Hold op, hun er hård :O(

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2003 Hold op, hun er hård :O(

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1543222
    Anonym
    Gæst

    Kære Anne

    Jeg må sige at det lyder direkte forfærdeligt for jer alle – men det kan du jo ikke bruge til ret meget.

    Vi er ikke der, og må næsten sige at jeg ikke håber at det er en periode alle 3 årige skal igennem, for det er da ikke til at holde ud.

    Måske nogle af de andre har været i samme situation og kan give dit nogle gode råd og lidt mod.

    Knus og tanker
    Vivian

    #373763
    Anonym
    Gæst

    I den seneste tid er der godt nok kommet flere rå dage med Kathrine :O(

    Følelsesbarometret hos hende svinger fra glad, sød og ren solskin til skrig, skrål i vilden sky på få sekunder. Udover at det er møghårdt, når det kan svinge uafbrudt dagen igennem, så jeg er parat til nærmest at sætte hende ud sammen med skraldespanden næste dag, så er det værste næsten, at det også svinger fuldstændigt vildt, HVAD hun lige går grassat over – det virker helt hip som hap :O(

    Den ene dag vil hun absolut IKKE holde hånd og går helt besærk, de sekunder hun skal holde hånd over vejen. Den næste dag vil hun absolut holdt hånd og går fuldstændig besærk, de sekunder jeg er nødt til at have den ene hånd fri (har Helene på den anden arm) for at kunne åbne døren til pre-pri.
    Den ene dag kan vi have det så hyggeligt med tandbørstningen – absolut ingen problemer, men den næste dag tænder hun helt af og sparker, skriger som en gal.
    Den ene dag kan hun spise noget så flot med både kniv, gaffel, ske og krus uden brug af hagesmæk og uden at spilde. Næste dag med selvsamme menu vælter hun kruset 4 gange og sviner ud over sig selv, i håret og på gulvet, hvad hun ellers aldrig nogen sinde har gjort før.
    Hun er renlig og går selv på toilettet. Men i går sagde hun som sædvanlig “jeg skal tisse på toilet” og går derud, hvor jeg har sørget for, der er åben dør, tændt lys og hendes toiletbrædt på. Dvs. helt klar til hende as usual og hun kan bare kalde, om der er noget. Men næ nej..Ikke en lyd, og da jeg kommer derud et par minutter efter for at hjælpe med at tørre, står hun lige ved siden af toilettet med bukserne nede, men i stedet for at besørge på toilettet, så har hun pludselig den dag valgt at overpisse og overskide sig selv ud over hele badeværelset…
    Hun ved, hun ikke må hælde sandet ud af sandkassen, men det skulle det så åbenbart også i går i stor stil…

    Disse dage vågner hun også endnu mere om natten af uforklarlig grund (hun sidder op med lukkede øjne og græder højlydt, og vi kan ikke komme igennem til hende). Det er mægtigt frustrerende, når det sker op til 5 gange på en nat. Hårdt for os alle.

    Toppen af poppen i går kom så i pre-pri, da hun skulle hentes. Normalt er hun altid glad for at se mig, og vi har ikke travlt og kan fx fint lige blive lidt, hvis hun gerne lige vil afslutte noget. I går åbnede jeg blot døren, så fór hun lige i flæsket på mig, slog løs på lårene, mens tårene piskede ned af kinderne, og hun skreg “no no no!” og prøvede at skubbe mig ud af døren! Æhhhh qué pasa???

    Hun var helt oppe at køre, og så viser det sig, at det bare er fordi, pædagogen lige har sagt, de nu må lave puslespil, og at K åbenbart så tror, hun nu går glip af puslespil, fordi jeg kommer nu? Jeg får sagt til hende, vi da godt kan lave lidt puslespil, før vi kører, og så falder hun straks ned, laver puslespil og pludrer løs, som om intet var sket sekunder før…!

    Jeg er fuldstændig drænet for energi de dage, hvor hun tager sig sådanne 15 svingture i timen. Der bruges masse energi på at tackle hendes hysteri, skælde ud, sige fra, prøve at forstå, hvad hun nu er flippet over, snakke sammen, blive gode venner igen, have et par minutters god stemning, før der sker noget nyt, der får hende til at kortslutte.

    Er det virkelig alt sammen noget, der “bare” skal tilskrives de berømte 3 år????

    Vi er helt i vildrede, hun er lige så strid over for Jes, og i dag må jeg indrømme, jeg er helt nedtrykt og bare så træt af at være mor til en 3-årig. Man kan glæde sig sådan til at se hende, men lige så snart det første kram er overstået, kan det første skrigeflip stå parat. Det er godt nok møg hårdt, og jeg synes, hun fylder og tager alt tiden, der jo også skal fordeles til Helene og os andre.

