Status på 4 års undersøgelse…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2003 Status på 4 års undersøgelse…

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #373962
    thiemer06thiemer06
    Medlem

    Så har vi været til 4 års undersøgelse med Majken.
    106 cm og 18,6 kg (med tøj og sko) er damens mål.
    Hvad blev der af min “lille” gøjs på 56 cm og 4300 g. ??? *SS*
    Hun ligger lidt over gennemsnit både længde og højdemæssigt, og hvis man sætter de to ting sammen ligger hun også en kurve overgennemsnittet i forhold til hvad hun burde veje.
    Det er så over min forstand, for hvad er det lige ungen bliver “tyk” af? Jeg synes jo ikke hun spiser usundt eller meget – tvært imod..
    Hendes madvaner ser sådan ud:

    morgenmad: havregryn m. 1 tsk sukker og minimælk på ½ bolle m. lätta og et glas vand

    frokost: 2-3 ½ stk groft rugbrød m. tun (ikke salat), fiskefrikadelle, kødpølse, æg eller andet. Hun får lätta på brødet, men ingen mayo, remo eller ristede løg. Udover rugbrød har hun altid grønt med, og hvis bøljerne går højt en ostehaps eller lille frikadelle.

    frugt: spiser hun gerne banan, æble eller vindruer, 1 stk knækbrød eller riskiks

    aftensmad: Hmm.. ingenting?!? Hun spiser stort set kun kogt pasta, ris, hapsegrønt og brød. Ingen sovs eller kød, kun frikadeller eller kylletter når det er på menuen. Til aften drikker vi cola light til maden og det får hun også 1 glas af.

    Hvis hun er sulten ud over sine måltider står den på banan eller anden frugt, rugbrød eller knækbrød.
    Selvfølgelig får hun også sin del af kiks og kage, men synes altså ikke det er voldsomt, og langt fra hver dag!
    Er det bare mig der ikke kan se hvad der kan ændres? Hvad spiser jeres børn?

    Nå men ellers var der intet at udsætte på øjne og hørelse.
    Grovmotoriken kunne godt være bedre. Det der med at hoppe på et ben, løbe på løbehjul osv det er ikke lige hendes stærke side.. På det seneste er hun dog begyndt at udfordre sig selv lidt mere. Kravler op i toppen af klatrestativet, ned ad gelænderet på opgangen m.m. men hånden på hjertet kan jeg da godt se at hun er lidt af en klods, men en DEJLIG klods *SS*. Hendes far kan heller ikke om det så gjaldt hans liv hinke i en hinkerude, lave gadedrengehop eller andet, så mon ikke hun slægter han lidt på der?
    Hun elsker jo at røre sig og går også til gymnastik en gang om ugen med mormor, så tror nu nok det skal komme det hele…
    Hendes store styrke er det finmotoriske og hendes hjerne der bare kan huske alt og løse selv de sværeste opgaver. Sådan er det jo så forskelligt, det er jo de færreste der er gode til det hele 🙂

    Hilsen Kathe

    #1543958
    Anonym
    Gæst

    Vi har endnu ikke været hos lægen til 4-års undersøgelse, men jeg måler og vejer altid mine børn om morgenen på deres fødselsdag.
    Emilie målte 104 cm og vejede 15,5 kg – endelig er hun helt med i højden, men mangler måske stadig lidt i vægten.
    Heldigvis er hun en rigtig glad pige, der er ENORMT glad for at bevæge sig. Hun skal bare høre orden gymnastik, så er hun helt oppe og køre… Hun slår koldbøtter og vejrmøller på gulvet, koldbøtter på gyngen (jo, det kan lade sig gøre) og hen over diverse lodrette ting som rør o.lign….. – og en rigtig klatremus.

    Heldigvis er hendes vokseværk ved at være overstået. Der går nu flere uger mellem “anfaldene”… – pyha, det har også været hårdt. Det har gjort ondt i hendes ben – og min hjerte – stakkels unge.

    Det var lige en update herfra

    Maya

    #1543959
    Anonym
    Gæst

    Hej Maya.

    Det lyder bare lige som om du har en Mathilde også. De er bare så ens både mål og vægt – her fører Emilie dog med 0,5 kilo 🙂 Her er vi 104 cm. og 15 kilo. Så de bliver da nogle smækre lækre smalle dukkebørn når de bliver teenagere 🙂 Måske vi skal begynde på at tage jagttegn ;.)

