Falde i søvn selv

Alt om Børn Fora Ekspertdebat Sundhedsplejerskens debat Falde i søvn selv

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #331207
    trinemortetrinemorte
    Medlem

    Hej!

    Vi har i ca. 2 uger forsøgt at få vores søn Emil til at falde i søvn selv. Det lykkedes den første dag, men nu er vi ligesom tilbage til status quo. Vi forsøger med faste putteritualer, og i starten når han ligger i sengen går det ok. Han ligger og småpludrer, som senere går over i en form for irriitationsgråd (min tolkning) og tilsidst bliver det så værre og værre. Vi trøster ham selvføligelig undervejs, når vi vurderer, det er nødvendigt. Det hjælper ikke før end vi tager ham op og går med ham. For det meste falder han først til ro, når han bliver ammet igen. Det er kun, når han skal ligges i seng om aftenen, at vi har problemet. Om dagen og ligeledes om natten er der ingenting. Vi har svært ved at få ham til at tage sutten, så jeg tænker, at han istedet bruger brystet eller tommeltotten, når han søger trøst! Har også forsøgt, at ligge min t-shirt ned til ham, men det virker som om, at det gør ham mere forvirret ved, at den ligger der. Ja, vi mangler gode råd til, hvordan vi kan lære Emil, at falde i søvn selv.

    Trine og Emil (15 uger)

    #1348755

    Hej Trine,
    Ja – kender problemet, men det har hjulpet hos os at lægge Mathias før han ser træt ud. Han får bad og mad omkring kl. 19 om aftenen, og derefter bliver han lagt. Hvis han ser træt ud før det tidspunkt, dropper vi bad og mad, og lægger ham. Jeg ved godt, at rytme er en god ting, men det nytter ikke noget for os, at holde ham vågen, så han når at få bad og mad – han vågner jo når han er sulten, og dør ikke af ikke at komme i bad hver dag!!
    Håber du finder en løsning!
    Christine

    #1348754
    hanneklavshanneklavs
    Medlem

    Ja de er jo nogle små mysterier… de små pus.

    Jeg har ikke det forgyldte råd, men bare et par tanker.

    – hold fast. Bestem hvornår han er træt. De kan sove længe inden de ser trætte ud. Hvis vi venter til Simon gaber etc. er det ALT for sent! SÅ er han overtræt og svær at få til ro. Han kommer i seng kl 19 og sover rigtig godt. Det har altid været kl 19 også da han var lille – nu er han næsten 7 måneder (stadig lille, men ikke spæd)

    – små børn skal lægges friske i seng! – et slags motto for os! Ved ikke om det lyder dumt.

    – jeg vil ikke anbefale at aften bade. Efter min mening (husk min, andre syntes noget andet… og det respekterer jeg 100%) – men, efter min mening er et bad en kæmpe sanse-oplevlese for de små. Vand, berøring både i vandet og ved tørring… Det er en alt for stor mundfuld at sove til nat på.
    Kanon til at gøre dem trætte til en eftermiddags/formiddagslur, men ikke til nat. Jeg kan ikke selv fordrage at gå i bad om aftenen, der sker for meget i kroppen.

    Nå det var bare lidt fra mig.
    Hanne

    #1348756

    Hej Trine

    Jeg kan kun bakke op om det både Christine og Hanne skrive, omkring at børn ofte skal lægges i seng meget tidligere end forældrene tror.
    Det kan være meget svært at forstå at ungerne ikke kan sove, hvis de er for trætte, men det kan de ikke, så går det ofte op i gråd. Så mit bud vil ligeledes være, at I skal lægge ham tidligere end I p.t. gør, og så prøv virkelig at studere ham og hans små tegn, som kan være et svagt signal til jer om, at han så småt ved at være træt, og så skal han ligge i sin seng inden 5 minutter.

    Det er fint med putteritualer, hvis der er tid til dem. Det er ligeledes fint at satse på at barnet senest ligger i sin seng fx kl. 19, men der vil være dage, hvor det er for sent. Her spiller det ind, hvordan barnets dag har været, og hvornår og hvor meget barnet har sovet i løbet af dagen. Sjældent er to dage ens for barnet, og det må man tage hensyn til. Jeg ved udmærket godt, at det er letter sagt end gjort, men det gælder om at matche barnets behov bedst muligt. Prøv at træn jer i at tolke hans endnu finere og mere spæde signaler, end I gør lige nu. Det vil kunne hjælpe jer alle til en bedre oplevelser omkring putningen om aftenen.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1348758
    Anonym
    Gæst

    Ja så. Jeg tror jeg fik en aha-oplevelse da jeg læste det med “læg barnet i seng friskt!”

