Stød mod maven – risiko for abort?

Hej Helle

Jeg er gravid i 10. uge. I går aftes lå jeg på gulvet for at hvile lænden, og så hoppede min hund på 5 kg pludselig ned på min mave. Jeg har læst, at stød og slag i maven kan fremprovokere en spontan abort. Skal jeg være nervøs?

Mange venlige hilsner


Svar

Kære Ssofia

Indtil ca. 12. uge ligger livmoder godt beskyttet nede i det hårde bækken, og derfor kan din livmoder godt klare lidt skub, tryk og mas. Når du ikke er længere henne i graviditeten skal det være være rigtig voldsomt – så som vold, trafikuheld m.m. – hvis slag skal fremprovokere en spontan abort.

Ved en spontan abort vil du opleve smerter og blødning. Det tyder derfor ikke på, at din livmoderen er blevet generet, da du hverken har ondt eller bløder. Stød og slag sent i graviditeten Senere i graviditeten er maven mere udsat.

Hvis du som højgravid falder og slår maven, bliver slået hårdt i maven, er udsat for biluheld eller lignende, skal du straks kontakte den afdeling, hvor du skal føde. Det kan være svært at vurdere, hvor “hårdt” noget er, så ring altid til fødegangen, og forklar hvad der er sket. Så kan den jordemoder, du taler med, bedømme, om du skal komme til et tjek på fødegangen.

De bedste hilsner fra Helle, jordemoder

Besvaret 28.05.2011