Hvor meget spiser en baby der ammes?

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat Hvor meget spiser en baby der ammes?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1350503
    Anonym
    Gæst

    Hej Tina. Inden SP svarer mere fagligt mht mængde og metode /amning, vil jeg lige anbefale dig at købe (! ja) og læse “Fantastiske Uger” (tidligere hed den 60 fantastiske uger”) oversat fra “Why they Cry”. Fås hos de fleste halvstore boghandler. Den handler om den mentale udvikling hos spædbørn, og den forklarer bl.a. de “spring” eller “kriser” de helt små skal igennem. Noget med hjernen og hjernebølger og så den måde spædbørn oplever verden. En ufattelig praktisk bog! Der er nemlig en 8-ugers krise. Jeg fik bogen lige imens 5 uges krisen stod på – og havde den største AHA -OPLEVELSE! 8 ugers krisen husker jeg som éen lang amning, – den varede knap 12 dage 😉 – vores datter blev helt panisk og hvinende i stemmen, når jeg fjernede brystet. Især om aftenen. Aarrrgh. Der tænkte jeg også meget over mængden af mælk – men det var en kort periode… Passede magisk med de nævnte spring i bogen. Men bogen gjorde at jeg ikke undrede mig over “hvad er der dog med dig” og “hvad gør jeg galt?” og “er du så sulten” (eller “så ti dog stille”) – men mere kunne tænke: “nårh, det her skal jeg nok hjælpe dig med”.

    Mange hilsner
    Lotte

    Mængden tør jeg ikge gøre mig klog på. Men de små pus bliver mere og mere effektive efterhånden. Så i starten skal man give dem god tid til at få spist, bøvset lidt undervejs, spise mere (og få det sidste “fede” med)
    Iøvrigt havde jeg bedst held med én amning / ét bryst ad gangen. Altså når det var for mad. Ved tryghed gav jeg bare det bryst der passede mig bedst for at ligge på siden og slumre imens. (ammepuden i ryggen, læg dig på albuen med en pude skråt bag hovedet – gli ned fra alnbuen undervejs, – så kan man faktisk få en lille lur)

    #331885
    Anonym
    Gæst

    Hej Anne
    Mathias er 8 uger og ammes 100%.
    Om aftenen er han meget urolig og vil helst ligge ved brystet hele tiden. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er fordi han er sulten eller om det er pga. tryghed han gerne vil ligge der. Når han bliver lagt til brystet om aftenen tager han hurtigt fat i brystet som om han er meget sulten, men begynder hurtigt at ligge og “hive og slide” i vorten (hvilket absolut ikke er behageligt). Når jeg presser lidt på vorten kommer der mælk, men jeg er i tvivl om hvorvidt der er et reelt måltid for ham.

    Jeg har prøvet at malke mælk ud om morgenen, hvor der er mest mælk. Jeg kan malke 80 ml. fra det ene bryst og 100 ml. fra det andet. Men det kan jeg kun gøre om morgenen – jeg kan slet ikke malke samme mængde senere på dagen. Er det nok?? Vi har prøvet at give ham den malkede mælk på flaske om aftenen, og han sluger den nærmest. Så jeg er jo bange for at han er sulten, og at det er sulten der er skyld i hans uro og knap så gode humør om aftenen…

    Men dertil kommer så, at min SP siger han har taget for meget på i de første par uger. Det har jeg jo lidt svært ved at sammenholde med at han skulle være sulten??!!??

    Ændrer mælke-mængden sig?? Kan jeg gøre noget for at få mere mælk? Jeg lægger ham altid til det “dårlige” bryst først, og lader ham spise færdigt ved det andet bagefter.

    Bør vi give ham en suppleringsflaske om aftenen? Ville det hjælpe på hans uro og gråd?

    Han døjer med en del luft i maven. Vi giver ham Mylicon, men han har stadig meget luft.

    Gode råd modtages meget gerne.
    Hilsen Tina

    #1350504
    sommer06sommer06
    Medlem

    Hej Tina

    Min SP sagde også at min søn (barn nr. 2) havde taget for meget på (1800 g. på 4 uger). Hun mente at han skulle sættes på ‘behovsudskydelse’ og ikke længere have mad efter behov. Hun mente også at han skulle have vand/kamillethe op til 2-300 ml. om dagen i stedet for MM. Resultatet var et meget uroligt barn der absolut ikke ville have andet end min mælk og en mælkeproduktion der blev nedsat. Det betød et endnu mere uroligt barn som var utilfreds og sulten det meste af døgnet. I en uges tid måtte jeg sågar tilbyde ham MME – og jeg er ellers en superammer der ammede min ældste datter 100 pct. i 6 mdr.

