Dræn i øre.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #332338
    CKbobsenCKbobsen
    Medlem

    Hej Anne.
    Efter at vi i 1 år har gået til kontrol hos ørelæge med Anna på 1.5 år, har hun i dag fået lagt dræn på begge øre, pga væske som ikke ville forsvinde.
    Ørelægen sagde efter indgrebet at der havde stået rigtig meget tykt slim på begge øre.
    Nu efter vi er kommet hjem lugter Anna virkelig fælt ud af munden – sådan rigtig “bakterie agtigt”. Er det rigtig forstået at væsken fra ørene nu har fået adgang til svælget (fordi der ikke længere er undertryk og afklemning af de eustatiske rør), og at det derfor er væsken fra mellemøret vi kan lugte fra hendes mund.
    Lægen nævnte at ca 1/4 af alle børn får flåd fra øret – men det har der ikke været noget af.
    Jeg er bare pludseligt blevet i tvivl om hvilken vej væsken løber ud (Gennem øret eller svælget).
    JEg har googlet og læst og læst – men kan ikke finde svaret tydeligt nogle steder – utroligt ikk?
    Tænkte at du måske ved det, (eller andre kloge mødre/fædre)??
    PFT
    Christina

    #1351668

    Hej Christina

    Normalt giver drænet afløb til øregangen, og derved udlignes trykket i mellemøret. Ved denne trykudligning sker samtidig en åbning af det eustatiske rør, hvilket giver mulighed for at væsken fra mellemøret får afløb til svælget. Det er forklaringen på, at hun p.t. er ildelugtende fra munden/svælget.

    De bedste hilsner fra
    Anne

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.