de mente, det var en reaktion på omvæltningen.

    Vores børn kommer trods alt fra en vuggestue, hvor de har været de store og de dominerende og til en børnehaven (også selv om det evt. er samme sted), hvor alle er ældre og de selv skal lære igen at være de mindste. Det tror jeg ikke er så let endda.

    Men nu går det meget bedre – Amelie har fundet sin niche i børnehaven og har skabt sig en vennekreds af jævnaldrende. Det er tydeligt, at de holder sammen 😉

    Så ja – vi erkommet ud på den anden side ved at sætte lidt ekstra opmærksomhed på hende herhjemme – hun har fået lov at pylre og være hængetræ, og så gik det hurtigt i sig selv.

    Egentlig tror jeg ikke, det er nogen god idé for jer at aflevere på vuggestuestuen, for Julie har nok også behov for klarhed – hvad er jeg nu, lille eller stor, børnehavebarn eller vuggestuebarn? Men det er jo selvfølgelig forskelligt fra barn til barn.

    Held og lykke med det hele.

    Knus
    Lene & Amelie

    #1611654
    Anonym
    Gæst

    Tak for rådet.
    Vi har besluttet at det med sutten bliver sat på stand by og så håber vi at hun finder sig til rette. Hun er blevet ret vild med at have en bog med i børnehave. Den sætter hun sig så hen og læser lige når hun kommer. Det er nok for at få en blid start for der kommer altid en hel bunke børn og vil lege lige når hun kommer og det kan nok godt virke noget overvældende.
    Vi får se – jeg er fortrystningsfuld men også spændt for der er godt nok meget temperament i den pige.
    Hilsen Berit

    #1611655
    Anonym
    Gæst

    Hej, jeg synes godt jeg kan genkende det!
    Verden er lige pludselig så stor, så stor og sutterne er bare mere nødvendige end nogensinde. Hun er meget træt og lige pludselig er hun “lille baby” og skal rende rundt med lillesøsters ting…
    Jeg tror det skift gør rigtig meget ved de unger, hvis de pludselig skal omdefinere sig selv som de små, de nye…osv
    ~Hanne (Fiona 6/11 03) og Elina (4/3 06)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.