føler os som dårlige forældre…

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat føler os som dårlige forældre…

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #332345
    dor2tedor2te
    Medlem

    Hej Anne
    Ja, en måske lidt barsk overskrift, men det er lidt det vi føler os lige nu.
    Jeg har skrevet til dig før for lang tid siden, men jeg vil lige erindre at det drejer sig om vores datter, Emma, som er født for tidligt(28.uge). Hun er så blevet 1 år nu og vi havde for nogle dage siden besøg af en ergoterapeut for aller første gang og hun fortalte at Emma ikke var helt med ren motorisk. Hun kunne lidt af det som et barn på 3 måneder kan, hun kan godt ligge på maven og løfte sit hoved, men ikke godt nok til at hun kan løfte brystkassen og bruge sine arme, hun er derfor ikke så stærk i sin ryg. Og det er fordi vi ikke har lagt hende på maven så mange gange om dagen som vi skulle og det er nok fordi vi ikke rigtig var klar over at det var det vigtigste element i et barns udvikling, men nu er hun jo født for tidligt og det er nok det vi har fokuseret mest på og troede at hun var længere om tingene. Men det sagde hende ergoterapueten at det ville hun ikke være hvis man træner hende op til det.
    Så vi er jo selvfølgelig gået i gang med at ligge hende så mange gange på maven i hendes vågne timer som vi kan. Ergoterapeuten sagde at børn skal ligges på maven 20 gange om dagen i 5 minutter. Så kan man da næsten heller ikke lave andet og hun skal da også sove og ha mad. Og jeg har jo også nogle ting jeg skal og det ved jeg det kan jeg gøre når hun sover, men hvordan får man det hele til at hænge sammen??
    Men nu hvor vi ligger hende på maven, bliver hun ret utålmodig og vil ikke altid ret lang tid af gangen, både før og efter hun har spist. Jeg er begyndt kun at amme hende sen aften. Mon det er det hun savner?
    Det går fint med at gi hende fast føde, dvs. at hun får havregrød som morgenmad. øllebrød og nogle brødhapsere til frokost, lidt yoghurt og lidt mælk om eftermiddagen og grøntsagsmos til aftensmad. Og når vi sætter hende i højstolen prøver hun at række ud efter ting og vil gerne prøve at drikke af koppen og tager tallerken og putter sine finger ned i maden uden egentlig rigtig og putte det i munden, kun indimellem og sider med en ske og tygger i den ende man holder skeen. Hvordan lære man sit barn at spise selv?
    Men hun virker indimellem meget ulykkelig når hun skal ha mad og det er meget svært at lave øvelser med hende og ligge hende på maven og nogle gange ved vi ikke rigtig hvad hun ville, kan ikke altid læse hendes signaler og ved ikke hvad vi skal, vi føler os helt i vilderede. Og vi tænker meget på når hun er født før tid om hvad vi skal gøre anderledes i forhold til børn der er født til tiden, eller skal vi bare tænke at nu er hun der hvor hun er med de andre børn nu hvor hun er blevet 1 år og kan så gøre de samme ting.
    Håber du kan svare…..
    Knus Dor2te

    #1351683

    Hej Dor2te

    I skal ikke føle jer som dårlige forældre. Nu er I blevet bekendtgjort med nogle ting som I skal fokusere mere bevidst på og det gør I, hvilket er kendetegnende for gode forældre.

    Det er korrekt at et spædbarn skal lægges på maven meget hyppigt uanset om det er født for tidligt eller til tiden, for bl.a. at træne rygmuskulaturen. Det er en god idé ALTID at lægge barnet om på maven når man er færdig med at pusle og så snakke lidt med barnet der. Netop fordi man skifter og pusler mange mange gange i løbet af dagen.

    Endelig er barnets bedste legeplads på et tæppe på gulvet – sammen med en voksen, som kan lege med barnet og dermed stimulere det og dermed understøtte dets naturlige udvikling.
    Jeg ved godt at mange professionelle siger at når det for tidligt fødte barn er 1 år har det som oftest indhentet det (set i forhold til børn der er født til tiden). Men den køber jeg ikke, for hvad er det vi taler om når vi taler indhentet. Er det vægten, den motoriske udvikling, sanseintegrationstolerancen etc. Her har jeg arbejdet med for tidligt fødte børn og deres forældre i alt for mange år. Det væsentlige er ? uanset om barnet er født til tiden eller for tidligt ? ALTID at tage udgangspunkt i det enkelte barn, dets personlighed, aktuelle udviklingsniveau og dets stærke og svage sider ? og i øvrigt de samme ting hos forældrene 🙂

    Når hun ikke er så langt fremme rent motorisk (fx svarende til en 3mdr.) så skal I gå ind der og stimulere hende på fuldstændig samme måde som man ville have gjort med en på 3 mdr. I kan dog bruge nogle andre metoder fordi hun nu er det ældre. Jeg vil foreslå at I beder ergoterapeuten om at hjælpe jer med at integrere disse øvelser i nogle lege som er udviklingsunderstøttende og så det bliver motivationen der driver jer alle i denne proces.

    For tidligt fødte børn og det at lære at spise mere fast føde, kan godt være en udfordring. Her gælder det, at I læser hendes signaler og ikke unødigt presser eller ?overruler? hende. Hvis du synes det er vanskeligt, vil jeg foreslå, at du kontakter din sundhedsplejerske, og I sammen anvender martemeo metoden (det er videofilm af en episode, som man så sammen analysere bagefter ? det er super effektivt og helt smertefrit). Er din sundhedsplejerske ikke martemeo uddannet, kan det være hun har en kollega der er det, eller en anden af kommunens folk. Pyt med deres baggrund, blot de er uddannet i metoden. Den er guld værd netop i forhold til at læse signaler.

    Ellers må du nok indstille dig på, at det kan tage lang til at lære dit barn at spise og spise selv, men også her gælder det: øvelse gør mester.

    Har du i øvrigt undersøgt, om der findes nogle fagpersoner i din kommune som har speciel viden og kompetencer omkring for tidligt fødte børn? For det lyder som det ville være dejligt for jer at komme i kontakt med sådan en. Spørg din sundhedsplejerske, den ledende sundhedsplejerske, din egen læge, den pædagogiskekonsulent, fysioterapeuter eller andre. Spørg evt. også ergoterapeuten hvad hun kender til og hvilken erfaring hun specielt har med for tidligt fødte børn.

    Der er ikke noget der er for sent -hverken for jer eller jeres datter.

    De bedste hilsner fra
    Anne

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.