    Det er også noget så forvirrende, at hun kan hyle hele gangen hen i pre-pri, fordi hun ikke kunne komme til at holde min hånd, sekunderne jeg åbnede døren, men derefter kan hun fx flippe helt ud, hvis jeg prøver at kramme hende farvel. Siger jeg så bare farvel og vinker, er det også galt. Så går hun helt i stykker og hulker “MOR!!! MOR!!!”, og så skal hun alligevel kramme….*suk*

    Ja, jeg tænker, det må være hårdest for hende, men hold op, det er eddermame også hårdt at være sammen med hende i længere tid ad gangen for tiden. Det selvsamme som er super det ene øjeblik, er forfærdeligt det næste. Det, hun gerne vil nu, vil hun absolut ikke om lidt, og det ene sekund er jeg den bedste i verden, det næste er jeg vist superskurken…:O(

    Nå, jeg ved ikke, hvad vi skal stille op og håber bare, det her ikke skal være for lang en periode. Det er hårdt især, fordi jeg er ved at være kørt ned af hende. Når hun kalder kærligt på mig, orker jeg næsten ikke at komme hen til hende, fordi der på en dårlig dag går max 5 minutter, før netop min tilstedeværelse synes at forværre det hele…

    Er vi alene om at føle, at “3-års hammeren” har ramt for fulde drøn næsten fra den ene dag til den anden?

    Kærlig hilsen

    Anne, der kan huske, der engang var noget så sød en pige ved navn Kathrine…Heldigvis ser vi da også noget til hende ind imellem stadig væk *S*

    #1543224
    ursula73ursula73
    Medlem

    Hej Anne

    Vi har også nogle dage, der er som du beskriver. En kartoffel, som ikke er skåret over på den “rigtige” måde, kan give anledning til hysterisk gråd, og af og til er det tandbørstningen, der er årsagen. Det kan også være at Oscar hårdnakket påstår, at hans sokker ikke passer til blusen, og slet ikke vil have dem på (underlig idé for en 3 årig dreng !!).

    Vi håber også på, at det bliver bedre med tiden, men trodsalderen har vist, hvad den har at byde på. Håber det bliver meget kortvarigt.

    Held og lykke

    Hilsen Ursula

    #1543223
    Anonym
    Gæst

    Uha, det lyder bekendt!!! David kan også svinge helt op i det røde felt på et splitsekund, enten fordi jeg har lagt en brik i puslespillet/ikke har lagt en brik i puslespillet/ikke så at han lagde den/etc, etc. Tingene skal være præcis, som han vil have det inde i sit lille hovede, og en total nedsmeltning truer altid lige om hjørnet.

    Det er meget i perioder, og jeg oplever, at når han mærker, at jeg ikke accepterer det, og ikke går med på hans dybt urimelige krav, PLUS at vi snakker om hvad der gik galt, når han er kølet lidt ned igen, ja så går det lige så stille i sig selv for en tid. Men benhårdt er det, fordi vi jo skal have overskuddet til at håndtere hele situationen fra start til slut, samtidig med at alle de andre ting også gerne skal fungere. Så ja, jeg mærker også “the terrible two’s”, der åbenbart også lapper ind over tre, for fuld udblæsning. Jeg føler med dig ;0)

    kh Lone

    #1543226
    Anonym
    Gæst

    Sådan som du beskriver Kathrine, skulle man tro, at det var mig der skrev om Emilie…..
    Jeg er temmelig sikker på, at det er “trods-alderen”….
    Emilie har dog været i denne trodsalder næsten lige siden hun kunne gå *G* – hun har noget af et temperment !!!!
    Mange siger hun har arvet det efter mormor og moster – men de har skam stadig deres *G* (og de siger det endda selv !!!)

    Hun kan virkelig være jordens dejligste kærligste unge… – men pludselig kan hun vende 180 grader, og blive den største møgunge der kan gå på 2 ben….

    Især når hun lige kommer hjem fra BH, skal jeg lige aflæse hende i 2 min, før jeg sådan rigtig skal “gå til” hende…. for jeg skal da i hvert tilfælde ikke foreslå at lege ell. lign, hvis det ikke lige er det hun har tænkt sig !!

    Maya & Emilie

    #1543227
    Anonym
    Gæst

    Hej Anne,

    Ih det der lyder bekendt. Timing siger alt. Og Mathildes lille verden kan styrte i grus på mikrosekunder.