    Jeg har altid haft problemer med at få vores lille søn til at sove om aftenen og nogle gange får jeg taget ham for sent – så tager det nemlig omkring 1½ time før han vil overgive sig. Det bliver nærmest en kamp om hvem der kan holde ud længst.
    Min mand arbejder mange dage hvor han først kommer hjem efter kl. 23 om aftenen. Og de dage har været et helvede fordi jeg selv stod med det hele og jeg nærmest selv blev “hysterisk” af at vores søn ikke ville sove. Nogle gange blev det til at jeg måtte lægge ham fra mig og selv stå og stampe i gulvet fordi det ikke ville lykkes. Nogle gange vil jeg endda sige, at jeg følte mig som en rigtig dårlig mor – for han ville tit ikke falde i søvn før kl var halv tolv….

    Så kom vi til sommerferien og jeg fandt ud af at han skulle ammes i søvn – så tog det ikke længere end 2-5 min. at få ham til at sove. men for at få fred og ikke få ham vækket måtte jeg lade ham sove i vores seng. Det har også gået fint indtil nu.
    For jeg har igen fået svært ved at tolke hans signaler og jeg tror jeg igen tager ham for sent. For nu tager det igen 1½ time for at få ham til at sove. Oven i hatten er han nået stadiet hvor han er super morsyg. Så det er igen blevet hårdt at være mor til vores søn om aftenen.

    men så læste jeg lige de forrige indlæg. Jeg tror jeg vil forsøge mig ved at give ham en fast sengetid…. Det har han aldrig haft før. Jeg har jo aldrig prøvet at have små børn før og jeg har hele tiden tænkt, at han vel måtte være træt nok når han gnider øjne og gaber. Men der er det måske allerede for sent? eller hvordan…..
    Jeg spurgte på et tidspunkt sundhedsplejersken hvordan hun ville takle at han ikke vil sove etc. det eneste hun kunne svare var at vi skulle starte op med ritualer.

    Ja goddaw då. Når jeg havde sunget 5 sange og danset rundt med vores søn i stuen til stille musik i yderliger 20 min. så var både han og jeg overtrætte og lidt småsure. Så i en lang periode var det et rent helvede at få ham til at sove…. Og man aner bare ikke sine rene råd. For så hver gang jeg mødte nogen med en lille en på samme alder kan jeg bare huske, at de sagde – nå men skal han ikke sove tidligere og vores sover allerede kl. 19 og hele natten igennem. Ihhh – så blev jeg bare endnu mere frustreret over at vores søn var så svær at få til at falde i søvn.
    Vores søn er snart 10 måneder og på alle andre måder et harmonisk barn – men sengetid har altid været et problem om aftenen. Og jeg har bare været så træt så længe selv. Øv
    Man vil jo gerne være frisk og oplagt til at kunne nyde sit barn og sin lille familie når man nu har været så heldig at få sådan én.

    Håber ikke indlægget har været for langt til at få læst.

    Men jeg tror, at der sikkert er andre der har det på samme måde.

    Jeg vil prøve det af med at sætte en fast sengetid og se om han evt. vil sove alene….

    Knus den meget trætte mor

    #1348757

    Hej Bamsetrold

    Det lyder som en rigtig god idé.
    Når han er 10 mdr. er det godt at have et fast putteritual, så det skal du holde fast i nu hvor du indfører mere faste sengetider.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1348759
    Anonym
    Gæst

    IHHHHH sikke en dejlig oplevelse….

    Vores lille dejlige søn gik allerede i seng kl. 17:30 igår.
    Det har vi aldrig oplevet før. Det hjalp åbenbart at tage ham da han bare lavede det mindste anlæg til at være træt.

    Vores putteritual er nu blevet til at han får børstet tænder, skiftet ble, får nattøj på og vi siger godnat til dem der er hjemme.
    Jeg lægger ham i vores egen seng og ammer ham i søvn.
    Det tager ca. 3-5 min.

    Han vågner gerne et par gange og skal ammes lidt igen – så sover han videre.

    Er der nogen ideer til hvordan vi kommer frem til en løsning så andre end mig kan få ham til at sove. For når det er en af bedsteforældrene eller far der skal lægge ham til at sove kan det ikke lade sig gøre at han kommer til at sove før kl 21:00
    Det er irriterende for jeg vil da gerne have at han kommer til at sove tidligt også når han bliver passet af andre om aftenen. Nogen ideer.

    Ellers var det skønt for første gang i over 10 måneder at jeg havde over 4 timer til mig selv inden jeg skulle i seng og sove selv….

    Tak for alle de dejlige indlæg der er i dette forum.