    Og hendes væremåde lyder lige som om at det var Mathilde – alt skal klatres på – hoppes op og ned på – gå på linie, koldbøtter m.m. Ja man bliver helt misundelig på deres bevægelighed, her syntes jeg at aldren har sat sine spor 😉 er knap så elastisk som man har været.

    Mathilde er begyndt til spilop gymnastik – uden at der er forældre, og det går bare så godt. Jeg har smugkigget ind i salen en dag hun ikke så det og hun stod pænt i kø og fik op i det hele med liv og sjæl og dejlig røde kinder.

    Nå det var lige lidt herfra.

    Knus Pia

    #1543960
    Anonym
    Gæst

    Vi fejrede Katrines 4-års dag d. 4. september i høj sol. Vi har endnu ikke været hos lægen, men de hjemlige målinger viste 98 cm og 15,2 kg, så hun hører stadig til i den lave, men velproportionerede ende :o) Og så præsterer hun stadig kun at bruge str. 24 i sko, så hun har lidt svært ved at stå fast når det blæser. Hun havde desværre også svært ved at nå ud til “brandmandsstangen” på klatrestativet i børnehaven en uges tid efter sin fødselsdag med det resultat at hun drattede ned og måtte en tur på skadestuen og have røntgenfotograferet sin ankel, som heldigvis kun var forstuvet omend kraftigt. Dagen efter kunne hun slet ikke støtte, men allerede efter 2-3 dage var hun i fuldt vigør igen. Hun er en meget aktiv pige, som klatrer, kravler, rutsjer osv. Hun går også til gymnastik – nu for andet år på holdet for 3-6 årige uden forældre, og jeg var med i dag og så hende gå koncentreret til sagen i en stiv klokketime. Ikke noget at sige til at hun helst skal have sine 10½ til 11 timers søvn om natten.

    Hun kan skrive sit navn og kan godt lide bogstavlege og små regnestykker, men hendes tegninger ligner stadig mest kruseduller i forskellige varianter :o)

    Knus herfra, Christina

    #1543963
    Anonym
    Gæst

    undersøgelse. Det havde jeg altås svedt ud denne gang. Nikolai blev 4 den 23. september. Nå, men nu når vi det jo så nok
    Tak for hint.
    stellalykke

    #1543964
    Anonym
    Gæst

    Har ikke været herinde i meget lang tid så der nok ingen der kan huske mig men jeg vil da være med alligevel.

    Luka har også været til 4 års undersøgelse.

    Han er 102 cm og vejer 15,5 kg. Havde et rigtig godt syn – kunne faktisk se den næst nederste række og hørelsen fejler heller ikke noget.
    Fik stor ros for sit sprog så det var en stolt mor der forlod lægen.

    Luka er en glad dreng som ikke giver sin mor de helt store problemer. Han elsker at være aktiv såsom at cykle, spille fodbold, løbehjul m.m. men kan også godt fordybe sig i at tegne eller samle puslespil. Til gengæld er han ikke særlig god til at sidde og lege på sit værelse når moren har andre gøremål.

    Han elsker at danse og lytte til musik (MGP er det helt store hit). I øjeblikket er han meget morsyg og eftersom jeg er alene med ham kan det til tider være en smule anstrengende når man ikke engang kan gå på toilettet uden at han går med. Han har en periode hvor han hele tiden skal vide hvor jeg er og er bange for at jeg går uden ham.

    Men alt i alt er han jo nok en helt almindelig 4-årig dreng og det bedste der er i mit liv.

    #1543962
    wrikkewrikke
    Medlem

    Nå, så må vi da også lige være med. Linea måler nu 104 cm. – det er åbenbart gennemsnittet herinde – og vejer 13,3 – så hun er et ranglet nips og spiser også derefter – dvs. spiser ret lidt og meget selektivt.
    Men hun trives – synger og traller dagen lang og snakker som et vandfald. Motorisk er hun vist sådan ok med – er lige begyndt at hinke og der er efterhånden fart på når hun løber. Indimellem kommer der også et gevaldigt styrt.
    Hun er meget optaget af bogstaver og tal og skriver gerne sit navn igen og igen. “Skriver” i det hele taget meget. Lange sirlige rækker af små boller og kruseduller på breve, som hun så krøller sammen, giver til os for straks at generobre dem og “læse op” for os.