    Hvis jeg ikke lige har hældt mælken op lige når hun vil, maden ikke lige ligger på tallerknen som hun vil og hvis vi ikke lige dit og dat og jeg skal komme efter dig. Det er også mange små ting og man skal vare sig for hvordan man siger ting og spørger ind til noget el. hende.

    Hvis jeg feks. spørger om hvad de har lavet i bh -så siger hun: Det må du ikke sige / spørge om. Og så kan der hurtigt blive en scene ud af ingenting. Især når vi kommer hjem fra bh, så skal hun lige omstille sig. Det kan tage fra 1 sek. – ½ time el. nogle gane mere.

    Det er godt nok en balancegang af have en 3 årig. Og nogle gange har jeg bare lyst til at åbne døren og stille hende udenfor, så hun kan køle af – men det ville hun jo nok bare syntes at det var sjovt.

    Ja vi har det hårdt os forældre – men heldigvis ser vi også den søde kærlige, milde og omsorgsfulde Mathilde hver dag (selv om det kun kan være i små glimt, men især sengetid, så skal man pusses og nusses om og det kan næsten ikke blive nok, så det nyder jeg til fulde, at få lov til at stikke næsen ind i hendes hår, nulle hende i nakke, nusse næser og give mange kys og kram) Det kan jeg da få lov til endnu :- )

    Knus Pia som tit tænker på hvor mange der har de samme situationer som os.

    #1543228
    mimi1977mimi1977
    Medlem

    Hejsa
    Her i huset har den periode varet i det sidste halve år. Jeg går stadig og håber på det snart gå den anden vej, men synes sgu nogen gange det bliver værre og værre med Freya. Og det er ikke fordi hun får sin vilje hele tiden, men jeg kan aldrig sige en ting vi skal til hende uden hun selv vil bestemme og prøver at sno sig udenom. Det er så skide hårdt at jeg også er total færdig kl 20 om aftenen bare ved at have haft hende hjemme i 4-5 timer på en dag.
    Så lad os allle håber at det er en periode de skal gennem. Jeg kan bare ikke huske det var så slemt med storebror, men Freya har også haft mindst det dobbelte temperament end ham.
    Knus fra Mimi og hendes lille selvstændige hystade Freya

    #1543221
    Anonym
    Gæst

    Kære Anne
    Sikke en omgang du der beskriver, jeg kan godt forstå at det går ud over humør, energi og overskud. Vi ser det i perioder med Laura – havde en slem men alligevel kort, periode med Laura et stykke tid tilbage, jeg skrev vist også om det herinde, men jeg synes hurtigt det vendte og gik meget, meget bedre.
    Men ind imellem kigger det frem og Lauras verden styrter i grus fordi jeg f.eks. trækker ud i toilettet efter hende efter at have spurgt TRE gange og havde fået lov hver gang.
    Jeg synes også det er hårdt, og er nogle gange slem til at gå min vej.. sige “Dét der gider jeg slet ikke høre på” og så bare gå.. jeg vender dog hurtigt tilbage og vi snakker ud.. men ellers er afledningsmanøvren god her.. hvis man kan fornemme der er et flip på vej, så slå om og drej focus… men så sent som i dag havde jeg været væk et par timer, og satte mig ind ved siden af hende da jeg kom hjem og fik straks at vide “Jeg gider ikke se på dig!” og udbrød så straks “Jamen så kan du da også blive fri!” og gik! Anders mæglede med det samme (de kører også meget i børnehaven i øjeblikket på hvad man må sige til hinanden og hvad man ikke må sige til hinanden, så jeg burde nok have reageret anderleden) og 2 minutter efter kom hun ud til mig og sagde “Undskyld – jeg mente ikke det jeg sagde” og krammede og kyssede..
    Jeg vender til tider situationen om.. tænker på når jeg har PMS.. eller husker tilbage på min teenagertid.. et “skræk”senarie jeg især har frisk i hukommelsen er en eftermiddag hvor jeg i køkkenet finder og åbner en pose pinnocio-kugler der åbner alt for meget, og pinnocio-kuglerne triller i alle retninger og jeg bryder grædende sammen og RÅBER “Det er TRÆLS! DE TRILLER!!!” med tårene sprøjtende ud af øjnene.. det var ustyrligt.. og jeg overreagerede og jeg kunne INTET gøre.. det var pinligt og ja.. TRÆLS! Min mor kan desværre også stadig huske (og grine af) denne situation.. :o)
    Men altså.. det jeg ville sige var, at midt i alt afmagten, irritationen og vreden over det for¤%&&”%¤¤ barn, så kommer altså også medlidenheden hos mig.. de kæmper en kamp.. der hersker noget i den lille krop de slet slet ikke selv kan styre, og tit leder de bare efter en “nem” udgang.. en hjælp ud af en træls situation de ikke selv kan kontrollere.. så en sund mellemting mellem en fast grænse og en kærlig udvej.. tror jeg er “løsningen” hvis man kan sige sådan… *s*
    Håber det gav bare lidt mening..
    Hilsner fra Jette

