Hovedpine

Alt om Børn Fora Debatfora Graviditet Hovedpine

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #325657

    Hej

    Jeg er her i 13. uge begyndt at døje forholdsvis meget med hovedpine, hvilket jeg ellers normalt aldrig lider af.

    Jeg kan huske, at jeg har læst et sted, at det vist er en normal graviditetsgene, men jeg kan ikke huske hvorfor eller hvornår det normalt begynder/aftager… Er der andre, der ved det?

    Og er der nogen, der har nogen gode råd mod hovedpinen udover smertestillende? Og hvis det nu kun er smertestillende, der virker: Er Panodil Zapp ok, når man er gravid?

    Håber, der er nogen, der er lidt mere oplyste end mig :o)

    Rikke 12+4

    #1328160

    Det er vist meget normalt med hovedpine i løbet af en graviditet – ikke at jeg selv har prøvet det, men jeg har da læst om det.

    Årsagen skyldes de mange hormonelle forandringer. Disse kan resultere i ændret tryk forskellige steder – det mest oplagte er ændring af blodtryk og dermed vand i ben, hænder osv. Men man kan sagtens få ændret tryk i hovedet, hvorfor man får ondt i det (det kan jo ikke udvide sig på samme vis som benene kan).

    Hvor lang tid det varer – der må jeg være dig et svar skyldig. Jeg tænker, at da det er “i familie” med vand i kroppen varierer det meget – nogle slipper helt og andre lider hele vejen igennem (desværre). Hjernene er dog forholdsvis god til at regulere sit volumen (netop for at undgå trykændringer), og jeg forestiller mig derfor at det burde gå over i løbet af kortere tid. Men desværre så fiser hormonerne op og ned, og det er jo dem der sandsynligvis er årsagen…

    Panodil, pamol, pinex og hvad de ellers hedder (medicin med paracetamol) er helt ok at indtage. Man tage op til 8 om dagen (gerne 2 ad gangen) – kan man nøjedes med mindre er det jo altid en god ide.

    Håber det gav lidt svar?

    De venligste hilsner
    Pellegrisen
    (der er cand.scient. i molekylær biologi, men har fornøjelsen af at undervise læger i deres fysiologi – deraf sin viden)

    #1328159
    Anonym
    Gæst

    Tager du jern? Jernmangel kan give hovedpine. Du kan få tjekket din blodprocent hos lægen. Og så skal du drikke mindst to, gerne tre liter om dagen, for vi har et større behov for væske (jeg har i hvert fald!), under graviditet. Og til sidst, vil jeg sige, kan det være spændingshovedpine. Din kropsholdning ændrer sig jo, og det kan give nogle spændinger. Jeg får løsnet mine spændinger ved en KST, der kan give muskelterapi, men har tidligere haft god effekt af en fys!

    God bedring, Cristina 19+4

    #1328161

    Hej

    Mange tak for jeres gode svar. Jeg tror faktisk, at jeg har fundet årsagen til hovedpinen – et helt andet sted. Min kæreste har de sidste par dage givet badeværelset en kæmpe overhaling med bl.a. kalkfjerner – og jeg synes godt nok det lugtede, men tænkte alligevel ikke mere over det. Bla. nok fordi han slet ikke kunne lugte noget.

    I går kom jeg så i tanke om, at vi jo har en jordemoder i familien (hans søster) – og hun sagde, at det meget sandsynligt var det, der var grunden. Og at vi skal huske, at man som gravid er langt mere sensitiv over for lugte end normalt og når jeg så reagerer så voldsomt (havde hovedpine tre dage i træk), så er det min krop, der fortæller mig, at de kemikalier der ikke er gode for mig.

    Så jeg gik mig en god lang aftentur i går, mens han fik skyllet og tørret samtlige vægge og gulv godt og grundigt – og så en ordentlig udlufter i hele lejligheden bagefter :o)

    Ja, man skal lige lære det der med at lytte til sin krop – ikke noget jeg er så vant til, må jeg indrømme.

    Rikke 12+5

    P.S.: Og ja, jeg tager jern – og godt at vide, at det er ok at tage panodiler :o)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.