Abort

Alt om Børn Fora Debatfora Graviditet Abort

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1318877
    Anonym
    Gæst

    sorry. Jeg har bare ikke kunnet finde det… kun om ufrivillig abort, og det er jo ikke lige dét. Håber ikke jeg fik fornærmet dig 🙂

    #1318876
    BeduttiBedutti
    Medlem

    Der er vist et debatforum her inde et eller andet sted som er om provokeret aborter så måske du skulle finde den.

    Betina 20+3

    #323937
    Anonym
    Gæst

    Jeg ved godt det er et frygtellig følsomt emne herinde, og jeg håber ikke støder nogen.
    Vi har to børn, som er lavet ved kunstig befrugtning, vi fik at vide at min mands sæd stort set ikke er noget værd. Vi skal IKKE have flere børn, det er der mange årsager til, og nu er det så døduheldigt, at jeg er blevet gravid alligevel. Ja, ja, ja vi har været dumme, tænk at man kan være så naiv når man er midt i 30’erne… Men vi fik jo at vide at han stort set er steril, og derfor har vi ikke beskyttet os.
    Jeg er stadig 200% sikker på at vi ikke skal have flere og nu er jeg bare SÅ bange for abort!
    Kan jeg få lidt erfaringer fra nogen? Medicinsk/klinisk. Fordele ulemper. Ikke kun skræk historier, selvom de også følger med.

    #1318880
    MukoindeMukoinde
    Medlem

    Du skal ind på debatten for kvinder. Ikke baby-klubben!

    #1318881
    Anonym
    Gæst

    Jeg ved godt det er meget tåbeligt, vi har været gift i 10 år og så dummer man sig sådan. Vi skal ikke have flere, og det bla fordi jeg ved fødsel nr. 2 gik så meget i stykker at jeg blev opereret sammen. Man kan ikke gå mere i stykker, og jeg har fået at vide at man ikke kan love mig at kunne lappe mig ordentligt sammen hvis det sker igen. I øvrigt lider jeg af depressioner efter fødsler, så der er mange grunde til at jeg ikke skal have flere børn. Hvordan lukker man sit indlæg igen? Vil ikke fornærme flere…

    #1318878
    Anonym
    Gæst

    Hej Lotte.
    Tjaa.. Sådan er livet.
    Hvis man ikke passer på, så kan den være der, især når man har fået afvide at manden/kvinden næsten er steril..
    Du har 2 børn, og jo måske har livet vist dig, at de burde blive storesøskende igen… Måske er der en mening med det, har du tænkt på det?
    Jeg havde også 2 børn (selvlavet) da vi lige skulle have den sidste nr. 3.. Vi fik istedet et par handicappede tvillinger.. Måske var det meningen at de skulle blive 2(enæggede), og handicappede..
    Ja jeg ved det ikke, men det har da lært min mand, vores 2 større børn og mig at se lidt anderledes på hverdagen og livet.
    Tænk dig nu godt om.. Det er jo faktisk et mirakel at du blev gravid.. Eller fød barnet og adoptere det væk. Men ligefrem slå det ihjel, bare fordi du og manden TROEDE at I ikke kunne blive gravide..??
    Ingen erfaring herfra, andet end jeg nok mistede en trilling, da jeg ventede mine tvillinger.
    Hilsen en som ikke fatter, at man kan være så sløset.
    PS. Min mands fætter og kone fik også hjælp til at få tvillinger, og da de var 2 år, blev de storebrødre til en pige som var selvlavet.. forælderne gik med nøjagtig de samme tanker som dig.. Hva nu skal vi beholde graviditeten, eller hva..?
    Ja, de valgte jo så at få barnet. Hvilket i mine øjne kun var det eneste rigtige..

