Transkønnet eller bare en drengepige?

Hvordan takler, guider og støtter jeg min datter på seks år? Hun vil kun være dreng. Hun går i drengetøj fra inderst til yderst, har kun drengevenner og opfører sig som en dreng.

Jeg har været ok med det. Ikke opmuntret det, men det har været vigtigt, at hun ikke skulle føle, at det var forkert. Jeg har støttet hende og lidt været hendes advokat i forhold til hendes far, som absolut ikke synes hendes opførsel eller udseende er ok, men han har accepteret det.

Hun er bedøvende ligeglad med, hvordan andre opfatter hende eller kalder hende drengenavne. Det generer mig ikke det store. Eller så har jeg bare vænnet mig til det og tænkt, at når hun nu kun vil været drenget, skulle hun i det mindste have lækkert tøj og en ordentlig drengefrisure.

Nu har min eksmand lige skrevet, at han ikke gider hendes drengepis mere. At Klara havde nægtet at tage til fødselsdag i klassen fordi det kun var for pigerne og at hun nu skal tilbage på rette vej.

Jeg syntes bestemt ikke at det er okay, at hun fravælger pigefødselsdag. Men jeg/vi aner simpelthen ikke, hvor vi skal søge hjælp og hvad vi kan gøre lige nu.

Hvordan skal vi guide hende? Hvordan skal vi gøre det bedste for hende, når hun nu er som hun er?

Hjælp, vi er på helt bar bund og jeg synes det er svært at finde noget information om piger, der er som drenge og hvordan man skal takle det. Det virker som om, det er nemmere at finde guidelines, når det er drenge, der opfører sig som piger.

De bedste hilsner
Marie


Svar

Kære Marie

Tak for dit spørgsmål, som jeg ikke bare sådan lige kan give et enkelt svar på.

Jeg kan godt lide dit udgangspunkt med at acceptere din datter, som hun er og støtte hende, så hun ikke skal føle sig forkert. Når det er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt, at hun guides til at begå sig i det samfund og den sociale sammenhæng, hun er i. Når hun skal deltage i for eksempel pigefødselsdage, handler det om at finde en balance, hvor hun både kan deltage, være social og samtidig føle, at hun kan stå ved sig selv – og være sig selv.

Jeg mangler flere oplysninger for at kunne danne mig et klart billede af din datter og hendes trivsel:

• Hvor længe har hun kun villet være dreng?
• Hvordan startede det?
• Hvordan trives hun ellers i sin dagligdag?
• Har hun venner?
• Har hun få eller mange venner?
• Hvordan trives hun i skolen? Hvad siger lærerne?

Pige eller dreng
Noget af det første vi interesser os for ved en nyfødt er, om det er en pige eller en dreng. Men selvom det er tydeligt for barnets omgivelser, at man er en pige eller en dreng, betyder det ikke at barnet selv har en sikker fornemmelse af det. Det er først noget, der udvikles op gennem årene.

Omgivelserne begynder lige fra fødslen at give barnet signaler om, at det enten er en pige eller en dreng – for eksempel med det navn barnet får.

Barnets egen fornemmelse af, om det er en pige eller en dreng, begynder først at blive tydelig omkring to-års-alderen. Her begynder de at finde ud af, at der er forskel på mænd og kvinder. Mange – men ikke alle – begynder fra tre-års-alderen at lege mere med nogle af eget køn end det modsatte køn.

Eksperimentering
Kønsidentiteten udvikles op gennem opvæksten. Der er mange unge mellem ni og femten år, der føler sig tiltrukket af kammerater af eget køn. Det er ikke ensbetydende med, at de er homoseksuelle, men blot at de er inde i en periode med at knytte dybe eksperimenterende venskaber med jævnaldrende af samme køn.

Ifølge www.transperson.dk findes der kun omkring én procent, som man reelt betegner som transkønnede i Danmark. En definition af transkønnethed er, at man socialt set føler sig så meget som et andet køn, at man ikke kan forholde sig til ens biologiske køn.

Jeg synes ikke, at det i første omgang lyder som om, at din datter er transkønnet, for der kan være mange andre sociale ting på spil, der gør, at din datter har det bedre med drenge end med piger.

Læs også: Børn og seksualitet

Drengelege og pigelege
At kalde noget for ‘drengeleg’ eller ‘pigeleg’ betyder ikke, at det ‘kun’ er det ene køn, der leger med. Det er mere udtryk for nogle typiske mønstre eller tendenser. For eksempel interesserer drenge sig generelt for noget, der er vildt, farligt og som går hurtigt. Det handler typisk om at konkurrere: hvem er den stærkeste, den hurtigste eller den, der tør mest.

Piger er typisk mere optaget af at lege far, mor og børn og øve sig i at indgå i og danne sociale relationer. Her handler det om, hvordan man er sammen i en pigegruppe, hvordan man bliver en del af pigegruppen, at have en bedsteveninde, hvordan man ser ud, hvilket tøj man har på, hvordan man løser en konflikt og så videre.

Det er som sagt kun typiske mønstre, og der findes mange drenge, der har mere lyst til pigelege og omvendt piger, der har mere lyst til drengelege. Og måske er det det, der er på spil hos jeres datter.

