Skilsmissecoachen: Om skilsmissebørn og deleordninger

Hej,

Jeg står overfor en skilsmisse. Min mand ønsker et barn på hver adresse og en 7/7-ordning. Jeg ønsker en 9/5 med begge børn boende hos mig.

Jeg har alle dage været, og er stadigvæk, af den overbevisning, at en 7/7-ordning er en egoistisk ordning fra forældrenes side. Jeg mener, at alle, både voksne og børn, har ret til en base og et hjem.

Vi kan ikke komme videre
Vi har igennem længere tid debatteret deling af børn og bopæl, men kommer ikke så meget længere. Jeg har derfor søgt Statsforvaltningen om hjælp, og vi er indkaldt til møde sidst i juli.

Jeg ville dog helst at vi kunne finde en løsning selv. Jeg har rykket mig fra en 9/5 til en 8/6 med bopæl hos mig, og han har foreslået en 7/7 med bopæl hos mig. Altså, er vi ikke så langt fra hinanden og så alligevel…

Han vil gå i retten
Nu er han så begyndt at snakke om, at han vil gå hele vejen i retten for en 7/7-ordning, hvilket selvfølgelig gør mig rigtig ondt. Nu er mit spørgsmål til dig, om vores pige på 4 år kan klare en 7/7-ordning? Selvom jeg ikke synes, at en lige deleordning er godt for børnene, må jeg også erkende, at jeg ikke ønsker at blive uvenner med børnenes far. Vores store søn på 7 år, ville nok kunne klare en deleordning.

Håber du har tid til at svare.

Med venlig hilsen
Karoline


Svar

Kære Karoline, 

Først og fremmest tak for dit brev vedrørende din og din mands forestående skilsmisse og jeres overvejelser om, hvilken deleordning, som vil være bedst for jeres to børn.

Dernæst vil jeg undskylde, at jeg ikke nåede at svare dig inden du og din mand havde møde i Statsforvaltningen. Jeg håber, at I efter mødet i Statsforvaltningen har fundet en løsning på jeres deleordning, men vil alligevel komme med mine tanker og kommentarer til dit brev.

Positive hensigter
Som du skriver i dit brev, så vil din mand gerne have, at I ’deler’ jeres to børn i en 7/7-ordning. Mens du foretrækker en 9/5-ordning med bopæl hos dig. Din mands ønske bunder selvfølgelig i, at han – ligesom alle andre forældre – ikke kan overskue at skulle undvære sine børn mere end højst nødvendigt. Og at han gerne vil spille en stor rolle i deres hverdag og opvækst. Hvilket må siges at være en positiv hensigt, som du i bund og grund skal være glad for.

7/7-ordning er for forældrenes skyld
Jeg har det dog – ligesom dig – altid lidt svært med den 7/7-ordning, som din mand foretrækker. For jeg føler, at den form for deleordning mest tilgodeser forældrenes behov i stedet for børnenes.

Jeg prøver altid at forestille mig selv, hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle bo lige meget to steder. Ville jeg så egentlig føle, at jeg rent faktisk boede nogen steder overhovedet? Eller ville jeg bare hele tiden føle mig på besøg, eller som forbipasserende? Jeg tror i hvert fald, at jeg ville blive rastløs og aldrig rigtig føle mig ”hjemme hos mig selv”.

Læs også: Vi skal flytte – sådan forbereder du dit barn

Hvad er bedst for barnet?
Et barn på 4 eller 7 år, som oplever en skilsmisse, vil altid have nogle svære odds at leve med. Der vil altid være savnet af den ene forælder, når barnet er hos den anden. Men hvis barnet derudover også skal leve det meste af sin barndom i en kuffert, fordi det ikke rigtig ’hører til’ nogen steder, eller ifølge forældrene ’hører til to steder’, så synes jeg, det er ekstra meget byrde på barnet, som ikke er nødvendig.

Jeg ville derfor altid foretrække en 9/5-ordning eller en 10/4-ordning for børn under 10-12 år. Herefter kan man give barnet muligheden for at udtrykke, om det gerne vil være lige meget hos mor og far. Og så selvfølgelig tilgodese barnets ønske på det tidspunkt. Men alfa og omega her er BARNETS BEDSTE – ikke forældrenes.

Læs også: Vi flytter langt væk fra faderen – hvem skal min søn bo hos?

Stil jer selv disse spørgsmål
For helt generelt at kunne vurdere jeres børns bedste i en deleordning, er I – efter min mening – nødt til at starte et helt andet sted, end med at kræve den ene deleordning frem for den anden. Nemlig helt objektivt med at gøre jer nogle tanker om de vilkår, som jeres skilsmisse får for jeres børn.

Helt overordnet; hvordan er jeres børns tilknytning til jer hver især, som mor og far? Ikke forstået som, ’hvem børnene bedst kan lide’. Men som, ’hvem børnene har mest med at gøre’. Og som i fremtiden bedst vil kunne opretholde så velkendt og tryg en hverdag for børnene som muligt? Hvordan er børnenes indbyrdes forhold? Er de meget knyttet til hinanden, så det ville være en katastrofe for dem at blive adskilt? Eller er den ene mere tilknyttet til far, mens den anden er mere knyttet til mor? Kan den ene af jer bliver boende, der hvor I bor sammen nu? Eller må I flytte begge to? Og hvor langt kommer I i givet fald til at bo fra hinanden? osv. osv. osv.

I er i samme båd
Det er sindssygt svært at holde sine egne følelser ude af beslutningen om bopæl og samvær, men det er nødvendigt for at træffe den rigtige beslutning for børnenes skyld.

Under alle omstændigheder, er I allerede nu nødt til at finde ud af at træffe svære beslutninger sammen, ved at betragte hinanden som samarbejdspartnere i stedet for modstandere. Det handler ikke om at vinde mest muligt. Men om at gøre det rigtige. Og det kræver, at I som voksne begge to sluger rigtig mange kameler – sommetider i elefantstørrelse. Og at I tager ansvaret på jer, for at skilsmissen ikke udarter sig til en krig mellem mor og far, men derimod til et samarbejde om børnene.

Jeg håber, at Statsforvaltningen har hjulpet jer indtil videre. Eller at mine svar her har givet jer lidt at tale om. Ellers er du altid velkommen til at kontakte mig igen – her eller direkte på min mailadresse.

Jeg ønsker jer alle sammen alt det bedste for fremtiden.

Kærlig hilsen
Charlotte Berg, skilmisse coach

www.profilcoaching.dk

Stil et spørgsmål til Skilsmisse-coach, Charlotte Berg, i brevkassen

Se alle Charlotte Bergs brevkassebesvarelser

18. august 2014
Besvaret 18.08.2014