vil hellere have brød end grød

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat vil hellere have brød end grød

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #331258
    Anonym
    Gæst

    Hej Anne,

    Jeg skrev til dig for et par uger siden mht. min datter Emma (7 mdr. i morgen) og vores problemer med at få hende til at spise grød m.m. Vi holdt en uges pause som du anbefalede og startede stille op igen. Skeen har hun fortsat ingen problemer med – det er det der er på skeen der volder problemer. Grød (ris- og majsgrød) vil hun slet ikke have, grøntsagsmos er hun bestemt heller ikke glad for, men det er dog muligt at få en smule i hende (efter to forsøg er munden dog godt lukket). Hendes kropssprog siger “NEJ TAK”. Jeg ammer ellers udelukkende og sutteflasken bryder hun sig heller ikke om.

    Nu har vi så istedet forsøgt med meget små stykker brød, agurk og ris og det vil hun gerne have. Hun gumler – smiler og åbner gerne munden for mere. Spørgsmålet lyder derfor på om det er okay at hun får disse andre ting istedet for grød og mos? Er det for tidligt? Jeg tolker det sådan at det må være konsistensen af grød/mos hun ikke bryder sig om. Prøvede med en moset kartoffel og det gik heller ikke. Måske synes hun det er sjovere at “gumle” på tingene (har ingen tænder endnu). Hvad må vi give hende og hvad er “forbudt”? Vi bor i Tyskland og børnelægen siger at hun gerne må få af vores aftensmad, men ellers er der ikke rigtig nogen at spørge til råds.

    Glæder mig til at høre dit svar.
    Mange hilsner fra Lone og Emma (200406)

    #1348884

    Hej Lone

    Hvis hun gerne spiser brød så er det helt i orden at hun ikke gider grøden. Det er dog lidt usædvanligt men som sagt er der ikke to børn der er ens. Udnyt hendes naturlige nysgerrighed og lad hende smage på de sunde ting hun har lyst til.

    Normalt forventer man at barnet omkring 8 mdrs. alderen næsten kan sidde alene, og styre sine bevægelser af kæber, læber og tunge så godt, at det kan tygge maden godt. De fleste børn vil kunne klare bløde rugbrødshapser, bløde bidder af kogte grøntsager og stykker af blød frugt som fx banan.

    Dit barn er i den fase i forhold til mad der kaldes overgangsperioden som normalt varer 3 mdr. fra 6-9 mdr. Der er i og for sig ikke noget der er forbudt, nu hvor hun er nået de 7 mdr., men du skal sørge for at maden er tilpasset til hendes formåen, således at hun på sigt fortsat vil have lyst til at forsætte med at spise sundt og varieret mad.

    Du kan evt. downloade bogen Mad til spædbørn og småbørn og lade dig inspirere af den. Her er linket: http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Mad_8/Mad.pdf

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1348883

    Jeg oplevede det samme med min Alexander på 8 måneder, han synes også det er sjovere at “tygge”. Han er meget glad for pasta, ris, avocado, mozzarella, kogt skinke, små stykker kylling, kogte “frikadeller”, banan, rugbrød med smøreost, peberfrugt, kogt gulerod, kogt squash, bønner – alle grøntsager i stykker… vi prøver stadig først med grød og når han ikke gider det mere, så får han alle disse herlige hapser:-)

    Håber det kan give lidt inspiration:-)

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.