Anderledes = udenfor
Hvis jeres datter er mere til det vilde og farlig leg, kan hun let føle sig udenfor i pigegruppen. Hun kan opleve det, pigerne laver sammen, som fnidder og måske kan hun slet ikke forstå de underliggende sociale dynamikker, som er på spil. Det kan også være grunden til, at hun ikke vil til fødselsdag, hvis der kun kommer piger, fordi hun ved, at hun vil komme til at kede sig, eller hun vil føle sig udenfor, fordi hun ikke er interesseret i de samme sociale lege, som de andre piger.

Følelsen af at være anderledes og forkert gør ondt og fører nemt til ensomhed. Man kan jo vende det om og forestille sig, at alle på ens arbejdsplads interesserede sig for at strikke, mens man selv overhovedet ikke var interesseret i det. Det ville betyde, at man ikke kunne indgå i den snak, der handler om selve det at strikke – og man ville heller ikke kunne indgå i den snak, der opstår i det sociale rum omkring strikningen, hvor man taler om alt muligt andet. Og det ville gøre, at man naturligt ville føle sig udenforstående. Det ville være vanskeligt at finde sin plads og sin egen rolle i det mønster – og jeg tænker, at det kan være det, som din datter kæmper med lige nu.

Læs også: Usynlige venner eller syner – hvorfor?

Drenge og piger håndterer konflikter forskelligt
Nogle eksperter har set på, hvordan drenge og piger håndterer konflikter, og der er faktisk ret stor forskel. Drenge er typisk fysiske og udadrettet, og bruger dette for at komme ud af konflikten hurtigt muligt. Desuden forholder de sig typisk kun til én konflikt ad gangen. Piger er typisk mere indadvendte og taler om følelserne omkring konflikten – og så har de tendens til at bringe gamle konflikter ind i den nuværende konflikt. (Kilde: Folkeskolen.dk ‘Drenge er til hurtige løsninger – piger til følelser’)

Måske kan du genkende din datter i nogle af de her måder at håndtere konflikter på? Kan det mon være sådan, at hun føler sig tryggere hos drengene, fordi de ofte siger tingene mere direkte og ligefremt, og at netop dette er lettere for hende at forstå, afkode og agere i?

Generel trivsel
Når man taler om trivsel, er det også at se det hele i et helikopter-perspektiv. Her kan I med fordel se på, hvordan jeres datter trives generelt. Er hun mest glad og vil hun gerne i skole? Eller er det svært at få af hende afsted i skole om morgenen? Klager hun ofte over hovedpine og mavepine? Hvis sidstnævnte er aktuelt, er der grund til bekymring, for så det kan være konkrete tegn på, at hun trives dårligt.

Tag også en snak med de voksne, der er omkring hende, udover jer. Det vil sige lærerne på skolen og pædagogerne i fritidsordningen og hør, hvad de tænker om jeres datters trivsel.

Jeg synes også, at I skal kontakte kommunens gratis anonyme rådgivning. Her sidder der psykologer og socialrådgivere, der kan vejlede jer i forhold til jeres datters adfærd.

SE OGSÅ: Videoen om drengen Ryland, som blev født som pige

Alle børn har ret til at være den, de er – og den, de føler sig som
Det lyder som om, at I allerede er rigtig gode til at bakke op om jeres datter og hjælpe hende til at stå ved den, hun er. I hjælper jeres datter ved at være enige i jeres holdning og opdragelse som mor og far. Det kan være en udfordring for alle forældre og i særdeleshed for forældre, der er skilt.

Det vigtigste er at vise hende, at I elsker og rummer hende, præcis som hun er. I hjælper hende også ved at sætte ord på, at hun er en dejlig aktiv pige, der godt kan lide at se ud som en dreng. Vær nysgerrig og prøv at forestille jer, hvordan det er at være jeres datter. For eksempel kan I spørge: ”Vil du ikke til pigefødselsdag, fordi I ikke skal ud at spille fodbold?”

Hvis det er tilfældet, kan I anerkende hende for det, ved at sige ”det kan jeg godt forstå” og snakke med hende om, hvad I så kan gøre ved det. At I forstår hende og accepterer hendes følelser, er måske lige præcis det, der skal til, for at hjælpe hende til, at hun også kan være tilpas i en pigegruppe.

Hvis jeres datter om nogle år fortsætter med at føle, at hun er født som dreng, så kan hun have brug for at tale med andre ligesindede. Hun kan blandt andet søge hjælp på hjemmesiden Børneportalen.dk. En hjemmeside, målrettet de 10 til 15-årige, der hjælper børn og unge med at finde frem til specifik rådgivning og oplysning, hvis de har et problem, for eksempel omkring seksualitet. 

Du kan også kontakte egen læge og få en lægefaglig vurdering. Egen læge har mulighed for at henvise jer til en sexologisk klinik, hvis der bliver behov for mere afklaring og rådgivning.

Jeg håber, at dette kan hjælpe jer lidt med at takle situationen.

De bedste hilsner
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs i brevkassen

Se alle Jane Lyngs brevkassebesvarelser 

Opdateret 6. februar 2018

Besvaret 07.01.2015