Børneeksem

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #329719
    flissiflissi
    Medlem

    Hejsa.

    Min datter på 19 mdr. har udviklet børneeksem. Hun er indtil videre kun meget mildt angrebet og det er vi taknemmelige for.

    Vi fik en folder med hjem fra lægen, hvor der står, at visse fødevarer kan få eksemet til at blusse op. Hun er for lille til, at vi kan få lavet en decideret allergitest, så vi klør på med forsøg-fejl-metoden.

    Indtil videre har vi afsløret tomat som en skurk. Er der nogle krydsallergier, som vi bør holde øje med?

    Vi har tidligere brugt meget tomat i vores madlavning. Fx får vi ofte pasta med kødsauce og hjemmelavet pizza. Nu står vi og mangler et alternativ til tomatsovsen, for begge dele bliver en smule kedelige uden. Har du nogle gode forslag?

    Sidst, men ikke mindst, smører vi vores datter med creme mindst to gange dagligt. Hvad er godt at smøre med? Lige nu bruger vi Nivea, men det dufter rigeligt kraftigt. Vil babysalve eller babylotion være en god idé?

    Venlig hilsen
    Lisbeth Nielsen

    #1345021
    Anonym
    Gæst

    Hej,

    min dreng på 9 mdr. har selv børneeksem, også i mild grad.

    Mit råd er, at I absolut ikke skal bruge cremer med parfume. Hvis muligt så prøv også at undgå parabener.

    Jeg har navnet på 3 cremer som jeg har forsøgt mig med. De er alle fede cremer og indeholder ingen parfume eller parabener.

    1. A-derma Exomega. Kan købes på apoteket. Jeg har set den på Glostrup og Rødovre apotek.

    2. FideSan, og importeres af BioVita i Horsens.En homøpatisk creme, som er den der har virket allerbedst. Virkelig god, meget fed. Den dufter lidt som en muddermaske til ansigtet når den kommer på huden. Kan købes i helsekost butikker.
    Med den creme har jeg stort set undgået at skulle bruge creme med binyrebarkhormon.

    3. Juhldals PSO14 creme. Kan købes i Matas.

    Mit råd er også at undgå vaskepulver med parfume, og benytter eddike som skyllemiddel.

    Håber du kan bruge det.

    Kærlig hilsen Tina.

    #1345019

    Hej Flissi

    Allergi skyldes organismens ?fejlreaktion? mod fremmede stoffer. Det kan vise sig ved fx nældefeber, astma, mavebesvær, høfeber eller børneeksem.
    Små børn er ofte allergiske overfor dyrehår og støvmider, komælk og æg. Derudover ses ofte overfølsomhed overfor pollen, tomater, nødder, citrusfrygter, bistik samt parfume.

    Symptomer på krydsallergi:
    ? Kløe og hævelse i mund og læber
    ? Hævelse af hals og svælg
    ? Kløe i næsen, nyseture
    ? Nældefeber, eksem
    ? Symptomer fra mave/tarmkanalen.

    Her er en lille liste over madvarer der KAN give symptomer på krydsallergi. Oftest er det ikke alle madvarerne der giver symptomer, så man må prøve sig frem.

    Birk
    Frugter: Blommer, fersken, nektarin, kirsebær, kiwi, pære, æble
    Grøntsager: Gulerod, kartoffel, selleri, tomat
    Nødder: Cashewnød, hasselnød, kokosnød, mandler, paranød, peanut, valnød

    Græs
    Frugter: Appelsin, melon
    Grøntsager: Bønner, kikærter, linser, ærter

    Bynke
    Frugter: Banan, melon
    Grøntsager: Pastinak, selleri
    Krydderurter: Persille, purløg

    Krydderier
    Enkelte undersøgelser tyder på, at hvis man er allergisk overfor selleri og samtidig er allergisk overfor bynkepollen og birkepollen, kan visse krydderier give symptomer.
    Anis, dild, estragon, fennikel, ingefær, karry, koriander, kommen, løvstikke, muskatblomme, paprika, sort peber.

    Er et barn i risiko for at få allergi bør det udelukkende ammes det første halve år. Man skal undgå æg, citron, ærter jordbær det første år, samt nødder og mandler de første tre år.
    Er det ikke muligt at amme barnet skal det have allergivenlig modermælkserstatning.
    Endvidere skal barnet IKKE udsættes for tobaksrøg.

    Du kan søge mange gode oplysninger på http://www.astma-allergi.dk
    Du kan bl.a. søge på Astma-Allergi Forbundets database med opskrifter, der er uden de ingredienser, som dit barn ikke kan tåle.

    De har også et godt afsnit om børneeksem og hvordan man bedst lever med det i hverdagen, derfor vil jeg ligeledes henvise dig til dette.
    Mange børn vokser heldigvis fra eksemet i løbet af barndommen. Omkring halvdelen af børnene vil vokse fra børneeksem i løbet af fem år.

    De bedste hilsner fra
    Anne

    #1345020
    flissiflissi
    Medlem

    Tak for jeres svar! Jeg har suget til mig og føler mig nu mere sikker på, at vi kan håndtere det. – Det har vist sig at være en stor belastning for vores lille familie. Det skal nok blive bedre, når vi er blevet lidt klogere og har lært at holde anfaldene nede. Venlige hilsner Lisbeth

    #1345018
    dfrdfrdfrdfr
    Medlem

    Hej Lisbeth

    Jeg kan kun give Tina ret, undgå alt med parafume i…
    Min søn har også børneeksem men vi er ved at få bugt med det efter to år. Udover receptpligtig salve bruger vi Locobase Repair som er en fed creme uden parafume, den kan købes på apoteket. Han smørre ham ind på kroppen min. 2 gange om dagen og det virker.

    Held og lykke
    Diana

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.