    #1318875
    whiskey01whiskey01
    Medlem

    hej,
    ville lige sende dig en -ikke sur- mail, og håber du kan bruge det jeg skriver nu.
    Jeg har fået to provokerede aborter og en spontan. Den første provokerede var for 6 år siden, da jeg var 19. og jeg ville 100% have det barn, og min kæreste meldte ud at det ville han støtte mig i, men han følte sig ikke klar. Det var dog noget helt andet der gjorde at jeg fik aborten, jeg opdagede en meget egoistisk side af mig selv, jeg havde lige fået en kattekillling som jeg gik og ventede på at skulle hente, men som gravid måtte jeg jo ikke tømme kattebakke, så jeg blev enig med selv om at jeg ikke var klar til at få børn, når jeg ku være så barnlig over at jeg kunne få en kat, og jeg var virkelig barnlig.
    Den anden provokerede abort var sidste år. Den eneste grund var at vi nu har en søn på 2 1/2 år, og han ville kun have været halvandet når en ny kom til verden. og så var både min kæreste og jeg lige startet i nye jobs, så det virkede bare ikke rigtig for os, vi klar til en ny omgang.
    Det jeg prøver at sige er at der er mange forskellige og personlige grunde til at vælge abort. og det aller vigtigste er at i er trygge ved tanken, og er 1000% sikker på at i ikke kommer til at fortryde det. jeg har aldrig fortrudt men har tit tænkt hvordan, hvem og hvad…….
    Jeg er nu gravid igen, og vi glæder os sindsygt til denne lille guldklump. men jeg ville ikke være bange for at tænke på abort igen, hvis det engang skulle være at der ikke er noget der hænger sammen.
    Tilgengæld vil jeg også sige, at hvis du er bange for at føde naturligt igen, kan kejsersnit så ikke komme på tale????
    Min søster har født tre børn, og ved de to første blev hun meget ødelagt, pga for lidt fostervand og andre årsager. Men ved det trejde barn gik alt flot. hun fik kun en overfladisk skramme. måske du kunne være lige så heldig.

    Jeg vil ikke dømme jer i jeres valg. i skal være glade for de to i har, men tænk jeg godt om. det er en stor beslutning. og i skal dælme være sikre, ellers kommer det til at plage jer resten af jeres liv.

    hvad selve indgrebet angår, så er det meget nemt og smertefrit. man snakker med sin læge om det og han/hun sender besked til sygehuset, som kalder dig/jer til samtale. Der aftaler i tid for selve indgrebet.
    Det møder i så op til. du bliver lagt i narkose, og vågner op en lille halv time senere, alt efter hvordan du reagere på narkose. Efter kort tid må du tage hjem igen. husk at tage en støtte person med.

    Inden der nogen der begynder at skælde mig ud også, for det jeg har skrevet her, så husk det er ens eget frie valg. Det er trods alt bedre for fostret slet ikke at blive til noget, end at blive til at uønsket barn, det sker faktisk at der fødes børn som forældrene ikke vil vide af og derved skader barnet dybt. Det er bare min mening.

    Lotte, du er velkommen til at skrive på min mail, hvis du har behov for snakke mere om dette uden andres kommentarer.
    du kan se adressen hvis du går ind på mit alias.

    Mvh Louise.

    #1318874
    Anonym
    Gæst

    Der er mange holdninger til provokeret abort. Du spørger, fordi du er i en svær situation.

    Jeg har selv haft flere spontane aborter og føler mig bestemt ikke stødt af den grund.

    Det er for dumt at sætte børn i verden, hvis man ikke kan rumme dem (og man ved det på forhånd). Der er heller ingen plan at gennemgå en hel graviditet for at bortadoptere barnet.

    Hellere få en abort inden de 12 uger og så komme videre med sit liv.
    Hvis du er udover de 12 uger, så er det en anden sag.

    Kender flere kollegaer der i midten af 30´erne/starten af 40´erne blev gravide med deres 3. eller 4 barn. 3 af dem valgte abort og er glade for den beslutning, selv om de selvfølgelig tænker på, hvad det kunne være blevet til af og til….

    Jeg synes, at du skal tale med din læge om det.

