1.5 år, temperament og skrigeri!

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat 1.5 år, temperament og skrigeri!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1351606
    CKbobsenCKbobsen
    Medlem

    PS, undskyld at indlægget er skrivet så ulæservenligt og ud i et, enter knappen på vores PC er gået i stykker! Håber du kan overkomme at læse det 🙂

    #332303
    CKbobsenCKbobsen
    Medlem

    Hej Anne. Vi skriver til dig fordi vi har brug for lidt guidning i forhold til vores datter Anna der nu er blevet 1.5 år. Vi har før skrevet til dig angående hendes temperament, og fået et rigtig godt svar, hvori du bla også skrev, at det kunne blive meget værrer endnu med temperamentet og hendes “hys anfald”, og jo tak vi skal da lige love for at du fik ret!! Nå men hendes temperament kan vi som sådan godt rumme – selv om det kan være svært i perioder for hold da op hun er en bestemt lille dame! Vores største problem lige nu er dog at hun er begyndt at skrige/hvine, og det er virkelig højt og meget, meget tit! Hun gør det når noget går hende i mod(Feks hvis hun kører på sin scooter også støder imod et eller andet, så hun ikke kan komme videre), når hun får et nej, når hun er træt og keder sig (Feks hvis vi står i kø i supermarkedet, eller når hun sidder i autostolen og ikke gider det mere – og så er en køretur på bare 15 min. altså pludseligt meget lang!), når hun skal have tøj på og skiftet ble – ja bare generelt rigtig meget! Vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal stoppe det. Syntes vi har prøvet flere forskellige ting, feks at sætte os ned hos hende og kort og præcist forklaret hende at det ikke er ok at skrige – uden held, at sige præcist og “hårdt” “Nej Anna, du må ikke skrige”, at anderkende hendes frustration “jaa det er da også irriterende at scooteren sidder fast” osv osv. Vi har den oplevelse at jo mere vi kommenterer hendes skrigeri og forsøger at stoppe det, jo mere skriger hun.. Vi har læst andre af dine svar som omhandler lidt det samme, og der skriver du bla at man skal være opmærksomme på at give masser af fysisk nærvær, og positiv anderkendelse. Det mener vi at vi er ret gode til, vi nusser og hygger meget, og griner og pjatter også rigtig meget sammen alle 3. Det kan bare tage pippet helt fra os med al den skrigeri, det er så svært at holde ud at høre på – hvordan får vi det stoppet? Vi har overvejet om vi skal begynde at ignorere det mere, bare sige “nej Anna ikke skrige”, også ikke gøre mere ud af det, også selv om hun fortsætter – men er det en dårlig taktik? Vi vil jo helst ikke forsøge alt for meget forskelligt, men holde fast i en strategi! Vi ser meget frem til dit og andre kloge ND mødre/fædres indput! MVH et par frustrerede forældre!

    #1351605

    Hej CKbobsen

    Det at du allerede har fokus på de basale og grundlæggende ting, som fysisk kontakt og anerkendelse af hendes følelser, er super godt.

    Hun skal så til at lære, at en social adfærd som at skrige ikke altid giver gevinst i forhold til opmærksomhed. Det er naturligvis en fin balance, for hvis hun er (meget) tæt, så er hendes tærskler også flytte, og så kan det være vanskeligere for jer begge.

    Men når hun fx skriger fordi hun ikke gider sidde i autostolen, og det kun handler om en køretur hjem på 15 minutter, så ville jeg sige til hende, at jeg ikke vil høre på skrigeriet, og så lukke ørerne for det. Altså undlade at give hende noget som helst opmærksomhed på den konto. Til gengæld skal du være hurtig til at give hende positiv opmærksomhed, når hun så holder op med at skrige, eller de gange hun vælger ikke at skrige.

    I situationen med scooteren der sidder fast, må hun et par gange anvises hvorledes hun kan få den fri igen, og herefter tales til selv at få den fri, dvs. forsøg at ignorere at hun skriger. Hold fokuset på problemet.
    Hvis hun skriger meget, må du sige til hende, at du først kan tale med hende, når hun ikke skriger mere.
    Igen skal du så være der som en mis, når hun følger din anvisning, og ikke skriger. Altså giv masse vis af positiv opmærksomhed.
    Efterhånden vil hun erfare at hun ikke får noget (positiv) opmærksomhed ved at skrige, og så vil det normalt aftage (igen).

    Når det er værst må du tænke at det er hårdt af være mor til et barn med vilje, men også at det vil komme hende sååå meget til gode i fremtiden, især hvis I lærer hende også at styre sit temperament hensigtsmæssigt. Her er tiden jer en god hjælp.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1351607

    Vores datter på 20 måneder, er en meget bestemt lille dame.
    Over en længere periode, har hun nægtet at smage på aftensmaden, også maden i vuggestuen o.s.v. Hun vil kun spise hvis det er brød. Jeg vil jo nødigt lade hende gå sulten i seng, men jeg vil heller ikke gøre det til en vane, at hun får en rugbrødsmad, hvis hun nægter at spise hvad vi andre får, så hvad gør vi og er det en fase hun bare skal igennem?
    Laura´s mor

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.