Tilbageløb – kan det være Reflux? Hjælp

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat Tilbageløb – kan det være Reflux? Hjælp

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #331452

    Hej Sundhedsplejerske

    Min kæreste og jeg er ved at være desperate over vores datter på nu 3. mdr. som har fået konstateret kolik. Hun er generelt utilpas og grådlabil hele dagen men værst efter 4 og frem til 22.00 tiden. Hun har også en del tilbageløb som gør ondt på hende. Det er ikke gylp eller opkast, det kommer kun op i munden på hende så det fremstår som noget mavesyre der gør ondt i svælget. Kan det være en mild grad af reflux, da der ikke er opkast eller gylp? Nogen dage virker værre end andre hvad angår tilbageløb. Har andre børn også sure opstød nogle dage, som gør ondt? Og kan man gøre noget for at afhjælpe det?

    Og ikke mindst hvordan kan man få det konstateret. Hun har det bare dårligt hele tiden, så jeg tænker at der er noget andet end kolik. Men det kan selvfølgelig være at kolikken griber om sig med prutter, mavepine og træthed der bider hinanden i halen.

    Vi har være igennem læge, zoneterapi, kiropraktik, mylicon og forsætter med daglig mavemassage. Lægen reagerede ikke på det med tilbageløbet men konstaterede kolik ud fra de andre oplysninger vi gav.

    Mvh. Helle

    #1349358

    Hej Helle

    Efter det du beskriver, er det I oplever ikke reflux. Alle børns mavemundsmuskel ? en ringmuskel der sidder i toppen af mavesækken ? lukker ikke tæt, hvilket betyder, at der ikke skal ret meget til, førend der kommer lidt tilbageløb. Det er altså et helt almindeligt og normalt fænomen hos små børn. Den lukker mere og mere til efterhånden som de vokser sig større og tilbageløbet vil samtidig aftage yderligere når de begynder at få mere tyktflydende kost. Det betyder at problemet normalt aftager stille og roligt og på et tidspunkt slet ikke eksisterer længere.

    Når barnet får opstød dvs. mælk tilbage i munden og det har været nede i maven og fordøjelsesprocessen er gået i gang, kan det godt smage temmelig surt og det vil tydeligt ses på barnets ansigt. Men det er som sagt ganske ufarligt.

    Kolik bider sig selv i halen som du beskriver, men hun har en alder nu hvor det normalt aftager eller forsvinder. Hendes kortere lunte om eftermiddagen og aften, skal I dog ikke forvente forsvinder med et knips. Alle børn er ? som vi andre ? mere brugte sidst på dagen, hvor det er fyldt op af dagens mange stimuli, måske er små stresset og helt sikkert træt.

    Når I har været igennem både læge, zoneterapi, kiropraktor og mylicon dråber uden effekt eller uden at nogle af dem, har fundet noget abnormt, så vil jeg sige, at det må handle om jeres relation. Enten er I kommet ind i en dårlig cirkel, og så skal den brydes, ellers er I ikke gode nok til at tolke jeres barns signaler, ellers er hun for svag i sine signaler til jer. I skal få nogle til at se på det sammen med jer, fx jeres SHPL. Kan hun ikke selv hjælpe jer, har hun mulighed for, at være behjælpelig med at finde ud af, hvortil I kan blive henvist. I nogle kommuner findes der afspændingspædagoger, som har nogle kompetencer der med fordel kan anvendes her. Endelig vil jeg også til dig nævne MarteMeo metoden, som kan være et genialt værktøj, til at få løst små og simple problemstillinger, men som har enorm stor effekt på helt familiens hverdag og trivsel.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1349359
    Anonym
    Gæst

    Jeg er blevet anbefalet at stille min datter på skrå når hun skal sove pga. hun har nogte reflux. Det jeg er i tvivl om er hvor skrå hun skal stå. Lige nu har vi lagt et par bøger under to af benene på tremmesengen, men der var en der sagde til mig at det skulle være 30 grader?

    Venlige Hilsen
    Kristine

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.