    Held&lykke med at træffe det valg, der er rigtigt for dig

    Pia 26+0

    #1318879
    Anonym
    Gæst

    Jeg har faktisk et arbejde hvor jeg har at gøre med kvinder der får lavet bla abort – såvel de provokerede som de ufrivillige. Jeg må dog sige at der er ufattelig mange af de kvinder der får provokeret abort der græder lige inden de overgiver sig til narkosen, også flere end dem der rent faktisk får en udskrabning efter en ufrivillig abort. Min forklaringsmodel går på at dem der er ved at abortere, enten et dødt foster eller en blødende abort er mere afklarede – de er kede af det, men de ved det ikke KAN være anderledes ( har selv prøvet det.) Hvorimod de provokerede ofte nok ikke er så afklarede som de selv tror. Måske er det manden der ikke vil have flere, måske er det bare en fælles beslutning, måske er kvinden alene – der er mange rigtig gode grunde. Men alligevel er der noget der siger mig at det ikke nødvendigvis er den rigtige beslutning når kvinderne bliver så ulykkelige når hæmningerne falder og medicinen går ind (heldigvis kan de ikke huske det bagefter). Iøvrigt kan din sidste svære fødsel gøre at du får et planlagt kejsersnit. Du skal også være klar over at depression også kan opstå efter en abort. Ikke for at skræmme dig, men for at give dig flere kort på hånden til at vælge den bedst løsning for jer.
    Da jeg sidste år i juli opdagede at jeg var gravid, blev jeg meget, meget ked af det. Måtte heller ikke få flere. Var også revet vældig meget i stykker med nr. 3 som vejede 46oo g. Havde desuden haft svangerskabsdiabetes, blev ikke opdaget i tide (derfor stort barn). Jeg havde forfærdelige ryg og isciassmerter i alle 9 måneder. Derfor var jeg også, incl. min læge stemt for en abort, da alt talte imod en ny graviditet. 3 børn i forvejen, og en dåbsattest der var lidt gulnet (45 år).
    Men beslutningen blev dog vanskeliggjort af at jeg ved scanning viste sig at være ca. 13 uger gravid. Vi besluttede så at hvis barnet ellers var raskt (fostervandsprøve), ja så måtte jeg klare det. Det endte med at jeg havde en meget bedre graviditet end 3. gang. min graviditetssukkersyge blev holdt i kort snor, og jeg fødte en dejlig pige i januar. 3680 g. Jeg havde presseveer i 3 minutter og revnede slet ikke. Nu havde storebror jo også banet vejen kan man sige, men havde hun været skønnet ligeså stor som nr. 3 var det blevet kejsersnit. Idag har vi en dejlig glad pige – det nemmeste barn af dem alle. Har sovet igennem siden hun var 2 uger. De store knuselsker hende, og som en bonus har de været utroligt glade for at have mig hjemme på orlov, da jeg ellers arbejder fuld tid. Så vores lille smutter har vist sig at være den største gave til hele familien. Og jeg var virkelig ked af det, ja nærmest panisk da jeg blev klar over at jeg var gravid. Jeg har desuden også erfaret at man som nygravid har svært ved at håndtere en uplanlagt situation som denne. Man vil bare spole tiden tilbage, og det kan man også delvist med en abort, men altså også kun delvist, for frøet har været sået, og hele det genetiske materiale til et lille nyt menneske er på plads. Jeg ved ikke hvor meget jeg ville have tænkt over det hvis det var blevet en abort, men jeg ved at jeg nu slet ikke kan udholde tanken om at vores dejlige lille pige ikke var blevet født – jeg er idag sikker på at der må være en mening med at vi skulle have hende ind i vores liv. Jeg håber altså ikke du læser dette som et forsøg på at skræmme dig fra en abort. Som nævnt arbejder jeg selv indefor området og er altså for fri abort, men du skal bare vide at den løsning har du også med i din bagage fremover – og skal kunne leve med.
    MVH LK

    #1318873
    Anonym
    Gæst

    Vi har IVF-børn og det er tæt på umuligt, at jeg nogensinde ville blive gravid af mig selv.

    Vi har haft et kompliceret forløb (mistede den første i 20. uge – dødfødt. Mistede den anden efter 16 dage på neonatal efter fødsel i 24. uge). Nu har vi lige fået lille Astrid – og har fået lov til at få hende med hjem.
    Vi skal IKKE igennem flere graviditeter!! Jeg blev steriliseret her under kejsersnittet med Astrid af samme årsag.

    MEN jeg har hele tiden sagt, at HVIS jeg skulle blive gravid igen, trods det, at jeg ikke kan blive det – så må det sgu være fordi der er en mening med det barn. Det er et barn med rundsave på albuerne, der bliver til, når den ene af forældrene er tæt på steril. Det barn bliver statsminister engang!

    Jeg ved godt at du skriver, at i 200% sikkert ikke vil ha´ det her barn… Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en lidt hård beslutning.

