Vores børn skændes hele tiden

Spørgsmål

Kære Gitte

Jeg skriver til dig, fordi jeg og min mand er meget kede af og nedslidte af vores sønners konflikter i dagligdagen.

De er snart 3 og 6 år og kan ikke opholde sig i samme rum uden at tirre og genere hinanden. De tager legetøjet fra hinanden, slår, skubber osv. Der er nærmest aldrig god stemning imellem dem.

Vi er gift og bor i dejligt hus med en stor, skøn have. Drengene bliver afleveret kl. 9 om morgenen og hentet kl. 14.30, så deres dage i institutionerne er ikke for lange. Når de kommer hjem, er vi begge for det meste selv kommet hjem fra arbejde og har derfor næsten altid mulighed for eftermiddags-te sammen. Vi prøver så vidt muligt at lade dem have en af os for sig selv i en times tid, efter vi kommer hjem, men inden aftensmaden og andre huslige gøremål. Her forsøger vi at se, om de kan lege eller bare lege for sig selv imens, men nej, der går et par minutter, og så er den gal, og sådan fortsætter det hver dag, på alle tider af døgnet.

Når vi ikke giver dem opmærksomhed hver for sig, ja, så kommer de op at skændes. Vi taler, vi formaner, vi skælder ud, vi trøster, vi prøver og prøver, men intet hjælper.

Nu er vi der, hvor jeg mister lysten til at være sammen med dem, fordi der nærmest ingen gode stunder er, så længe de begge er til stede. Jeg er helt ved at miste modet og føler mig som den mest uduelige mor 🙁

Når man har dem hver for sig, er de englebørn, også når vi er ude, men sammen… åh, Gud. Kan du give nogle råd?

Mvh den fortvivlede mor


Svar

Kære fortvivlede mor

Tak for din mail om jeres familie og de udfordringer, I oplever. Jeg kan forstå på dit brev, at drengenes konflikter fylder så meget, at I som forældre føler jer nedslidte, så jeg vil dele mine tanker med dig og håber, det kan hjælpe jer lidt videre.

Find ud af hvordan I har det med konflikter

Noget af det, jeg bliver nysgerrig efter at vide, er, hvordan I (du og din mand) har det med konflikter generelt. Er det okay at have konflikter? Er I en familie, hvor tingene bliver sagt eller bliver det skubbet ind under gulvtæppet? Hvordan løser I to indbyrdes konflikter med hinanden – og med drengene?

Vores måde at reagere på i forhold til konflikter stammer ofte fra vores første familie, hvor vi selv var børn. Derfor tænker vi måske heller ikke så meget over det, vi reagerer bare pr. automatik. Nogle mennesker “går i kødet” på andre, og andre siger ingenting og trækker sig i kontakten. Hvis vi har oplevet, at konflikter er lidt farlige, så forsøger vi måske at undgå dem.

Jeg kan ikke vide, hvordan I har det med konflikter. Men børn har det jo med at prikke til vores ømmeste punkter, så jeg tænker derfor, at det er en god ide, at I kigger på det.

Stop med at dømme i konflikterne

I en familie vil der unægteligt være mange konflikter, fordi konflikter dybest set handler om, at vi vil forskellige ting. Og konflikter blandt søskende er helt normalt. Det er et trygt sted for jeres drenge at afprøve, hvordan de håndterer konflikter. Når du skriver, at du og din mand er kede af drengenes konflikter og er kommet til det punkt, hvor I føler jer nedslidte, så er mit gæt, at I nok blander jer for meget.

Det er vigtigt for alle parter, at I som forældre ikke dømmer i konflikterne. Dels lærer I jeres drenge, at det er de voksnes ansvar, at konflikten bliver løst, og dels kommer I til at udpege en taber og en vinder. Det slider på jeres drenges relation til hinanden, hvis de hele tiden oplever, at de på den måde skal kæmpe mod hinanden og tabe til hinanden. Og endelig slider det jo også på jer.

Lær børnene at løse konflikter selv

Det, der opløser en konflikt – hvad enten man er barn eller voksen – er ikke, at man får ret, men at man bliver set og hørt. Hvis I synes, at en konflikt er ved at køre så meget af sporet, at I ikke kan forsvare det, så kan I gå ind og “mægle”.

I kan for eksempel sige “du blev vist helt forskrækket, da han råbte så højt” eller “øv,  jeg kan se, at du er ked af, at du ikke må være med i den leg”. Med tiden vil jeres drenge på den måde lære at lytte til hinanden – især hvis I som forældre også kan løse jeres indbyrdes konflikter ved at lytte til hinanden. I kan også aftale med drengene, at de kan komme til jer, hvis de ikke selv kan løse en konflikt. Så handler det selvfølgelig igen ikke om at løse konflikten for dem, men om at lade begge komme til orde og blive hørt.

Tag ansvar og giv ansvar

En sidste bemærkning. Jeg kan godt forstå, at I det kan opleves som anstrengende, at jeres drenge konstant er i konflikt i den time, I har afsat til at være sammen med dem om eftermiddagen. Nu skulle I jo lige hygge. Men sådan er det i familier, og det er vigtigt, at der er plads til konflikterne. Hvis I ikke vil være midt i orkanens øje, så træd ud af rummet. Vær ærlig og sig, jeg vil ikke bruge min eftermiddag på at høre jer skændes om det og det. Nu sætter jeg mig med min avis, eller hvad I nu vil. Tag ansvar for, hvordan I gerne vil bruge jeres eftermiddag – det kan drengene ikke, og det er faktisk også et alt for stort ansvar at give dem. Giv dem ansvaret for deres konflikter, men ikke for stemningen generelt.

Jeg håber, I kan bruge mine tanker. Og så vil jeg varmt opfordre dig til at lægge den hammer væk, som du bruger til at banke dig selv oveni hovedet med, og som får dig til at føle dig som en uduelig mor. I lyder som nogle skønne forældre, der gør en masse for jeres børn. Husk at gøre noget for jer selv også – det er også godt for jeres børn.

Jeg ønsker jer alt det bedste og held og lykke med at lære en masse af konflikterne.

Bedste hilsner

Gitte Krogsgaard Andersen, www.parentcompany.dk

Besvaret 31.05.2013