    Knus den “mindre” trætte mor

    #1348760
    trinemortetrinemorte
    Medlem

    Tak for alle de gode råd. Vil bare lige fortælle, at det går rigtig godt med at få Emil til at sove. Jeg putter ham tidligere nu og det virker bare, både i løbet af dagen og også om aftenen. Det er sjældent at han bliver ked af det, og han har meget nemmere ved at overgive sig til søvnen.

    Mvh. Trine

    #1348761
    vindahl26vindahl26
    Medlem

    Hej..
    Blander mig lige lidt omkring det at sove.
    Min datter er 2 uger hun sover pt i vores seng og falder gerne i søvn efter jeg har ammet hende. Hvornår skal man begynde med putte ritualer som der er kommet forslag om og hvornår skal de til at sove i egen seng så det ikke lige pludselig bliver en vane for dem at sove mellem mor og far??

    Trine

    #1348763

    Hej alle..
    Jeg har en søn på 9 månder der har sovet inde i vores seng indtil for en uge siden, da han vågnet 3-4 gange om natten for at blive ammet, og det var vi lidt trætte af da vi ikke fik nogen orndlig søvn, så vi fik anbefalet bogen “God nat,og sov godt” det var guld værd, nu sover han fra kl 20.00 om aften til kl 07:00 om morgnen uden at forstyre os.. så der er håb forude..
    God dag til jer alle…Signe

    #1348762
    Anonym
    Gæst

    Hej.
    Begge mine børn – Josefine på snart 4 år og Kristoffer på 6½ mdr. har aldrig sovet min/vores seng. Det skal så lige siges at begge er flaskebørn, og jeg har derfor ikke brugt det at ligge i sengen og amme. Fra de begge var spæde har de været vant til at sove i deres egen seng. Også selvom de vågnede midt om natten og ville have flaske, så kom /kommer de i deres egen seng igen – hver gang!!!!

    Når Kristoffer har fået nattøj på og fået hans flaske med vælling, så kommer han i seng på hans eget værlse. Der flyttede han ind for 3 uger, da han var begyndt at vågne om natten kl. 3.15, når min mands vækkeur ringer. Og han soverr meget bedre på hans eget værelse end han gjorde i soveværelset. Han sover fra kl. 19 til mellem kl. 6-8.

    Det er ikke altid han vil sove, når vi syntes han skal i seng, men han sover efter 10 min. Vi holder fast i ritualet, og vi giver ikke efter for ham.

    Knus
    Susanne med Josefine (170103) og Kristoffer (030506)

    #1348764

    Hej Trine

    Putteritualer handler om vaner, og derfor anbefaler jeg, at man allerede fra dag et er opmærksom på, hvad man gør og hvilke vaner, man er ved at lære sit barn. Derfor kan det være godt at have putteritualer fra starten, derved lære man barnet, at sådan hænger verden sammen på en god og fornuftig måde (for alle).
    Putteritualer handler i begyndelsen om relationer og følelser, og først når barnet bliver ældre, og kan begynde at forholde sig til omgivelserne (omkring 4 mrds. alderen) får det betydning i en anden dimension.

    Man skal være meget sammen med sit barn, også fysiks kontakt og samvær er væsentligt, og meget basalt for barnets modning og udvikling. Men det betyder ikke, at man behøver at sove i samme seng som barnet. Et nyfødt barn kan sagtens lære at ligge i sin egen vugge eller lift fra begyndelsen. Dog anbefales det ,at barnet sover i samme rum som forældrene i begyndelsen, det er også det letteste, når man skal op til barnet flere gange om natten.
    Hvornår det er hensigtsmæssigt at barnet flytter i eget værelse, er meget individuelt fra familie til familie, men fra omkring 4 mdr. alderen, kan det godt lade sig gøre. Men det er bestemt ikke et must. Det er uhensigtsmæssigt at flytte barnet i eget værelse omkring 8-10 mdrs. alderen, hvor de ofte er inde i en fase af adskillelsesangst. Da er det mere hensigtsmæssigt at gøre det før eller efter. Og sådan er der hele tiden nogle ting at tage hensyn til, eller som spille ind på hverdagen og vanerne.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1348765
    Lenats31Lenats31
    Medlem

    det er ikke spor usædvanligt, det I oplever. han kæmper for at holde sig vågen. Men han er ikke så gammel endnu. Sarah var vidst 4-5 måneder, da vi gik igang med projekt falde i søvn selv. Hun var 5 måneder, da vi for første gang algde hende i seng i vågen tilstand.

    Du kan jo starte med, at sidde med ham i favnen på sofaen eller i en god stol, svøbt i hans dyne. På den måde kan du måske vænne ham af med at blive gået og vugget i søvn ihvert fald. Og så tage det derfra.

    Lena

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.