    Jeg blev meget ked af det og endte med at bede om at få en ny SP. Hele situationen påvirkede faktisk min mælkeproduktion i en måneds tid. Havde jeg været førstegangsfødende tror jeg amningen var gået fløjten. Nu har jeg så en meget garvet SP der mener at min søn er ligesom han skal være og at jeg bare skal være glad for at han tager på og amme ham efter behov. Som hun siger så er det utrolig farligt at pille ved amningen. Det kan så let gå galt.

    Mit råd til dig er at bede om råd fra en anden SP og tro på at det du gør er det rigtige. Det der med hvor meget du kan malke ud kan du ikke bruge til noget. Når dit barn tager godt på har du mælk nok.

    kh
    Dorte

    #1350502

    Hej Tina

    Først vil jeg henlede din opmærksomhed på de to artikler der ligger her i emnecentret på Netdoktor, som jeg tidligere har skrevet omkring amning.

    Amning:
    http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/learning/diet/article.jsp?articleIdent=dk.babyklub.learning.diet.dk_babyklub_xmlarticle_000367

    Amning eller MME:
    http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/learning/diet/article.jsp?articleIdent=dk.babyklub.learning.diet.dk_babyklub_xmlarticle_000368
    Der vil du kunne hente svar på nogle af dine spørgsmål, og endvidere få lidt flere argumenter, og sat noget ind i et større perspektiv.

    Børn der småspiser mere eller mindre konstant ? om dage – kan få meget uro i maven. Hvis han gør det, kan det også være en grund til at han så at sige har taget for meget på. Den meste hensigtsmæssige vægtstigning er ca. 150-200 gram pr. uge.

    Elles vil jeg sige til dig, at det er HELT normalt at barnet ligger ved brystet hele aftenen. Ja, det spiser ikke konstant, men man føler det sådan som mor. Endvidere har dit barn nu en alder, hvor han formentlig er vokset ud af din mælkeproduktion, og den er han så ved at øge, ved at bede om at blive lagt til lidt hyppigere. Her skal man ALRIG introducere MME på flaske, hvis man ønsker udelukkende at amme, for så går man ind og forårsager store forstyrrelser i den fine udbuds og efterspørgelses mekanisme, som det spæde barn faktisk selv er i stand til at styre, så det præcis passer til det enkelte barn. Det er fantastiske kompetencer barnet har, når blot vi tør tro på det.
    Du skal blot lade ham ligge ved brystet om aftenen, og indstille dig på at sådan vil dine aftener gå i den kommende tid. Hvis du gør det, bliver du ikke frustreret og usikker, og så kan I bruge tiden til at rå-hygge.

    Barnet er langt mere effektivt ved brystet end både håndudmalkning og en malkemaskine er, så du kan ikke regne med de mængder du malker ud.
    Normalt spiser et barn født til tiden 1/6 del af sin aktuelle vægt fordelt på HELE døgnet. Dog uden at det er de samme mængder ved hvert brystmåltid. Har han ikke taget så meget ved et måltid, vil han blot hurtigt bede om et nyt måltid. Spiser han mere der, vil der gå lidt længere tid inden næste måltid ? altså lige bortset fra om aftenen.

    Han har nu en alder, hvor mange af hans andre behov og signaler begynder at blive tydeligere, og typisk skal man som mor omkring 8 ugers alderen, begynde at tænke lidt anderledes. Forstået på den måde, at når han er vågen og taler, betyder det ikke længere altid mad. Der er mange andre ting han fortæller dig, og det skal du nok begynde at fokusere mere på. Vælg maden som sidste mulighed – med mindre du er 100 % sikker på at han er sulten.

    Jeg mener bestemt ikke, at du altid skal lægge ham til det mindre gode bryst først hver gang. Du skal skiftes med dem. Giver du begge bryster ved hvert måltid, skal han spise færdigt ved det første bryst, og så lige have desserten ved det andet bryst, og ved næste måltid skal han så begynde ved det bryst han sluttede med. Derved får du den mest homogene mælkeproduktion. Men mange kun får eet bryst ved hvert måltid og stortrives på dette.

    Prøv at arbejde med at flytte dit fokus fra maden til alle hans andre signaler og behov.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1350501
    Anonym
    Gæst

    Hej Anne
    Tak for dit svar.
    Mathias har egentlig været god til at sove fint om natten, og de fleste nætter uden at skulle ammes. Dvs. han har sovet fra ca. 23 til 6. Det synes jeg jo har været fint…

    Men de sidste par nætter er han vågnet flere gange – ca. hver 2-3 time. Kan det have sammenhæng med at han er ved at “arbejde mælkemængden op”??

    Hilsen Tina

    #1350500

    Hej Tina

    Ja, det kan det sagtens.
    Normalt tager det barnet 3-4 dage eller op til en (lille) uge, at få opjusteret mælkemængden.

    De bedste hilsner fra
    Anne

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.