    #1543961
    birthe29birthe29
    Medlem

    Markus var til 4-års US den 15/10 og vi var ærligt talt lidt overraskede over at han er blevet SÅ stor som han blev målt og vejet til: 114 cm og 19 kg. En MEGET høj dreng som nu ligger 3 kurver over snittet (han har altid ligget 2 kurver over) og vægten er stadig 1-2 over snittet. Tror da pokker at vi synes han er skudt i vejret de senest par måneder 🙂
    Han har længe (i 1,5 år) brugt str. 104 i tøj og til hans fødselsdag ønskede vi os tøj str. 110, men jeg kunne konstatere at det faktisk er for småt – øv, men så er der da noget ‘ikke slidt’ til lillebror om et par år 😉

    Markus er dejlig aktiv – han hopper, springer, danser og ‘laver stunts’. Det er SÅ dejligt at se for han har indtil for nylig været en lidt stille dreng, som ikke har været så meget for de store fysiske udfoldelser.
    Han er rigtig god til at sidde selv og lege med Lego eller det elskede Brio-tog. Faktisk synes han det er sjovest at bygge en kæmpe-togbane og så lade lillebror om at lege med den bagefter, men det er kun fint at han bryder sig om det store puslespil det er at bygge togbaner som fylder 5-7 m2.

    Appetitten fejler sædvanligvis intet – han spiser godt til alle måltider og er ikke kræsen så hele kost-pyramiden dækkes 🙂 Han er ikke så meget til kage og andre søde sager og det håber vi holder ved 🙂

    Syn og hørelse er i top og han er vel egentlig som de fleste 4-årige, dog en meget rolig og velovervejet (og afbalanceret) en af slagsen.

    Er bare glad for at have en dejlig frisk og rask 4-årig i huset som ikke er årsag til bekymringer 🙂

    Ha’ en god weekend.

    Hilsen Birthe

    #1543966
    Anonym
    Gæst

    Hej
    Så var vi også ved lægen, som havde brækket nogle ribben og slået hånden ved fald fra en stige :o(
    Øv det vidner desværre lidt om at vores elskede familielæge er ved at nå pensionsalderen :o(

    Nå, men Malthe blev undersøgt og er lige præcis 1 meter høj og vejer 16,8 kg. Lille prut ham Malthe. Jeg er selv 153 men Jes er da 183 så jeg håber da at han bliver højere end 172 som lægen gættede på….Jes var faktisk meget lille i folkeskolen, blev stor i gym hi hi.

    Syn og hørelse var ok. Vi snakker altid meget om børns generelle udvikling og udviklingen i skolen og inst (er jo pæd – det er hans yngste datter også). Han er så moderne hi hi.

    Han sagde “jeg ved godt at jeg har sagt det til ALLE Malthe og Signes undersøgelser, men jeg må sige at du har 2 fuldstændig sunde og velopdragne børn”. Hi hi sjovt for jeg synes saftsusemig ikke Malthe og Signe er spor velopdragne. Synes de er så frække og fuld af krudt….de er jo børn :o) Men de opfører sig altid SÅ pænt hos lægen :o)

    Kh Marina

    #1543965

    I går holdt Nicoline fri fra børnehaven og da min bil er på værksted tog vi bussen til Køge for Nicoline skulle ind til lægen og måles og vejes.

    Nicoline er 110-111 cm høj og vejer 20,4 kg !!
    Hun er høj, ligger 2 vækstkurver over gns. på højden – og knap 1,5 vækstkurve over gns. på vægten. Lægen syntes hun er flot, og en top lækker pige ;o)
    ( Det er mor her jo helt enig i ) :o))

    Nicoline fik testet synet og det gik fint, hun talte med lægen og han siger som alle andre at hun er meget meget velformuleret. Hun skrev også sit navn på et stykke papir til ham, og det syntes han jo var rigtig flot at hun kan. Han spurgte os om vi havde overvejet at give hende de rigtige udfordringer når hun skal i skole, sådan at hun fik brugt sine evner…og ja det er vi i overveje fasen omkring ;o)

    Knus fra Pia

    #1543967
    Anonym
    Gæst

    “Vi” blev målt til 101,5 cm og 17,5 kg. Troede min var den eneste “lille fis” – men jeg kan jo se, at der er flere under normalkurven. Det eneste min læge have at bemærke var, at Nikolai har lidt tør hud. Eller var alt vel.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.