    #1543225
    Anonym
    Gæst

    …var det snakken om mulig kostskole fra allerede fra 3 år, der gjorde indtryk? ;OP

    I hvert fald har Kathrine de sidste to nætter sovet gevaldigt meget bedre og været noget så sød og dejlig at være sammen med! Natten til i går var ganske enkelt helt og aldeles fantastisk! Jes og jeg var smadret af træthed, K sov på slaget 19, Jes 19.30 og H og jeg 20.30.

    Jeg vågnede som den første kl. 6 og kunne ikke sove mere :O)…Derefter vågnede resten af banden kl. 7, og ingen af pigerne havde sagt det mindste kny hele natten igennem!

    Tænk, hvis Kathrines skrækanfald skulle være lidt på retur? *håbe, håbe* Næste nat – den til i dag – har også været god, selvom hun vågnede to gange i går aftes, før vi gik i seng. Men fra 23 til 7 var der fuldstændig ro i hele hytten endnu en nat!!! Ikke set det sidste halve år fra Kathrines side! Hurraaa :O)

    Derudover har K bare været så sød og medgørlig på alle punkter denne weekend, så måske skal vi alligevel droppe ideen med Herlufsholm til hende og/eller fremmedlegionen til Jes og jeg ;OP

    Hav en rigtig dejlig søndag alle. Jeg kunne hverken finde gran eller cypres, så i dag skal vi prøve at lave adventskrans ud af et par frodige aspargesplanter, vi klipper i stykker…Spændende at se resultatet :O)

    Kærlig hilsen og mange tak for jeres indlæg. Selvom jeg ikke ønsker hårde dage for nogen, er der nu stor støtte at hente i, at det ikke er fuldstændig fremmed for andre, og at det ikke behøver betyde, vi gør noget forkert, men at det virkelig bare kan være alderen.

    Anne og Kathrine, der elsker at julehygge og har været såååå kærlig weekenden igennem :O)

    #1543229
    tina70tina70
    Medlem

    Godt at det går i den rigtige retning. En god nats søvn giver nu også ekstra overskud til at klare diverse kriser i løbet af dagen. Her har vi også dage, som er slemme. Synes tit det hænger sammen med træthed eller mange indtryk af forskellig slags. Der prøves helt klart grænser, og jeg må simpelthen nogen gange forlade lokalet, når Sebastian er for streng, intet virker, og mit temperament er ved at koge over. Vil nødig komme til at sige noget, som jeg fortryder.

    Heldigvis er han dog også tit sød og rar, og de fleste kriser er nu ofte let klaret. Enten ignorerer jeg ham, hvis han er meget ulykkelig, beder jeg ham bestemt at tage en dyb indånding og slappe lidt af, så han kan få det bedre (virker helt fantastisk), og den som vi har været inde på før, med at fjerne ham fra situationen. Tit kan en timeout med på 30 sek. være nok til et “Undskyld mor” og et stort bjørnekram. Uhhmm.

    Men der er dage, hvor sammenstødene overskygger alt det rare. Jeg synes specielt Carlos og Sebastian tager sig nogle til tider unødige kampe. Det er dog sikkert, fordi jeg står ved siden af, og kan se situationen fra begges side.

    Vil – endnu engang – minde om, at jeg engang har læst, at det kun er trygge børn, som tager de der store sammenstød og f.eks. svarer igen. Så det minder jeg mig selv om, og at det vel er at foretrække for et stille og lidt forknyt barn – trods alt.

    Stort knus til alle mødre til 3-årige med deres op og nedtur,
    fra Tina og Sebastian, hvor bølgerne også går højt fra tid til anden.

    P.S. Mht. adventskrans. I år tager jeg konsekvensen af, at granen spirer og blomstrer på denne årstid og derfor både er blød og mindre holdbar. Vi laver “krans” af oasis i et rundt fad med lidt vand bunden. Kan man ikke finde gran eller andet stedsegrønt kan diverse grønt fra haven også bruges. Så kan man skifte friske blomster en gang om ugen, og pynte med bånd og ikke mindst lys. Vi overvejer at pynte juletræ udendørs i år, men lad os nu se. Vi vil have fundet et juletræ i urtepotte. Havde et som blev svedet under en af mine hurtige ture til DK.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.