Fra hystade til vidunderbarn på små 14 dage – opskriften kommer her:

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2003 Fra hystade til vidunderbarn på små 14 dage – opskriften kommer her:

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #379815
    Anonym
    Gæst

    Vores ellers dejlige datter har gennem de seneste måneder forvandlet sig til en hystade af rang.
    Det hele startede når hun skulle ud af sengen; “mor, jeg skal sove mere, det er ikke lyst endnu”, “jeg vil selv stå op mor – gå din vej” osv.
    Når hun så kom ud af sengen var det ligegyldigt hvilken rytme vi forsøgte at sætte i værk, så passede det ikke den unge dame, og det hele resulterede i, at jeg dybt fortvivlet afleverede hende i børnehave, nogengang stadig iført natble (bruger kun ble om natten), nogle gange havde jeg holdtd hende og trukket hende i tøjet med skrig, skrål og spark, nogle gange med hende siddende på passagersædet, så jeg kunne sikre mig at hun ikke tog selen af – og jeg kunne fortsætte. Det var virkelig et marreridt 🙁
    Når hun så nåede om i børnehaven måtte jeg bære hende skrigende ind, få sat hendes ting hvor de nu skulle være og ud af døren mens hun stadig skreg hysterisk – og hvad der var galt fandt jeg aldrig ud af.

    Når min mand så hentede hende om eftermiddag løb hun ham glad i møde, men så var det sket. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud af døren i børnehaven, og inden hun nåede hjem (1-1½ km), så var hun skrup hysterisk, og det endte som regel med at hun røg ind i soveværelset for at køle af (ikke hendes eget værelse, for der skal være rart at være). Vi måtte ikke sige noget, ikke kigge på hende, vi måtte bare ikke noget. Når det blev spisetid ville hun sidde på skødet af sin far, for ellers startede det hele forfra igen… ak ak.

    Putteritualet blev ødelagt ved at hun var så ked af det, gal, hysterisk. Endte med at hun i en periode sov på sofaen fordi hun ikke ville være på sit værelse alene.

    SÅ tog vi kampen op. Startede med putteritualet, som blev kørt tilbage på rette spor ved at vi bakkede hinanden op, forsøgte at finde et overskud vi reelt var tappet for efter eftermiddagens kampe. Ikke noget med at blive gal, men lægge hende i sengen, og kun sige “Go’ nat”, “Du skal ligge ned”, “Sov godt”, for så enten at holde hende nede i sengen, eller at forlade værelset. Vende tilbage og starte forfra. Allerede anden aften sov hun efter 15 minutter, og siden er det gået super.

    Nu hvor vores bette pus fik sin nattesøvn (sov dårligt de første nætter, men blev meget bedre), havde hun også en anden energi om dagen, men hun brugte den stadig på at være en hystade.

    Så holdt vi møde med hendes kontaktperson i børnehaven og lederen.

    Vi blev enide om at vi måtte aflevere hende i nattøj, evt. kun i ble, så jeg ikke skulle tage de kampe om morgenen. Så skulle de nok forsøge sig med “Nu skal vi have sagt farvel til mor, og så skal du da vist have tøj på, for man må ikke komme ind på stuen i nattøj” o.lign. sætninger.

    To dage havde jeg hende skrigende under armen kun iført ble eller undertøj, men så var det ovre. Nu ville hun godt have tøj på hjemmefra. Vi er nået til at hun må have bare tæer i støvlerne, og så får hun størmper på sammen med indeskoene når hun kommer om i børnehave. Hun har endda fået så meget overskud at hun nu selv kan gå fra bilen og ind i børnehaven.

    denne gode start på dagen og vores vedholdenhed mht at hun skal sidde på sin egen stol når vi spiser aftensmad samt det at hun ikke længere får de samme valgmuligheder har ført til at vi i dag – knap 14 dage senere end mødet i børnehaven – har et vidunderbarn, som kan have flere dage i træk uden hysteriske anfald. Hun kan da stadig blive lidt på tværs når vi siger nej, men hun har fundet ud af, at hun ikke vinder kampen, så hun kan lige så godt lade være at indlede den.

    Føler bare et kæmpe overskud personligt, nu hvor vores datter igen fungerer så enormt godt.

    Havde lige behov for at dele min glæde med jer, og så minde jer med lignende problemer om, at I voksne skal blive enige om hvad I vil have / forventer af jeres barn, og så ellers være vedholdende på den positive måde (altså ikke skælde for meget ud). Tag gerne børnehaven med på råd, for de vil også gerne have et postitivt barn i dagtimerne

    Kunne godt begynde at skrive hvad “størrelse” Maiken er i tråden lægnere nede, men for mig er det langt vigtigere at hun stortrives. (.. men hun ligner vist gennemsnittet af jeres “størrelser” *GG*)

    Knuz Dorthe

    #1577376
    Anonym
    Gæst

    Stort stort tillykke med at I har “vundet” en kamp som ingen rigtig ved, hvad går ud på 🙂

    Det sætter pludselig tingene lidt i relief – og som du selv siger… hvor vigtigt er det så lige med størrelser !??!

    Herhjemme har vi også nogle gedigne “magt-kampe” (ved ikke helt om det er det rigtige ord at bruge), og vores yngste på 3 år, kan også blive den væreste hystade af slagsen – ofte har vi svært ved at finde ud af, hvad der trigger det – men så snart vi er vedholdende i vores udsagn, holder os til de retningslinier, vi hele tiden har “arbejdet” efter, så falder hun til ro, og vi får, som jer, vores gamle pige igen 🙂

    Det er et langt og sejt træk når de når til “trodsalderen” – men jeg tror på at det betaler sig at være der for sit barn, hjælpe barnet med at træffe sunde beslutninger osv osv. !

    Fortsat god vind til jer … I har vist ikke så langt førend hun er helt tilbage i topform igen !

    Bedste hilsner Vicki

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.