    Rikke

    #1318886
    Anonym
    Gæst

    Hej igen Lotte.
    Ja jeg skal jo ikke gøre mig til dommer, men hvis du tænker lidt dybere ind i dig selv, så svar helt ÆRLIGT på:
    Hvordan havde du det da DU IKKE kunne få børn, og hørte om andre der bare fik en abort..??
    Og noget andet, jo du kan sagtens få et kejsersnit, og nu da du ved at du lider af fødselsdepressioner så kunne lægen jo starte med at hjælpe dig med det samme..
    Ja jeg kan altså godt blive noget harm, når kvinder VIL have hjælp i dyre domme til at få børn (OG DET HAR JEG INTET IMOD!!!), men gud hjælpe mig, når kvinden så går hen og bliver gravid via naturens metode, ja så kommer barnet bare så meget i vejen.. og kvinden vil ikke have det..
    HVORFOR spørger jeg..?
    Men håber du tager det rigtige valg, for det er jo dig selv der skal leve med det.
    og jeg er ikke fornærmet.. bare lidt ked af at voksne mennesker ikke tager ansvar

    #1318885
    Anonym
    Gæst

    Hej igen,

    Mange bliver deprimerede når de får foretaget en abort. Jeg har selv et eksempel på det modsatte. Jeg fik en abort da jeg var i starten af 20erne, som var et kliniske indgreb. Havde jeg været gravid med min daværende eks-kæreste, var jeg nok også blevet deprimeret, men det var med et ligegyldigt forhold. Jeg har aldrig fortrudt og aldrig tænkt “nu kunne barnet have været 7 år” og “hvad hvis” eller lign. Det var det rette valg og så er den ikke længere.

    Jeg synes det kan være ulykkeligt, at junkier får børn eller folk med arvelige sygdomme (sclerose feks). Eller folk der ikke kan får sig selv til at få en abort, men samtidigt ikke er i stand til at passe på et barn. Det kan selvfølgelig diskuteres, da der er rigtigt meget etik og tro involveret i spørgsmål som disse. Måske findes der ikke noget rigtigt eller forkert…hvad er rigtigt for nogle er forkert for nogle andre.

    Selvfølgelig er det en ubehagelig situation, men det behøver jeg vist ikke udybe. Det tror jeg de fleste kan regne ud allerede – jeg måtte ovenikøbet ind to gange, da de ikke fik fjernet det hele første gang (undskyld mig, denne lille skrækhistorie – jeg var “bare” uheldig).

    Lærke 37. uge

    #1318883
    Anonym
    Gæst

    Tonen kan være lidt hård herinde engang i mellem…og det er lige hvad den er nu. Det er iorden at være uenig, men hvad med at være det på en lidt venligere måde? Situationen bliver kun værre.

    Det er dit valg og den bør vi andre respektere. Hvis du ikke har lyst til at få barnet, skal du heller ikke det. Jeg tror ikke et barn har glæde af at være blevet født uønsket, selvom det sikkert godt kan ændre sig med tiden.

    Vi kender kun til din situation overfladisk, og jeg mener ikke at nogen bør eller kan dømme dig.

    Mht bortadoption, kunne jeg forestille mig, at du kunne få det endnu værre af at gøre det. Der vil være en hel del etiske overvejelser i det.

    Dit spørgsmål og dine er svar er meget ydmyge – og jeg respekterer dit valg. Jeg er sikker på, at du ved hvad der er bedst for dig.

    Lærke 37. uge

    #1318887
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg bliver sku lidt harm over at læse Louises indlæg.
    Du skriver uden nogle som helst skam at du har valgt af få 2 provokeret aborter og ville slet ikke betænke dig over at få en mere hvis det ikke lige passer ind i jeres liv.
    Måske du skulle til at tænke dig lidt om inden du kaster dig over din mand/mænd og ikke tage en abort så naturlig som du gøre for så begynder det altså at blive for uhyggeligt.
    Det er altså et lille liv du dræber men det betyder måske ikke noget for dig???

    Betina

    #1318882
    Anonym
    Gæst

    Den der med rundsavene og det må da være et specielt barn der bare vil frem og have sin plads i verden – ja den følelse kender jeg selv da vi skulle beslutte om vi nu skulle have vores lille bebs. Jeg blev også gravid trods alle odds. Høj alder og prævention der tilsyneladende ikke svigtede. Det må betyde noget. Det samme ville jeg nok føle, hvis jeg blev spontant gravid efter en sterilisation. Jeg tror ikke at Lotte pedersen der startede disse indlæg er med mere. Jeg tror hun oplevede reaktionerne som for voldsomme, så vi må nok hellere stoppe her.
    LK

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.